Politiet i Aalborg kalder drabet på 85-årige Gerda Møller for bestialsk. Kvinden blev slået voldsomt i hovedet og stukket med kniv.

Politiet kalder drabet på den 85-årige Gerda Møller i Aalborg for 'bestialsk'.

Obduktionen af den ældre kvinde viste, at hun blev dræbt af en kombination af knivstik på kroppen og voldsomme slag mod hovedet.

- Det er et meget voldsomt og bestialsk drab, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi i Aalborg.

Siden mandag aften er der indløbet omkring 25 henvendelser, som politiet er i færd med at gennemgå.

To personer efterlyses i forbindelse med lørdagens drab på den 85-årige. Den ene er en mand, der blev set ud for naboadressen til den dræbte.

/ritzau/