Lyt til artiklen

En ung mor er blevet dræbt af stenkast fra en motorvejsbro. Et villakvarter i nærheden har været plaget af mindst 16 stenkast mod private hjem. Ofrene ved ikke, hvordan de er udvalgt. Men nu ved de, at man effektivt planter angst i mennesker og samfund ved at ramme folks hverdag. Politiet jagter en serieforbryder. En drabsmand, hvis våben er sten.

Der er syv hovedmotiver til drab: Jalousi. Begær. Fanatisme. Hævn. Spænding. Udstødelse. Profit. Fyns Politi har i halvandet år efterforsket et overlagt drab og flere drabsforsøg forårsaget af stenkast fra motorvejsbroer. Det er en »rigtig møgsag«, siger efterforskningslederen. For de mangler et motiv. Hvilken person forsøger at slå tilfældige mennesker ihjel?

Sønnen var optaget af noget i stuen. Marlene Ambo-Rasmussen kan huske, at hendes tre-årige dreng den morgen i 2016 spurgte hende »Hvad er det?« Hun gik fra køkkenet og hen mod sin søn Aksel. Klokken var cirka seks om morgenen. Det var 26. september, og stuen var endnu henlagt i mørke. Men hun kunne godt se det: trægulvet dækket af glasskår. Et brostensstort hul i stuevinduet. Det var sket igen. Et menneske havde ønsket at gøre skade på deres hjem.

Hun og sønnen var alene i huset. Kæresten Lars var kørt på arbejde. Marlene greb fat om Aksel og styrtede op på husets første sal. Bange for, at gerningsmanden stadig var tæt på.

Hendes kæreste kom. Politiet kom.

Der var flere meter mellem fortovet og familiens stuevindue, og vinduet bestod af tykt dobbeltglas. Alligevel var den »mandehåndstore-sten« landet helt ovre ved stuens bagvæg i en rød stol.

Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Gerningsmanden kunne kaste hårdt og ville kaste hårdt.

Det var ikke første gang, Marlene og hendes kæreste fik kastet sten mod deres ruder.

Første gang, det skete, var på valgnatten for folketingsvalget i 2015. Marlene Ambo-Rasmussen var opstillet for Venstre, men blev ikke valgt ind. Partifællen Lars Løkke Rasmussen havde til gengæld vundet regeringsmagten igen den aften. Hun var cyklet glad hjem fra valgfest i Odense og var gået i seng i sit hjem i Odenseforstaden Tarup.

Klokken tre om natten var hun vågnet ved et højt brag. En person havde kastet sten mod stuens rude og mod vinduet på Aksels børneværelse. Ruderne var knust, men ikke gennemhullede.

Dengang tænkte hun, at hærværksmanden var politisk motiveret. At et andet menneske var blevet så vred over hendes holdninger, at personen havde udviklet sig til en gerningsmand, som ville have ram på hende gennem sten. At det var personligt.

Det fik hende og især kæresten Lars til at tvivle på, om det virkelig var det værd at være en del af dansk politik.

Men i efteråret 2017 ringede politiet til hende og havde en noget anden teori.

En morgen i 2016 var Marlene Ambo-Rasmussens stuegulv dækket af glasskår. En brosten var kastet gennem vinduet og landet i den røde stol.
En morgen i 2016 var Marlene Ambo-Rasmussens stuegulv dækket af glasskår. En brosten var kastet gennem vinduet og landet i den røde stol.
Vis mere

En livsfarlig dille bevægede sig ind over Danmarks motorvejsnet i 2016. Politiet registrerede 110 tilfælde af stenkast mod biler fra danske broer. I syv tilfælde blev de mistænke syndere sigtet. Det var dumme drenge mellem 12 og 20 år. Men på Fyn må politiet konstatere, at stenkastene ikke bare kan forstås som et farligt drengestregsfænomen.

I august 2016 blev en cirka 30 kilo tung sten kastet ned fra en motorvejsbro på Langesøvej, omkring 13 kilometer fra Odense. Stenen slog en kvinde ihjel og en familie i stykker. I bilen sad en 33-årig tysk kvinde på vej hjem fra ferie. Hun døde på stedet. I bilen sad hendes 36-årige mand. Han blev slået i koma og er i dag invalideret for livet. På bagsædet sad deres femårige søn. Den eneste uskadte.

Politiet betegner forbrydelsen som overlagt drab. Alligevel har dødsfaldet tilsyneladende ikke stoppet gerningsmanden eller gerningsmændene. Selv efter drabet er stenkastene fortsat fra særligt to broer nær Odense. Store sten på 30 kilo og opefter er blevet kastet ned mod tilfældige biler i nattens mørke.

Senest 20. december 2017, hvor en familiefars bil blev beskudt med en flyvende sten på 30 kilo. Politiet kaldte det »et lykketræf«, at ingen blev slået ihjel den nat. To dage senere gik Fyns Politi i pressen og sagde, at de ledte efter en eller flere serieforbrydere.

Vicepolitiinspektør Per Lydiksen Laursen fra Fyns Politi sagde om den type gerningsmænd:

»De stopper ikke, før de bliver fanget.«

Og de efterlader sig få fysiske spor, kan man tilføje: en gammel Volvo og en dåse snustobak.

I Biblen var en af plagerne hagl, der faldt ned fra himlen. I Tarups villakvarterer er en af plagerne sten, der kastes gennem ruderne.

Odense-forstaden Tarup har i flere år været ramt af stenkasterhærværk. Ikke engang juleaften har lagt en dæmper på gerningsmanden eller gerningsmændene. En børnefamilie fik natten til 24. december 2015 kastet en sten ind gennem deres vindue. Dagen efter fik endnu en familie i kvarteret smadret deres stuevindue, da de lige inden juletræsdans fik kastet sten ind i stuen ved 21-tiden.

De umiddelbart simple hærværkssager står i dag i et andet lys.

Sammenlagt har Fyns Politi fundet DNA-sammenfald mellem tre stenkastsager mod private huse i Tarupområdet og en knap 40 kilo tung sten kastet ned på en bil på motorvejen i september 2017. Politiet betegner stenkastet med den 40 kilo tunge sten som drabsforsøg.

Med andre ord: Politiet mener, at gerningsmanden har kastet mindre sten gennem tilfældige menneskers vinduer, inden forbrydelsen er eskaleret med stenkast fra motorvejsbro.

Politiet bekræfter over for Berlingske, at der er DNA-sammenfald mellem motorvejsstenen og stenkastet mod politikeren Marlene Arbo-Rasmussens hus. Politiet har nu meddelt, at gerningsmanden i ental eller flertal formodentlig skal findes i Odense-forstæderne Tarup eller Næsby. Her blev en af de tunge motorvejssten også stjålet fra en byggeplads nær shoppingcentret Tarup Center.

Vi er taget til Tarup.

Siden 2013 er tilsyneladende tilfældige mennesker i Odense-forstaden Tarup blevet udsat for hærværk, hvor sten er blev kastet gennem deres ruder. Politiet har meldt ud, at DNA-spor fra nogle af hærværkssagerne kan kobles til et stenkast d. 9. september 2017 fra motorvejsbroen på Spedsbjergvej. Omkring to kilometer derfra blev en tysk kvinde dræbt, da en sten blev kastet ned fra broen på Langesøvej i 2016. Berlingske Grafik: Marie Lind.
Siden 2013 er tilsyneladende tilfældige mennesker i Odense-forstaden Tarup blevet udsat for hærværk, hvor sten er blev kastet gennem deres ruder. Politiet har meldt ud, at DNA-spor fra nogle af hærværkssagerne kan kobles til et stenkast d. 9. september 2017 fra motorvejsbroen på Spedsbjergvej. Omkring to kilometer derfra blev en tysk kvinde dræbt, da en sten blev kastet ned fra broen på Langesøvej i 2016. Berlingske Grafik: Marie Lind.
Vis mere

Alarmfirmaet Verisure har sat en bod op midt i Tarups shoppingcenter en fredag middag i januar. En sælger i strikhue og skinny jeans vil markedsføre alarmer. Verisure skriver på sin hjemmeside, at »det er for nemt at bryde ind i de attraktive, danske hjem. Vi er simpelthen for dårlige til at sikre dem«.

Alarmfirmaer sikrer hjem, men lever også af folks frygt for ikke at være i sikkerhed.

Når vi banker på folks private døre, kan vi se og høre, at alarmfirmaerne har gyldne dage i villakvartererne omkring Tarup-centret. Der er købt videoovervågning, vibrationsdetektorer og laserhegn.

Konsekvensen af stenkast har været drab, men også at en række beboere i området har mistet den umiddelbare tro på, at de er trygge i deres eget hjem. Også selv om deres ejendom ligger i et roligt hundelufter-kvarter med skilte af legende børn og budskabet »pas på mig«.

Vi kender ikke gerningsmandens eller gerningsmændenes motiv og ved ikke, om intentionen med flyvende sten er at kaste angst ind i folks liv. Men uanset hensigten er det endt med at være resultatet. Som med terror er denne forbrydelses bivirkning, at den kan få folk til at ændre adfærd i dagligdagen.

Politiet har oplyst, at villakvartererne i Tarup har været ramt af en af bølge af stenkast mod private huse siden julen 2015. Men i vores egen søgen i politiets døgnrapporter og i Tarup-kvarteret viser det sig, at en eller flere stenkastere har været på spil i området siden 2013. Vi har fundet mindst 16 tilfælde af stenkast mod private hjem.

Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Louise-Amalie Lægsgaard er mor til to, sygeplejerske og typen, man i Jylland ville kalde en gæv pige, der går ind i folk med træsko på. Indtil 2013 var hun ikke bange for mørke eller for at være alene. Men nu har hun sagt til sin mand, at han er nødt til at blive hjemme om aftenen, indtil gerningsmanden for stenkastene er fundet. Hun tør ikke andet. Her er årsagen:

Louise-Amalie Lægsgaard og hendes mand bor 1,4 kilometer fra Tarup Center, i et kvarter med gule parcelhuse beboet af børnefamilier og guldbryllupspar.

»Når klokken er ni om aftenen en varm sommerdag, så er der ro, folk sidder ikke og griller til sent. De er gået i seng. Det her kvarter er virkelig ligusterhæk og en typisk forstad,« siger Louise-Amalie.

Den tryghed og ro var en af grundene til, at parret ønskede at bo her, da de i juli 2013 blev forældre for første gang.

Men en augustnat i 2013 vågnede hun og manden klokken to om natten ved et rabalder og lyden af knust glas. Et underhåndskast havde sendt en sten ind ad deres vindue med en sådan kraft, at der faldt pus ned fra den bagvæg, hvor den havde ramt.
Stenen var rund og kunne være i en stor hånd.

De løb ud foran huset og hørte en hvislende lyd i indkørslen. Begge bagdæk på deres bil var blevet punkteret. De ringede til politiet, men ifølge Louise-Amalie Lægsgaard afviste politiet at køre ud til dem. Hun var oprevet over politiets reaktion.

Vi ved ikke, om sagen har nogen relation til gerningsmanden på motorvejen. Men sidenhen har politiet vist interesse for sagen. Der blev aldrig taget DNA på stenen, da politiet ikke ankom til huset. Og nu er det for sent. Louise-Amalie Lægsgaards mand har kørt den til Langeland. De ville helt symbolsk have stenen smidt ud af deres liv – især på grund af det, de blev udsat for det efterfølgende halve år.

I tiden efter første stenkast gennemgik de alle deres relationer. Granskede fortiden. Tænkte, at nogen måtte være vred på dem, men anede ikke hvem.

Louise-Amalie Lægsgaard og hendes familie bor i Tarup-området, der har været ramt af stenkast. De har to gange fået kastet sten gennem ruder i deres hjem. Efterfølgende har familien installeret videoovervågning.
Louise-Amalie Lægsgaard og hendes familie bor i Tarup-området, der har været ramt af stenkast. De har to gange fået kastet sten gennem ruder i deres hjem. Efterfølgende har familien installeret videoovervågning.
Vis mere

Louise-Amalie Lægsgaards mand er mellemleder i et blomstertransport-firma og kunne ikke fremmane en uven. Louise-Amalie er sygeplejerske og overvejede, om en af hendes patienter havde set sig sur på hende.

Hun fortalte om stenkastet i sin mødregruppe bestående af fire andre nybagte mødre fra parcelhuskvarteret. Og så skete der noget mærkeligt.

Camilla Peter fra mødregruppen blev også udsat for stenkast. Parret Camilla Peter og Bjarne Peter vågnede klokken 3.20 om natten 18. september 2013, da en sten i brostensstørrelse røg ind ad vinduet og ind over den sofa, hvor de plejede at give deres nyfødte datter flaske.

Begge dæk på deres bil blev også punkteret. Politiet blev tilkaldt. I tiden efter stenkastet vågnede Bjarne Peter ofte af sig selv klokken tre om natten. På tidspunktet for stenkastet. Han fik for vane at gå rundt i stuen i mørket og kigge efter nogen ude på vejen.

Månederne efter eskalerede hærværket i kvarteret. Et tredje medlem af mødregruppen fik punkteret sine bildæk om natten, og da Louise-Amalie Lægsgaard en morgen i oktober satte sig ind i sin bil, nåede hun kun at trille 20 meter. Bilen kørte nærmest på fælgene. Dækkene på deres bil var igen punkteret, ved at nogen havde stukket en genstand i dem. Det skete to gange det efterår.

Efterfølgende talte mødregruppen utallige gange om hærværket. »Hvordan kunne tre ud af fem i mødregruppen blive udsat for hærværk i samme periode? Var det tilfældigt, eller var det målrettet os som gruppe,« spørger Amalie-Louise Lægsgaard.

Familien bor i etplans hus, så børneværelset er i stueplan.

En periode lagde de tunge sten i bunden af børneværelsets gardin for at sikre, at gardinet ville gribe en sten, hvis den kom flyvende mod børneværelset.

Hærværket fortsatte hele 2013 mod Louise-Amalie Lægsgaards rækkehus.

3. december 2013 fik familien smadret et vindue i udestuen ud til haven. Denne gang kom politiet og tog stenen med.

14 dage senere blev dækkene endnu en gang punkteret.

Louise-Amalie fortæller, at hun var oppe at amme den nat. Hun sad som sædvanlig ved computeren og gennemgik nattens optagelser fra familiens overvågningskamera og kunne se, at en mand en halv time forinden var blevet fanget på videoovervågningen, da han punkterede dækkene.

Parret lagde deres seks måneder gamle søn ned i en barnevogn og gik rundt med ham i natten af frygt for, at nogen ville gøre dem ondt i deres eget hus.

Videoen blev overgivet til politiet. Familien var så utryg, at de satte deres hus til salg.

Når vores private territorium bliver angrebet, er det helt normalt at reagere med så voldsom angst. Det siger Annette Gaard, selvstændig krisepsykolog og med erfaring som chefpsykolog i Falck Healthcare.

Hun sammenligner stenkastene mod private huse med indbrud:

»Vores hjem er forbundet til tryghed og til det sted, hvor vi har paraderne nede. Så når vores enemærker bliver forulempet, bliver det oplevet som en voldsom krænkelse. Uden gerningsmand og motiv kan vi ikke handle på det, som skræmmer os, og så kan angsten vokse.«

Hos Fyns Politi sidder Jørgen Andersen, et roligt, underspillet gemyt med 29 års erfaring som efterforsker. Han har aldrig oplevet en sag som stenkastene fra motorvejsbroerne:

»Normalt er der et relationsforhold mellem offer og gerningsmand, her er det tilfældige ofre. Vi har store vanskeligheder med at finde frem til motivet. Det må vi bare erkende.«

Det piner afdelingen. Betjentes feriedage blev inddraget hen over julen. Den her sag skal opklares. Både fordi det er en drabssag, og »fordi det har stor samfundsmæssig betydning, at man føler, man kan færdes sikkert på vejene. Vi vil gerne bringe noget tryghed retur til borgerne«.

Men sporene er få.

Politiet har efterlyst en Volvo 245. En stationcar, der havde sin storhedstid i 1970erne og 1980erne, og som efterhånden er en sjældenhed på de danske veje. Vidner mener at have set en bil af den type kort efter et af stenkastene på motorvejen. En stor del af ejerne af de indregistrerede biler af den type er blevet opsøgt, og flere vil blive kontaktet. Stadig intet brugbart. På en af motorvejsbroerne fandt politiet desuden en dåse snustobak af mærket Ink Strong Original, der sælges i kiosker landet over. Der er fundet DNA på dåsen. Men det er ikke det samme DNA-spor, som er fundet på sten fra stenkastene på motorvejen eller i villakvartererne. Hverken bilen eller snusen har nødvendigvis noget med sagen at gøre. Politiets teori er, at DNAen fra tobaksdåsen kan være fra en medgerningsmand.

Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

»Selv efter halvandet år og med alle de tip, vi har fået, så står sagen ikke lige foran en opklaring. Normalt kan man jo snævre efterforskningen ind. Sporene begynder at samle sig i en retning. Men sådan er det ikke her. Vi er sikre på, at der sidder nogen derude, som ved noget,« siger Jørgen Andersen.

Vores gennemgang af døgnrapporter viser, at der allerede i 2013 var stenkast i Tarup-området. Kan I koble dem til stenkast på motorvejen?

»Det har jeg ingen kommentar til.«

Burde I have indset tidligere, at der var tale om en serieforbryder?

»Jeg kan ikke kommentere det i forhold til den konkrete sag. Men helt generelt er det jo klart, at hvis vi ser et massivt antal forbrydelser i det samme område med samme fremgangsmåde, så kan vi begynde at arbejde med en teori om, at det er den samme gerningsmand eller gerningsmænd.«

Gerningsmanden eller gerningsmændene bag stenkastene har udvalgt sig de mest øde motorvejsbroer på den fynske E20-strækning.

Når solen går ned i skovområdet ved motorvejsbroen på Spedsbjergvej, bliver der mørkt. Helt mørkt.

Det var her, klokken 3.04 om natten 9. september 2017, der blev kastet en næsten 40 kilo tung sten ned på motorvejen.

En personbil nåede akkurat at undvige stenen, og en lastbil fik nogle små knubs.

2.000 meter derfra i fugleflugt ligger den anden bro på Langesøvej, også tæt mellem skov og buskads, hvorfra en sten dræbte den tyske kvinde i august 2016. Der blev sat lys op på broen få dage efter drabet. Og det stod der indtil februar 2017. I den mellemliggende periode var der en enkelt episode, hvor en billist blev ramt af en genstand, men den adskiller sig fra de andre sager, da det skete i fuldt dagslys.

I december 2017 blev der igen kastet sten. Umiddelbart efter blev der sat lys op på broen igen.

Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Adskillige mennesker er blevet afhørt i sagen, og flere hundrede har fået taget mundskrab for at sikre DNA. I vores søgen er vi blevet oplyst om, at flere personer på et omkringliggende opholdssted er blevet afhørt. Til det siger Jørgen Andersen:

»Det er klart, at leder vi efter en med en mental brist, så undersøger vi også, hvilke bosteder der er i området, og så bliver vi også tippet om personer på bosteder.«

En beboer på et bosted har rent faktisk tilstået forbrydelsen, viser vores research. Men efterfølgende stod det klart, at personen ganske enkelt ikke kunne være gerningsmanden.

Spørgsmålet er, hvilken profil der er klog nok til at vælge et gerningssted midt i mørket i umiddelbar afstand fra mulige øjenvidner, men dum nok til at efterlade DNA. Kynisk nok til at fortsætte med stenkastene, selv efter et menneske er blevet dræbt, og et stort hold efterforskere er sat på sagen.

Bortset fra indbrud og visse former for sædelighedsforbrydelser er serieforbrydelser ikke hverdag i Danmark. Slet ikke når det handler om drab. For en serieforbryder handler det nogle gange også om spænding eller vrede mod samfundet. Om en leg med myndighederne. Om en følelse af magt og kontrol.

»Der er en vis arrogance hos en serieforbryder og stor grad af spænding og selvforherligelse indblandet – det er også konstateret hos mange udenlandske seriemordere,« siger Bent Isager-Nielsen, tidligere leder af Rejseholdet. Han understreger, at han ikke udtaler sig om den konkrete sag på Fyn, men om serieforbrydere generelt.

Politiet har oplyst, at gerningsmanden højst sandsynligt skal findes i Næsby eller Tarup-området, hvor de første hærværkssager har sit udspring. Det giver mening. I hvert fald når man betragter sagen som en serieforbrydelse.

»Når man ser på opklarede serieforbrydelser, viser det sig ofte, at den første forbrydelse er foretaget relativt tæt på gerningsmandens bopæl eller tilholdssted. Altså en comfort zone, et eller andet sted, hvor vedkommende har en relation.«

Det »sker ofte, at serieforbrydere bliver voldsommere« hen ad vejen.

»Simpelt hærværk kan eskalere,« siger Bent Isager-Nielsen, »og forbryderen skruer op for det, som vedkommende efterhånden er blevet god til.«

Netop det tænker politiet også over. Faktisk har Fyns Politi udtalt, at »vi frygter lidt, hvad det næste er«.

Ifølge Bent Isager-Nielsen er det svært at sige, hvilket motiv der helt præcist kan være på spil i stenkastersagen:

»Men jeg tror, at der er et spændingselement. Og sandsynligvis er der også et andet motiv på spil.«

 

Grafik: Marie Lind.
Grafik: Marie Lind.
Vis mere

 

Når det ikke er lykkedes politiet at opklare en så omtalt forbrydelse som stenkastersagen, efterlader det rum til spekulation og til, at borgerne tager sagen i egen hånd.

På Facebook har privatpersonen John B. Harmsens udlovet 10.000 kroner til den, der kan komme med et afgørende tip i sagen. »Det er det eneste rigtige, jeg kan komme i tanke om at gøre lige nu. Og fordi jeg selv, som så mange andre, kører 60.000 km årligt på de danske veje,« skriver han. Opslaget er delt 56.153 gange, og dusøren er nu på 70.000 kroner.

Efter drabet på den 33-årige tyske kvinde følte borgerværnet Danerværn sig kaldet til at supplere politiets opgave med at sikre borgernes sikkerhed.

Danerværn har fire gange lavet »broaktion« fortæller borgerværnets talsmand, Asger Gottlieb. 10-14 medlemmer har bevogtet danske motorvejsbroer i et-to døgn. Også på »dødsbroen« på Fyn, som Asger Gottlieb omtaler broen på Spedsbjergvej.

Danerværn har sloganet »Retten til selvforsvar. Retten til egen kultur«.

Medlemmer af gruppen mener, at der er »generel retsløshed i Danmark. Vi vil forsvare den frie mands gode ret. Freden er forbi i Danmark. Hvis du vil have fred, må du forberede krigen,« siger Asger Gottlieb.

Han siger, at »hvis staten viger frem, så viger vi tilbage. Men hvis vi ikke bliver beskyttet, så må vi beskytte os selv med de nødvendige midler.«

Han ser stenkastene som »endnu et eksempel på den omsiggribende terror, vi oplever i vores dagligdag. Det er en krigsform. Den virker ved hjælp af frygt. At beskytte broer er der ikke nogen, der kan sige noget til. Det er fuldstændig uangribeligt«.

Men ikke ifølge loven.

Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Ved en af aktionerne dukkede politiet op og bad borgerværnet om at fjerne det banner, de havde hængt ud over motorvejsbroen, og hvor de havde skrevet »Sikker bro«.

Også folketingspolitikere har brugt sagen i en større politisk agenda. Dansk Folkeparti har brugt sagen som løftestang til – igen – at foreslå et nationalt DNA-register over samtlige borgere. »Vi skylder hinanden, at politiet får alle tænkelige ressourcer til at opklare sager som den fra Fyn,« har det lydt fra partiets ledelse.

Derfor er politiets opklaring også et kapløb med tiden. Uden en opklaring vil nogle politikere og borgere føle, at de er bedre til at løse problemet.

Bydelen Næsby er vokset sammen med Tarup.

I facebookgruppen »Hjælpsom i Næsby og omegn« er folk vitterligt hjælpsomme. De opfordrer til at indstille den lokale kassedame Hanne som årets sødeste kassedame. De efterlyser en forsvunden bamse, efterlyser en frivillig kattepasser og en frivillig massør i et tilfælde af akut spændingshovedpine – og vupti, folk melder sig på banen som hjælpere efter få timer.

Men da et medlem i december 2017 delte nyheden om, at stenkasteren formodentligt skal findes i Tarup og omegn, stak mistænkeliggørelsen frem i gruppen. Et medlem skrev: »Det kan være, at vedkommende er med i gruppen her.«

Derefter lukkede administratoren ned for kommentarer.

Louise-Amalie Lægsgaard og familien valgte at blive boende i deres hus. Men angsten har ikke sluppet dem. Hun »mistænkeliggør Gud og hvermand« for at være stenkasteren, og det har hun ikke lyst til.

Det er svært at slippe. Om aftenen er Louise-Amalie Lænsgaard stadig ekstra opmærksom. Hvem går på vejen? Hvordan går de? Hvilken statur har de?

I efteråret 2017 ringede politiet til Louise-Amalie og spurgte til stenkastene mod deres hjem i 2013. Om hun havde en idé om, hvem der kastede stenene dengang. I slutningen af december 2017 meldte politiet offentligt ud, at der var fundet en sammenhæng mellem flere hærværksstenkast i Tarup og motorvejsstenkastene.

»Det har gjort mig mere bange at høre, at der er en sammenhæng mellem motorvejen og hærværk i kvarteret. Det er uhyggeligt. Og når man kan være så ekstrem, hvad er det næste så?«

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.