De fleste af hovedrolleindehaverne i ungdomsserien Beverly Hills 90210 har været ude og har vist deres sorg på sociale medier, efter Luke Perry gik bort.

Men Brian Austin Green har ikke sørget offentligt, og nu bliver han kritiseret.

Torsdag lagde skuespilleren, der spillede karakteren 'David Silver,' i teenageserien, en video på Instagram, hvor han annoncerede, at han vil lave en podcast fra den skole, hvor de indspillede serien.

I podcasten skal andre fra besætningen medvirke, men Green skriver intet om Luke Perry, som døde for knap to uger siden.

Det fik en følger på Instagram til at skrive et kritisk spørgsmål.

'Jeg er ikke sikker på, hvordan du kan gøre det her så tidligt,' siger en følger ved navn Carrie Bristol og fortsætter:

'Jeg har ikke set dig nævne noget om hans død (Luke Perrys, red.), men måske har jeg misset det.«

Da andre af følgerne så begynder at svare Bristol, tager Brian Austin Green bladet fra munden og omtaler for første gang sin tidligere kollegas tidlige død, skriver Daily Mail.

Luke Perry blev bare 52 år gammel. (Photo by CHRIS DELMAS / AFP)
Luke Perry blev bare 52 år gammel. (Photo by CHRIS DELMAS / AFP) Foto: CHRIS DELMAS
Vis mere

Han takker først Carrie Bristol for hendes ord og siger derefter til hans andre fans, at de ikke behøver at forsvare ham.

'Carrie, Lukes død er fordærdelig. Som mange siger, så sørger alle på forskellige måder.'

Luke Perry gik bort 4. marts, efter at være blevet ramt af et voldsomt slagtilfælde. Han efterlod sig sin forlovede, Wendy Madison Bauer, som han skulle have været gift med denne sommer.

Derudover havde han to børn, Jack og Sophie Perry, som ikke længere har deres far. Luke Perry blev 52 år gammel.