
Danske NHL-nederlag på stribe

Det blev dog desværre ikke til sejr for nogen af de to danskere. Mikkel Bødker og Phoenix Coyotes mødte St. Louis Blues, som Bødker og co. tabte til 1-2. Danskeren kunne dog glæde sig over, at han fik tilføjet endnu et point til sin personlige statistik, da han havde næstsidste stav på Coyotes enlige mål.
Assisten var Mikkel Bødkers ottende point i otte kampe, og den tidligere Rødovre-dreng er flyvende for tiden. Det kan man til gengæld ikke sige om hans hold, der nu har tabt de seneste fire kampe og har fire point op til en slutspilsplads.
Samme situation ligner det for Frans Nielsen og New York Islanders, der også har langt op til en slutspilsplads som næstsidst i Eastern Conference.
Islanders mødte natten til onsdag Florida Panthers og tabte 2-4, men på trods af nederlaget var der også her personlig dansk succes, da Frans Nielsen var i oplæggerens rolle til det ene af Islanders' mål.
Med en flot baghåndspasning bag målet fandt Frans Nielsen østrigeren Thomas Vanek, der kunne sende pucken i mål.
Peter Regin var endnu en gang valgt fra til Islanders' trup.
Også Lars Eller var i aktion for Montreal Canadiens, der tabte med 1-4 til New Jersey Devils uden nogen danske point i kampen. Modsat de to andre danskere har Lars Eller dog en god mulighed for slutspilskampe i år, da Canadiens ligger fire i Eastern Conference, hvor de otte bedste hold er klar til slutspillet.


shoppingtips med reklamelinks
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen

Weekendavisen
Taler Trumps
sprog
Taler Trumps
sprog
Taler Trumps
sprog

Vilde billeder
Lukker alle
grænser
Lukker alle
grænser
Lukker alle
grænser