Oprah Winfrey har altid troet, hun var enebarn. Men nu har én af verdens rigeste kvinder fundet den søster, hun ikke anede eksisterede.
I sit eget "The Oprah Winfrey Show" blev Oprah i mandags genforenet med en kvinde, hvis navn er Patricia - og åbenbart Oprahs egen halvsøster.
Grunden til, at Oprah først nu har fundet ud af, at hun har en halv-søster, er, at Patricia blev bortadopteret som barn og opdraget af en helt anden familie. De to kvinder har fælles mor, Vernita Lee.
Oprah har haft to andre yngre søskende ved navn Patricia og Jefferey, som desværre er døde for lang tid siden.
Det er angiveligt et tilfælde, at adoptivfamilien også valgte navnet Patricia til den nulevende halv-søster, som Oprah modtog med åbne arme på amerikansk tv.
Oprah Winfrey har brugt en stor del af sin lange karriere på at genforene familier og elskende, der på én eller anden måde havde mistet kontakten til hinanden.
Men nu har den 56-årige tv-legende selv oplevet at være centrum i et lignende drama.
