Da de to mænd anholdt ham og smed ham ind over cafébordet, troede hun, at det var en practical joke. Men da klikkene lød omkring hendes egne håndled, stivnede smilet på hendes ansigt. Desperat søgte hun beroligelse i sin mands opspilede øjne. Forgæves.
»Jeg begyndte spontant at stortude, havde svært ved at trække vejret. For jeg anede ikke, hvad der foregik,« siger Nicoline Latrache-Qvortrup om dén dag, der er ætset ind i hendes hukommelse.
Dagen for 12 år siden, hvor det gik op for hende, at dén mand, hun lige var blevet gift med, faderen til dét barn, der om to måneder skulle komme til verden, havde løjet.
At han havde levet et dobbeltliv som coke-pusher.
»Jeg gik fuldstændig i chok,« tilføjer hun, mens han, manden, sidder ved siden af. Med et forlegent smil.
Lige nu er ægteparret Jim og Nicoline Latrache-Qvortrup aktuelle med podcasten 'Partners in crime'. Hvor hun søger svaret på spørgsmål, hun aldrig har fået stillet.
Men hvordan kan et forhold overhovedet overleve, at den ene har levet et vildt dobbeltliv?
De kigger på hinanden. Og så griner de bare. Svaret vender vi tilbage til.
I dag ved mange af os, at Jim Latrache-Qvortrup var ham, der i dokumentaren 'Muldvarpen' infiltrerede det nordkoreanske styre. At han før det var faldskærmssoldat for Fremmedlegionen, i årevis var de kendtes coke-pusher. Og sad i spjældet for det.
Men det vidste den 22-årige universitetsstuderende Nicoline ikke, da hun i efteråret 2007 blev scoret af den 13 år ældre Jim på den eksklusive natklub NASA i indre København.
De husker begge, at der var en stærk fysisk tiltrækning. Og også, at Jim faktisk ærligt meldte ud, at han var på udgang fra fængslet. Afsonede en narkodom på fem et halvt år for salg af 1,6 kilo kokain.
Men – tilføjede han – alt dét var han færdig med. Det var et lukket kapitel.
»Det var første gang, jeg havde mødt én, der sad i fængsel, så det var lidt…. Det var nok derfor, at jeg tænkte, at det kun skulle være et onenightstand, for sådan én kunne jeg i hvert fald ikke tage med hjem til mine forældre,« husker Nicoline.
Snart glødede telefonlinjen dog mellem dem, og enhver fordom, som Nicoline havde om indsatte, blev gjort til skamme.
De blev forelskede. 11 måneder senere var de gift. Og kort efter var Nicoline gravid.
For at gøre sit studie færdigt pendlede hun stadig mellem Aarhus og København. Måske var det derfor, hun ikke for alvor studsede over, hvorfor hendes mand – som sagde, at han arbejdede som Key Account Manager – havde så meget fritid.
Men det var en løgn. Jim Latrache-Qvortrup var stadig coke-pusher.
»På det her tidspunkt havde jeg været i gang i 13 år, så at holde det skjult for familie og nære venner var blevet en naturlig ting. Altid at have en dækhistorie. Også over for Nicoline,« forklarer Jim og erkender blankt, at løgnen var en kortsigtet løsning.
»Men,« tilføjer han, »hvis du laver noget, der er høj risiko ved, så stresser det at tænke for langt. Det gør dig paranoid, og du laver fejl. Derfor er det bedre at fokusere på her og nu.«
Det gjorde han også dén dag i sommeren 2010, hvor de havde aftalt at gå til jazzfestival. Nicoline klædte sig pænt på. Svøbte sin højgravide mave ind i en guldkjole. Glædede sig.
Men først skulle de lige et hurtigt smut forbi Nørrebro. Jim havde et ærinde, sagde han. Hun ventede på cafeen udenfor, mens han gik op i en lejlighed.
Kort efter kom han ud igen. Så glad ud. Hun smilede. Men ikke længe.
Jim Latrache-Qvortrup blev anholdt. Få sekunder efter var det hendes tur.
»Jeg blev smidt i arresten og behandlet som en forbryder. Afhørt som var jeg medsammensvoren. Det var fuldstændig absurd,« fortæller Nicoline, som i sin choktilstand havde svært ved at forholde sig til den bizarre situation, hun var landet i.
»Det var først om natten, at det ramte mig. Jeg var rigtig ked af det og fik det virkelig dårligt,« siger hun om sin debut i en fængselscelle i Vestre Fængsel. Hvor det gik op for hende, at hendes mand havde fyldt hende med løgn.
»Dét, han ikke havde fortalt mig, var, at hele tiden, mens han sad i fængsel, kørte han sin coke-business videre. Og det gjorde den også, da han kom ud.«
Som han sidder ved siden af Nicoline ved spisebordet, er han ikke stolt af, hvad han dengang rodede sin kone ud. Kan kun sige, at sådan som hans tankegang dengang var skruet sammen, følte han, at han havde gjort det rigtige.
»Jeg følte jo, at jeg løj for at beskytte hende. Så mit største problem var, at jeg ikke troede, at hun ville vente på mig,« siger han, kigger kærligt på Nicoline og griner så:
»For hvis jeg var en travhest, ville jeg ikke sætte penge på mig. Jeg var 13 år ældre, havde et barn fra et tidligere ægteskab, ingen uddannelse og nu skulle jeg ind og afsone min anden narkodom. Det er sgu ikke særlig gode odds.«
De fortaber sig i hinandens øjne for en stund. Smiler.
»Men netop fordi hun satsede på mig, har det givet den selvtillid, der skulle til for at hjælpe mig med min transformation,« siger Jim om dét ultimatum, som Nicoline gav ham:
At han skulle love aldrig at komme i fængsel igen. Og at han skulle tage en uddannelse.
»Det ser eddermame også dumt ud udefra,« siger Nicoline og forstår godt, at mange – inklusive hendes eget netværk og familie – havde og har haft svært ved at forstå hendes valg.
»Først kommer du hjem med en fyr, som sidder i fængsel, og så kommer han i fængsel igen for det samme, og så vælger du fandeme at blive?«
»Men fordi jeg skulle føde lige om lidt, var jeg nødt til hurtigt at finde ud, hvad fanden jeg skulle gøre. Få klarhed,« forklarer hun og indrømmer, at hendes følelser var blandede.
»Til tider var jeg pissehamrende rasende, følte mig enormt efterladt og svigtet,« siger Nicoline, som var 23, da Jim fik sin anden dom. Og hun blev alenemor. I fem år.
»Men jeg havde også en forståelse for, hvorfor det var sket igen, og ikke mindst, hvorfor han ikke tidligere havde formået at lægge sit liv om.«
Det er ikke første gang i historien, at en kvinde tror, at hun har dét, der skal til for at ændre sin mand. Men hvor mange kæmper forgæves, vandt Nicoline den.
»Pludselig var vi endt i en fuldstændig fucked up situation, hvor vores relation var revet fuldstændig fra hinanden. Men den gjorde også, at alle kortene blev lagt på bordet, og at alt var ærligt fra da af,« lyder hendes bud på, hvorfor hun vandt kampen.
»Og så tror jeg, at han var vildt glad for, at jeg ville give det en chance og vente på ham.«
Igen smiles der kærligt over bordet. Transformationen lykkedes. Karrieren som coke-pusher er endegyldig slut.
Ud over at lave podcast og skrive bøger har parret stiftet og driver sammen en stor københavnsk massagekæde.
Og hvordan de overlevede?
»Vi har begge ADHD,« kommer det så. Med en brølende latter. Som en slags svar.
»Jeg har da været pissesur i lang tid, og hver gang vi havde en konflikt, havde jeg en tendens til at lukke den med 'du skal bare holde din kæft, for du svigtede mig'. Men det er jo ikke særlig konstruktivt,« fortæller Nicoline.
Vreden blev lagt i graven. De så fremad. Og det gør de stadig. Og elsker hinanden.
»Ud over at være elskende er vi også rigtig gode venner og kan lide at hænge ud sammen,« smiler Nicoline.
»Vi er aldrig i byen sammen af pligt. Hun er den sjoveste, jeg kunne finde på at tage med,« tilføjer Jim. Og så fortaber de sig atter i hinandens øjne.
Podcasten 'Partners in crime' kan høres på Podimo.
