Emilie Mengs nære veninde Nicole Gundtoft var en af de sidste mennesker, der så det unge drabsoffer i live, da de sagde farvel til hinanden på Korsør Station 10. juli 2016.

Kort tid efter blev den 17-årige kirkesanger ifølge politiet slået ihjel og smidt i en mose i Borup, 60 kilometer fra stedet, hvor hun forsvandt.

I knap tre år siden da har Nicole Gundtoft afholdt sig fra at dele sin smerte og frustration med pressen, men nu taler hun for første gang ud.

Det gør hun i dokumentarprogrammet 'Forbrydelser der rystede Danmark' og afsnittet kan ses onsdag kl. 21 på Kanal 5.

Emilie Meng forsvandt 10. juli. (Foto: Discovery Networks Danmark)
Emilie Meng forsvandt 10. juli. (Foto: Discovery Networks Danmark)
Vis mere

I et hjerteskærende interview fortæller hun om frygten, tvivlen og senere skyldfølelsen, der har tæret på hende siden den skæbnesvangre sommernat.

Hun fortæller, at de var tre piger og en dreng af sted på en lørdag aften ude i nabobyen Slagelse. De var ikke på druk, men sad og hyggede sig på en vandpibecafé indtil de tidligere morgentimer.

Men Emilie Mengs humør dalede kraftigt i løbet af aftenen, fordi en fyr, hun havde set gennem en periode på nogle måneder, valgte at gøre det forbi, forklarer Nicole Gundtoft.

Da de kom hjem til Korsør ville vennerne have Emilie med i en taxa, men hun afslog, og sagde, at hun ville gå alene. Venner prøvede at overtale hende til at køre med dem i stedet for at gå de 3,5 kilometer hjem, men gav op, da hun ikke virkede til at overtale. Det fortryder Nicole Gundtoft nu.

Nicole Gundtoft lever både med savn og skyldfølelse. (Foto: Discovery Networks Danmark)
Nicole Gundtoft lever både med savn og skyldfølelse. (Foto: Discovery Networks Danmark)
Vis mere

»Jeg ville ønske, jeg havde gjort mere for at få hende med i taxaen, for så havde alt jo været anderledes nu. Så det fortryder jeg super meget«, siger hun til Kanal 5 i det meget følelsesladede interview, hvor tårerne flere triller ned af hendes kinder.

Udover skyldfølelse kæmper hun også med at acceptere, at gerningsmanden endnu er på fri fod - og at personen måske aldrig bliver fanget og straffet.

»Jeg hader den tanke. Det er en tanke, der gør mig rigtig, rigtig ked af det. Hvis Emilies morder aldrig bliver fundet, kommer det til at knuse mit hjerte. For hun fortjener den retfærdighed at morderen bliver fundet«, siger Nicole Gundtoft.

Du kan se ugens afsnit af 'Forbrydelser der rystede Danmark' på Kanal 5 onsdag aften klokken 21.