Der var dæmpet belysning og flotte drinks i lange baner. Fra anlægget buldrede de vildeste toner ud i stuen, og i halvanden time gav de den gas. Bare de to. På deres eget dansegulv.

»Jeg elsker, at vi kan gøre det efter 11 år sammen. Være fjollede og dumme. Ikke tage os selv for seriøst. Ikke lade forholdet drukne i vasketøj og leverpostej,« siger Stine Bramsen. Og smiler stort og kærligt. Om manden i sit liv. Ham, der er 'the real deal'.

Lige nu er den populære sangerinde aktuel med sit første soloalbum i syv år. Et album, der allerede har trukket overskrifter, fordi hun åbent synger om at være jægeren, hende, der gik i byen for at score.

»Det har jeg været. Og det skammer jeg mig ikke over,« understreger Stine Bramsen, som på albummet 'Blonde & Blank' ærligt beskriver dén rejse, hun har været på, lige siden hun som 16-årig blev den kvindelige frontfigur i popfænomenet Alphabeat.

Tager livtag med forældede forestillinger om kvinder. Og hvad de kan.

»Jeg har lyst til at bryde nogle tabuer og er klar til at provokere lidt efter i mange år at have været den pæne pige i klassen,« forklarer 35-årige Stine Bramsen, som på sin musikalske vej også folder sin egen kærlighedshistorie ud. Til sin mand Kasper Adsbøll.

Dén del af rejsen vender vi tilbage til.

Alphabeat har altid været garant for fest og farver. Her ses de til DRs juleshow i 2010.
Alphabeat har altid været garant for fest og farver. Her ses de til DRs juleshow i 2010. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det var i 2005, at Alphabeat indledte syv års vild poprejse og på rekordtid opnåede en international succes, der er de færreste forundt.

Men selvom hun i dag kan kalde årene »det vildeste eventyr«, følte hun sig også fanget i branchens mandsdominerede maskineri.

»Jeg var blevet en maskine, der slukkede for mine følelser, blev ret kynisk og i stand til at gøre hvad som helst, uanset hvor ked af det jeg var indeni,« forklarer Stine Bramsen.

Hun sidder på en café på Vesterbro. Med en varm kop te mellem hænderne og intensitet i de brune øjne. Fortæller, hvordan hun efter hjemkomsten fra England opsøgte en coach og fik sat ord på den krise, der havde ramt hende.

»Det var den klassiske 'pigen var blevet en kvinde', og jeg havde glemt at give kvinden plads,« forklarer hun.

På sit nye album synger Stine Bramsen ærligt om sin lyst til sex og om at være 'jægeren'.
På sit nye album synger Stine Bramsen ærligt om sin lyst til sex og om at være 'jægeren'. Foto: Kasper Løjtved/Byrd
Vis mere

Ikke desto mindre var det kvinden, hun gav plads, da hun kom hjem til Danmark. Kvinden, der gik i byen og tog, hvad hun ville have, som hun synger om i 'Sex It Away'. Uden at skamme sig.

»Jeg synes, at det er vigtigt, at der også er kvindestemmer, der snakker om sex og drifter. Vi skal have gjort op med det oldschool narrativ om, at det er manden, der vinder, og kvinden der taber, hvis man går hjem med hinanden på første date.

»For det kan lige så godt være omvendt. Og det synes jeg, at min mand og jeg er et fremragende eksempel på,« smiler Stine Bramsen.

Oprindelig skrev hun sangen ud fra den ensomhed, hun følte, da hun vendte hjem til København, og alle andres liv var et helt andet sted hendes eget. Hvordan hun søgte trøst i bylivet.

»Men jeg kunne mærke, at der var noget andet i det tema, for der er ikke særlig mange sange, der snakker om pigen som player,« siger hun og havde med egne ord sex for sjov og var slet ikke var på kærestejagt. Men:

»Jeg tror ikke, at jeg havde været klar til at blive gift og få børn, hvis ikke jeg havde taget den jagt. For det var en periode, hvor jeg ikke havde brug for at åbne mit hjerte,« uddyber Stine Bramsen, hvis tro på kærligheden og den eneste ene kunne ligge et meget lille sted.

»Jeg var heller ikke sikker på, at der fandtes en, som jeg kunne holde ud, og som kunne holde mig ud i mange mange år.«

»Jeg har nok altid troet, at det var lidt for stort et kompromis. At man ikke kunne finde én, hvor man fik lov til at være helt sig selv, hvor man faktisk løftede hinanden,« forklarer hun.

Dengang blev hendes nuværende mand en bolleven. En hun kunne have uforpligtende sex med.

Men det blev i ham, at hun fandt lige præcis dét. Én hun kunne være sig selv med.

»Der gik noget tid, før det gik op for os, at vi på mange planer var et fint match og nok var nødt til at undersøge det nærmere.«

Vendepunktet blev en aften, hvor Stine Bramsen havde inviteret ham i teatret. Til en indieagtig forestilling. Og hun husker, hvordan de bagefter endte med at gå hjem til hende. Ikke for at have uforpligtende sex, men for at snakke.

»Vi sad i vindueskarmen og drak øl og røg smøger og snakkede hele natten. Vores første rigtige date,« siger hun. Og smiler stort.

Skal hun sætte ord på, hvorfor Kasper blev ‘the real deal’, som hun synger i sangen af samme navn, lyser kærligheden ud af hende øjne.

For i ham har hun fundet én, der ikke er omklamrende. Én, der hviler i sin egen selvtillid og er bedøvende ligeglad med, hvad andre tænker.

Stine Bramsen til bal hos Dronningen med sin mand Kasper Adsbøll.
Stine Bramsen til bal hos Dronningen med sin mand Kasper Adsbøll. Foto: KHAN TARIQ MIKKEL
Vis mere

»Og så er han mere akademisk. Jeg har altid haft en side af mig selv, der ærgrede sig over, at jeg ikke fik en boglig uddannelse, så han kunne fodre en side af mig, som jeg ikke havde brugt i mange år,« fortæller Stine Bramsen.

Derudover – tilføjer hun – er der endnu en vigtig detalje. Nemlig deres stjernetegn.

»Jeg er skytte. Han er løve,« smiler hun indforstået og forklarer, at skytten er det eneste tegn, der har humor nok til at tolerere løvens store selvtillid, og at løven omvendt er den eneste, der kan give skytten nok frihed til at føle sig tilpas i et langvarigt forhold.

»Det tror jeg rammer meget godt.«

Ramt godt har det. I hvert fald har hun og Kasper Adsbøll været sammen i 11 år. Har fået to børn, sønnerne Alfred på otte og Lasse på fem.

Og selvom livet er blevet et andet efter, at de har fået børn, har de fra starten værnet om, at der også skulle være plads til at være kærester. Være fjollede og dumme. Ikke lade forholdet drukne i vasketøj og leverpostej, huske at fyre en fest af hjemme i stuen.

»Det er vigtigt for kærligheden, at vi ikke glemmer, hvem vi var, da vi mødtes og blev tiltrukket af hinanden på et dansegulv.«

Årene i Alphabeat blev til sidst en spændetrøje for Stine Bramsen, som blev træt af aldrig at kunne vise sit sande jeg.
Årene i Alphabeat blev til sidst en spændetrøje for Stine Bramsen, som blev træt af aldrig at kunne vise sit sande jeg. Foto: Kasper Løjtved/Byrd
Vis mere

Selv laver Stine Bramsen stadig musik, man kan danse til. Men teksterne er anderledes. Viser en ny side af hende, som hun håber, at andre kvinder kan bruge.

»Jeg går lidt mindre op i, hvad alle andre syntes, og jeg håber, at jo ældre jeg bliver, jo mere 'I don't give a fuck' kommer der over mig.«

»For jeg skal sgu bare være mig, behøver ikke finde en pæn og poleret side som er spiselig for andre.«

»Det er personlige sange, men sange som jeg håber, at andre også kan bruge i deres liv. Rejsen fra den pæne pige til hende, der tør sige, hvad hun vil, skulle gerne være en inspiration for andre.«

'Blonde & Blank' udkom 28. oktober