Nøgen. Igen. I Playboy.
Det kan godt være, at 48-årige Pamela Anderson fik et godt tilbud fra nøgenblad-kongen Hugh Hefner, men hun sagde ikke ’ja’, inden hun havde clearet det med de vigtigste personer i sit liv.
Sine sønner, Brandon og Dylan.
Det fortæller hun til ’Entertainment Tonight’, efter at det er kommet frem, at Pamela Anderson skal pryde forsiden på det sidste nummer af Playboy, inden de nøgne kvinder forsvinder fra magasinet.
»Jeg sagde: ’Hef ringede lige og ville have mig på det sidste cover af Playboy’, og så sagde Brandon: ’Mor, du bliver bare nødt til at gøre det. Vi er ældre, vi er ikke flove over dig længere. Du ved jo, at vi synes du er fantastisk’,« fortæller Pamela Anderson.
Den 170 centimeter høje blondine har nu været fotograferet til Playboy hele 15 gange, hvoraf hun har prydet coveret de 14 gange.
Hun løfter også lidt af sløret for, hvad man kan forvente, når det sidste Playboy-magasin med nøgenhed er på gaden den 11. december:
»Jeg tog alt mit tøj af og rullede ned ad bakken, så hurtigt jeg kunne. Jeg skreg, og der var hår og bryster over det hele, og skoene røg også af,« siger Pamela Anderson om billederne, der blev skudt ved den legendarisk Playboy Mansion.