Få timer før drabet sendte offeret et skærmbillede af et kort, der viste hans nøjagtige position for, hvor han opholdt sig, skriver norske VG.

Den 30-årige Jonas Aarseth Henriksen blev fundet dræbt af skud torsdag 17. august. Drabet udspandt sig ved lille hytte i Nes i Ådalen, der ligger nordøst for Oslo.

Lastbilen Jonas Aarseth Henriksen var lastbilchauffør, og billedbeskeden blev sendt til en kollega ved 08-tiden om morgenen, skriver VG.

Da kollegaen ikke hørte yderligere fra den 30-årige, blev han bekymret og tog op til hytten, hvor han fandt Jonas Henriksen dræbt i sin bil.

Der er ingen anholdte i sagen, og foreløbigt holder politiet kortene tæt ind til kroppen i forbindelse med efterforskningen.

Men før drabet skal den 30-årige have skrevet på sociale medier, hvordan både han selv og folk omkring ham havde været ofre for overfald og hærværk.

Lyt her til B.T.s podcast om blå blink og kriminalitet: