Champagne og vodka lyder ikke nødvendigvis som en særlig smagfuld kombination. Men blandingen er angiveligt velegnet til at holde kiloene fra døren, hvis man stadig ønsker at drikke alkohol.

I hvert fald hvis man spørger den danske topmodel Nina Agdal, der har haft modeljobs for store internationale mærker som Billabong, Frederick's of Hollywood, Sports Illustrated og ikke mindst Victoria's Secret.

I et interview med det amerikanske underholdningsmedie Page Six afslører den 24-årige topmodel sit eget lille trick til, hvordan hun formår at have det sjovt til fester – uden at tage på i vægt.

»Jeg prøver at undlade at drikke for mange kalorier. Jeg ved ikke, om du ved det, men der er ret mange kalorier i alkohol, så jeg prøver at begrænse mit indtag af stærke drikke,« fortæller Nina Agdal med entusiasme i stemmen.

Tricket er simpelt. Et glas champagne og et vodka-shot. Det er angiveligt nok til at skrue op for festhumøret, uden at det trækker alt for mange renter på kalorie-kontoen.

»Jeg elsker champagne. Dét, du kan gøre, hvis du bare vil have et par glas champagne, er at tilføje et shot vodka,« siger hun og fortsætter:

»Så drikker du to glas champagne med et shot vodka i, og så er du kørende,« forklarer hun.

Om smagen holder, melder historien imidlertid intet om. Men ifølge Nina Agdal er drikken god for figuren:

»Det er færre kalorier. For du får to glas champagne og to vodka-shots, og du er godt kørende,« fortæller hun.

Den langbenede topmodel fra Hillerød har taget USA med storm, og i sidste uge kom det frem, at hun også har vundet skuespilleren Leonardo DiCaprios hjerte.

I hvert fald var det en heftig romance, der i sidste uge udspillede sig mellem den 41-årige verdenskendte skuespiller Leonardo DiCaprio og den 24-årige topmodel på en strand i Malibu i USA.

På billederne, som blandt andre Daily Mail har bragt, kan de to turtelduer tydeligvist ikke holde fingrene fra hinanden:

Parret blev første gang kædet sammen i 2014, og i midten af juni i år blev de spottet i området The Hamptons øst for New York af mediet Page Six.