Rynkerne træder for en stund frem på panden. Danner en streg, der blender ind i tatoveringerne på hans isse. Så kigger han over på sin bedre halvdel.

»Jeg forstår bedre, hvorfor jeg kunne falde for dig, end du for mig. Det har egentlig altid undret mig. Spørgsmålstegn,« siger Jim Lyngvild og ser afventende ud. Med drilsk nysgerrighed i blikket.

Med sit markante ydre og store personlighed er den 42-årige designer og iværksætter Jim Lyngvild svær at komme udenom.

Hans navn og værker er her og der og alle vegne. På danske museer. I danske kirker. Og går sjældent ubemærket hen.

I 20 år har Jim Lyngvild og Morten Paulsen været par og er ikke i tvivl om, at deres forskelligheder er deres styrke.
I 20 år har Jim Lyngvild og Morten Paulsen været par og er ikke i tvivl om, at deres forskelligheder er deres styrke. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Men det gamle ordsprog om, at bag enhver succesfuld mand står en stor kvinde, gælder også her. Blot står der bag Jim Lyngvilds lange, ranglede krop en mand. Hans livs kærlighed.

»Jeg vil ikke leve mit liv uden dig,« siger han til sin mand, Morten Paulsen. Og det gælder også den anden vej.

I år er det 20 år siden, at kærlighedens veje førte de to sammen. Og som de sidder der ved langbordet i deres hjem, Vikingeborgen Ravnsborg, husker de, som var det i går, hvornår de mødtes. Altså fysisk.

27. december 2001 klokken 2 om natten.

Det var dog et par måneder forinden, at de var faldet over hinanden på det endnu jomfruelige internet og det relativt nye Dating.dk. Og det på trods af, at deres forskelligheder allerede dengang var åbenlyse.

På Mortens profil lå et enkelt utydeligt og uskarpt foto. Jim var lidt mere fremme i skoene.

'Jeg håber ikke, at du er lige så skrækkelig at være sammen med, som du ser ud,' skrev Morten.

»Så var stilen lagt,« griner Jim Lyngvild, som kom med sin flipper-opvækst og fire søskende fra Albertslund, mens Morten var enebarn og havde sin vestjyske kernefamilie i bagagen.

Længe skrev de sammen på nettet. Først 23. december 2001 talte de sammen første gang. Hørte hinandens stemmer på mobiltelefonen med taletidskort.

Men tre dage senere – 2. juledag klokken 23 – ringede Morten panisk. Han var ved at løbe tør for taletid.

'Jeg kommer', svarede den handlekraftige Jim Lyngvild og pløjede sig med DSBs hjælp gennem det sneklædte landskab fra Vestsjælland til Aarhus, som Morten kort forinden var flyttet til.

»Så stod jeg dér klokken to om natten. Det var blevet min fødselsdag. Så vi ved præcis, hvornår vi mødtes første gang,« siger Jim Lyngvild.

Den dag – efter nogle timer søvn – handlede Jim Lyngvild ind i Føtex. Købte culottesteg, bearnaisesauce, frosne kartofler og Asti. Dansede en lille ballet til forret og serverede festmåltidet.

Siden har det umage par været sammen.

Det er ikke kun i kærligheden, at Jim Lyngvild og Morten Paulsen går hånd i hånd. De arbejder også sammen. Her ses de med hundene Ask og Teddy.
Det er ikke kun i kærligheden, at Jim Lyngvild og Morten Paulsen går hånd i hånd. De arbejder også sammen. Her ses de med hundene Ask og Teddy. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Bortset fra et par rejser har vi ikke været væk fra hinanden i 20 år. Vi kan slet ikke sove, hvis vi ikke ligger ved siden af hinanden. Vi er blevet uadskillelige,« lyder det fra Jim Lyngvild.

Det er ham, der taler mest. Ham, der slår ud med armene, griner og ryster anekdoter af sig. Sådan er rollefordelingen. Og Morten Paulsen elsker den. Han foretrækker at være ham i baggrunden.

»Det passer mig godt. Jeg ville ikke kunne holde ud at være sammen med en, der var ligesom mig,« smiler han.

»Og jeg ville slå mig selv ihjel, hvis jeg var sammen med en som mig,« siger Jim Lyngvild, som vedstår, at han har det sygeste temperament, kan være krakilsk og kolerisk, mens Morten ikke gider spilde sin energi på skænderier.

»På 20 år har jeg trukket Morten lidt op, og han har trukket mig lidt ned. Så vores poler er meget mere i balance.«

Forskelligheden i sind – som de begge tror er deres styrke og en af de vigtigste grunde til, at de har holdt sammen i så mange år – viste sig allerede første gang, de var på ferie sammen.

Pludselig var Morten væk. Jim fandt ham på hotelværelset, hvor han sad og græd.

'Du er så god til at komme i kontakt med folk!' sagde han med grådkvalt stemme.

'Jamen, du er god til at holde dem fast', svarede Jim og uddyber mange år senere:

»For jeg mister interessen. Jeg er måske nok den umiddelbare, den betagende, men du er det store hjerte, som folk altid hænger længst ved,« siger Jim Lyngvild. Bevæget.

»Jeg kan kun shine, hvis han er der.«

Morten Paulsen smiler kærligt tilbage. De klemmer hinandens hænder ind over bordet. For en stund opslugt af og i hinanden.

Jim Lyngvild og Morten Paulsen er blevet så meget en enhed, at deres nevøer og niecer kalder dem Jimmorten.
Jim Lyngvild og Morten Paulsen er blevet så meget en enhed, at deres nevøer og niecer kalder dem Jimmorten. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

'Jimmorten' kalder deres nevøer og niecer dem da også. Deres navne i ét ord.

Spørger man, om de har mødt fordomme på kærlighedens vej, svarer de da også samstemmigt »aldrig«. Men:

»Morten og jeg er gift med hinanden. Vi er ikke homoseksuelle, for homoseksualitet handler om, at så er du til mænd. Nej, vi er til hinanden. Vi er ikke til alle mulige andre,« lyder det fra Jim Lyngvild, som finder det bizart, at holdninger som den har ført til, at han ifølge eget udsagn ikke må udtale sig officielt i LGBT-sammenhænge.

»Fordi – som jeg grinte meget af forleden – vi er de falske bøsser. Vi må ikke udtale os, fordi vi ikke er bøsser på den rigtige måde. Fordi vi kan finde på at sige 'stop jeres skaberi, I hjælper ikke nogen ved at stå på en blokvogn indsmurt i pailletter i en g-streng og med englevinger på. Det giver ikke mangfoldighed, det handler kun om at provokere eller få opmærksomhed'.«

»Siger man den slags, bliver man hurtigt lagt for had. Når man ikke altid giver andre bøsser en guldstjerne i bogen, så er du åbenbart imod. Men LGBT interesserer mig ikke som begreb. Det med at gruppere og være i opposition.«

»Det er vi ikke. Vi er bare mennesker. Og alle mennesker har et lige værd, hvis de opfører sig ordentligt,« siger Jim Lyngvild. Som måske nok er ham, der står for skud for de politisk ukorrekte holdninger. Men taler for dem begge.

For trods deres forskelligheder er de to en enhed. Er helt bogstaveligt hinandens bedre halvdel, som er fælles om alt. Også arbejdslivet. Hvad enten det er ølbrygning, creme-fremstilling, udstillinger eller bogprojekter.

Jim Lyngvild og Morten Paulsen foran vikingeborgen Ravnsborg, hvor de bor og som de selv byggede for ti år siden.
Jim Lyngvild og Morten Paulsen foran vikingeborgen Ravnsborg, hvor de bor og som de selv byggede for ti år siden. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Tingene falder helt naturligt. Det er Jim, der starter ting op. Får ideerne. Og så ved jeg, at på et tidspunkt giver han slip, og så er det der, jeg hopper ind og tager over. For det skal også sælges,« fortæller Morten Paulsen, som løber lige så stærkt som sin mand. Bare bagefter. Som ham der samler op.

»Morten er en værktøjskasse for mig. Og det har han forhåbentlig også fundet ud af, at jeg er. Alle de redskaber, jeg ikke selv har til at kunne klare livet, dem har han.«

»Derfor ved jeg, at jeg kommer til at være sammen med Morten resten af livet. Mit liv er ikke helt, hvis ikke jeg har ham,« siger Jim Lyngvild. Og mener det.

Men hvad var det så, at Morten faldt for dengang?

»Der var bare et eller andet, der drog. Jeg blev interesseret i ham, fordi Jim var alt det, som jeg ikke var vant til. Jeg ville bare gerne vide mere, lære den person at kende,« smiler Morten Paulsen og ligner en, der stadig er sulten efter mere. Efter 20 år.