I mere end 70 år har verden grædt med hende og af hendes både tragiske og viljestærke historie.
Men nu viser det sig, at dagbogen, som den jødiske teenager Anne Frank skrev, mens hun og hendes familie under Anden Verdenskrig levede i skjul for nazisterne i et hemmeligt anneks i et hus i Amsterdam, gemte på hemmeligheder. Frække hemmeligheder om sex.
To sider af hendes dagbog indeholder således skriblerier fra den kun 13 år gamle Anne Frank, hvor hun ifølge New York Times beskriver sex som ‘rytmiske bevægelser’, kalder prævention for ‘indvendige medikamenter’ og piger ‘modne til sex’, når de har fået deres første menstruation.
Og så er der frække vittigheder. Som den om, hvorfor der er tyske wehrmachtpiger i Holland? Som madrasser for soldaterne, skriver hun lystigt.
Dét er hollandske forskere, der på vegne af Anne Franks Hus - som museet hedder - har afdækket den unge piges hemmeligheder, som hun sirligt havde skjult i dagbogen.
De to omtalte sider var nemlig klistret over med brunt indpakningspapir og dét er årsagen til, at indholdet først nu kommer frem i lyset.
Omkring hvert tiende år gennemgås den berømte dagbog af teknikere. Og siderne har altid stået som et mysterium for dem. Men ved den seneste gennemgang havde teknikerne udviklet en metode, der kunne hjælpe dem med at løse mysteriet.
Ved at affotografere siderne i modlys, var det muligt at overføre dem til computeren og - takket være en speciel software - afkode ordene ét efter ét.
»Det er svært ikke at trække på smilebåndet,« siger museets direktør Ronald Leopold til engelske The Guardian.
»Frække vittigheder er typiske for børn i hendes alder og viser bare, at Anne - på trods af sit store skrivetalent - frem for alt også var en helt almindelig pige.«
En almindelig pige, som drømte om at blive skuespiller eller journalist.
Det var på hendes 13 års fødselsdag i sommeren 1942, at Anne Frank pakkede gaven fra sin far op. Og så dét, hun havde ønsket sig allermest. En fin læderindbundet dagbog med en lås på forsiden. Den blev taget i brug med det samme.
Men der skulle ikke gå mange uger, før hendes dagligdags betragtninger fik en helt anden tone. For i det besatte Holland spidsede nazisternes jagt på jøderne til. Og den 6. juli var familien tvunget til at gå under jorden.
Med hjælp fra en gruppe dedikerede mennesker lykkedes det far, mor og de to døtre at skjule sig i baglokaler i et af Amsterdams kanalhuse. En stor bogreol blev møjsommeligt skubbet hen over døren til lokalerne. Og således lykkedes det dem at holde sig uden for nazisternes radar.
Det var hér, i disse lokaler, at resten af Anne Franks dagbog blev til. Hvor hun med sin stadig barnlige håndskrift skrev om sin familie og om frygten. Men også om drømmene.
»Jeg vil være til nytte eller glæde give til alle mennesker, selv dem, jeg ikke har mødt. Jeg vil fortsætte med at leve, selv efter min død,« skrev hun bl.a. og fortsatte:
»Når jeg skriver kan jeg slippe fri af alle mine bekymringer. Min sorg forsvinder, min sjæl bliver glad igen! Men, og det er dét store spørgsmål, vil jeg nogensinde blive i stand til at skrive noget fantastisk og vil jeg nogensinde blive journalist eller forfatter?«
Men det var også i dette skjul, at den unge pige forelskede sig. Først i den tre år ældre Peter, hvis familie var flyttet ind i annekset kort efter familien Frank. Siden i en af hjælperne på den anden side af bogreolen.
Og måske var det disse nye, spirende følelser indeni den 13-årige Anne Frank, der fik hende til at gøre sig tanker om sex.
»Jeg forestiller mig sommetider, at nogen kommer til mig, og beder mig om at forklare seksuelle ting. Hvordan skulle jeg gøre det?« skriver hun på de hemmelige sider, hvor hun - tro mod sit forfattertalent - skriver om disse seksuelle ting til en fiktiv person, som hun kalder Kitty.
»Det gør det uden tvivl nemmere for hende at adressere de sensitive emner, som hun skriver om,« lyder tolkningen ifølge The Guardian fra museets direktør Ronald Leopold, som er overbevist om, at Anne Frank, ved at klæbe papir over siderne, forsøgte at holde deres indhold skjult for ikke mindst sine forældre.
Hvad Anne Frank ville sige til, at det nu er tilgængeligt for os alle, får vi aldrig svaret på. Hun nåede aldrig at smage de frugter, som hun skrev om.
Anne Frank døde af plettyfus i koncentrationslejren Bergen-Belsen i starten af marts 1945. 15 år gammel.
