En kort køretur, en frisk cykeltur eller en mindre vandring fra centrum finder du Aalborg SV.

Sydvestkvarteret regnes måske ikke for meget mere end en gennemkørsel eller en IKEA-tur, men kigger man godt efter, er der flere besøgsværdige steder end ved første øjekast.

»Det er hyggeligt, man hilser på hinanden, og det er en lille tilpas størrelse by, hvor folk kender og hjælper hinanden. Der er godt sammenhold, og man står sammen,« siger Sackit-ejer Kristoffer Glerup om byen.

Kristoffer Glerup og hans datter nyder naturen, de har i baghaven i Frejlev. Foto: Privat
Kristoffer Glerup og hans datter nyder naturen, de har i baghaven i Frejlev. Foto: Privat
Vis mere

Selv bor han i Frejlev, på nu fjerde år. Her guider han til de steder i Aalborg SV, der er et stop værd:

1. Mad lavet fra bunden

»I Frejlev er der ét pizzeria og én købmand, så der er ikke så mange fantastiske madoplevelser at vælge imellem,« griner han.

»Men vores pizzeria hedder Mammas Pizza og er rigtig godt. De laver nogle rigtig gode pitaer med hjemmebagt brød.«

»I City Syd er der burgerstedet Holy Cow, der laver rigtig god mad.«

»Der er bare nogle virkelig gode gourmetagtige burgere og rigtig gode pomfritter. Dem er jeg helt vild med. De bruger bare de helt rigtige ingredienser, og man kan smage, at de er lavet helt fra bunden.«

2. Den nye sportstrend

»Man kan komme i Frejlev Tennisklub. Her kan man også spille padeltennis.«

»Det er udendørsbaner, de har lavet der.«

»Det er ret nyt, men det er virkelig blevet fedt.«

3. En solid kombination

»Der hvor Holy Cow ligger, er der også en biograf, en Nordisk Film-biograf.«

»Det er meget hyggeligt lige at tage derhen og få en burger og så tage i biografen bagefter.«

4. Turen for hele familien

Grusgraven er ifølge Kristoffer Glerup det perfekte sted at nyde naturen. Foto: Privat
Grusgraven er ifølge Kristoffer Glerup det perfekte sted at nyde naturen. Foto: Privat
Vis mere

»Vi har grusgraven, hvor jeg går tur med familien.«

»Der er sindssygt lækkert. Det er en fed natur, der er så smukt.«

»Og så er der blevet lavet cykelruter der, hvor jeg også selv indimellem cykler.«

5. Gør din hund glad

Kristoffer Glerup går tit tur med hunden Trille i hundeskoven. Foto: Privat
Kristoffer Glerup går tit tur med hunden Trille i hundeskoven. Foto: Privat
Vis mere

»I Frejlev er der en god hundeskov.«

»Folk kommer vitterligt fra andre byer for at besøge den.«

»Den er stor og har de lækreste naturområder, hvor din hun kan gå frit og være glad.«

»Jeg har selv en hund, en cavapoo, jeg går med derovre. Den hedder Trille. Den skulle have heddet Vuffe, men det var der ikke enighed om,« griner han afsluttende.