Lucy Gordon, mest kendt for sin rolle i 'Spiderman 3' begik selvmord i Paris i maj. Nu er hendes selvmordsbrev i de amerikanske medier.

I brevet efterlader en afklaret Lucy alle sine ejendele til sine venner og familie, men ét krav skiller sig ud. Hun var nemlig bekymret for, hvad der skulle ske med sin hund Meelon.

Derfor valgte hun at øremærke 11.320 dollars til at sørge for Meelon, det svarer til lige knap 65.000 kroner. Det skriver Daily Telegraph.

Lucy Gorden hang sig selv efter et skænderi med sin franske kæreste Jerome Almeras. Det var ham, der fandt hende død i parrets lejede hus.

Der blev fundet to breve i huset - det ene beskrev i detaljer, hvad der skulle ske med stjernens ting og penge. I brevet skriver hun, at hun er helt klar og har overvejet beslutningen om selvmordet nøje. Det andet var et personligt brev til Lucys forældre. Det er ikke offentliggjort.