Medina har gjort det. Jonny Reimar har gjort det. Nu gør Pernille Nygaard fra Paradise Hotel det også.

Hun har været en tur forbi kirkeministeriet for at ændre på sit navn.

Men hvor Medina og Jonny Reimar har ændret deres fornavn, er Pernille Nygaards navneforandring dog en smule mindre markant.

Hun har kun pillet lidt ved efternavnet, som nu er blevet en smule længere.

'Jeg har endelige fået bekræftet min navneændring fra kirkeministeriumet og har nu fået min fars efternavn også, så nu hedder jeg altså Pernille Nygaard Vejs', skriver paradisoen på Facebook.

Hvis navnet 'Pernille Nygaard' ikke lige ringer en klokke i dit hoved, kan det være fordi, du bedre kender hende som 'Dumme Pernille'.

Da den blonde paradiso deltog i 'Paradise Hotel' i 2012, havde hun nemlig lidt svært ved at udtale nogle ord korrekt - og deraf navnet.

Men også det øgenavn har hun lagt bag sig. Pernille kunne nemlig i sommers fortælle, at hun endte med et snit på 9,8, da hun blev student fra HF.

Et snit, der var højt nok til at få hende ind på drømmestudiet: Jura.