Kaninhop er det samme for kaniner, som agility er for hunde og ridebanespring er for heste Den lille dværgvædderkanin hopper hjemmevant rundt på forhindringsbanen med sin ejer i snor. Hver gang, den suser over en forhindring, letter de lange ører og står ud til siden som to propeller.

Tilskuerne jubler og klapper. Efter en flot runde kommer kaninen op til sin ejer og bliver kælet med.

Kaninhop er en sport i fremgang, også tilskuermæssigt. Måske fordi der er lagt op til ren Disney, når man betragter startopstillingen af små, lodne haler, lange ører og bløde, mimrende snuder. Hele familien kan være med, når de nuttede atleter med den gode hoppeteknik bliver mødt med forskellige udfordringer på banen.

Udveksler fif og råd
Alle aldersklasser og begge køn er repræsenteret til stævnerne, og der er lagt et stort arbejde i at fremavle kaniner med de rigtige egenskaber til kaninhop.

Entusiasterne mødes til træningsaftener og udveksler fif og gode råd. Der er lagt op til mange hyggelige stunder på alle tider af året med forberedelser, træning, stævneplanlægning og deltagelse i arrangementerne rundt om i landet.

Man skal være medlem af Danmarks Kaninavlerforening for at deltage i de organiserede stævner og den forberedende træning. De fleste steder får man dog lov at være med til træning en eller flere gange for at prøve, om det er noget for en selv og ens kanin, inden man melder sig ind.

Inspirationen til kaninhop er hentet i ridebanespringning.

De lave klasser indenfor hestesporten begynder med forhindringer på omkring 90-100 cm, men rekorden for en kanin er faktisk 99,5 cm og indehaves af kaninen Tøsen med ejer Tine Hygom.

De fleste kaniner kan blive hopkaniner, blot ikke de tunge racer.

Så har man et lille gadekryds derhjemme, er der intet til hinder for, at man prøver at hoppe med sin kanin.