Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det var i forvejen dyrt, men nu er det blevet endnu dyrere.

Realkreditkurserne fortsætter nedad med hastig fart. Og det betyder, at det nu bliver endnu dyrere at købe bolig.

Vil du for eksempel tage et afdragsfrit fastforrentet lån på tre millioner kroner, skal du i dag betale næsten 6.000 kroner mere i månedlig ydelse efter skat, end du skulle, hvis du tog samme lån i starten af året.

»Det er klart, at det bliver sværere at få fodfæste på boligmarkedet. Jo højere rente, jo højere udgifter og mindre rådighedsbeløb,« siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Og det vil for mange betyde, at de enten må opgive at købe bolig eller gå på jagt efter en billigere, forlyder det.

»Så på den baggrund vil det skrumpe mulighederne for potentielle boligkøbere. Omvendt øger den usikre situation, vi står i, også risikoen for prisfald. Men det er klart, at også det kan give anledning til bekymring,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

»Så spørgsmålet er: Har man – i en tid med højere renter og prognoser om prisfald – appetit på at købe?«

Netop på grund af de stigende renter lancerer Realkredit Danmark nu et femprocentslån. Ved at åbne dem kan de tilbyde en kurs, der ligger i et fornuftigt leje for låntagerne, siger Christian Hilligsøe Heinig.

»Hvis man gerne vil have et fastforrentet lån, skal man både holde øje med renten og kursen. Jo længere væk fra 100 kursen kommer, jo mere skal man låne for at få samme beløb i hånden,« uddyber han.

»Med fireprocentslånet har man en lavere rente og en højere gæld, hvor man ved femprocentslånet har en højere rente og en lavere gæld. Der hvor femprocentslånet så er mere attraktivt, er, at kursrisikoen er lavere.«

Men hvorfor bliver realkreditkurserne ved med at falde?

Det hænger i høj grad sammen med inflationen og centralbankerne, der bekæmper den høje inflation ved at sætte deres styringsrenter op. Senest har den amerikanske centralbank forhøjet renten med hele 0,75 procentpoint.

»Inflationen er langt højere end de cirka to procent, som centralbankerne gerne vil have den på. Og det skyldes ikke længere kun energi- og fødevarepriser. Det afspejler sig også på andre varer og tjenester,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Derfor risikerer man nu at ende i en ubehagelig spiral, hvor de stigende priser vil resultere i højere lønstigninger, der igen vil føre til stigende priser og højere inflation, forlyder det.

»Centralbankerne har erkendt, at de i virkeligheden er kommet for sent i gang med at stramme pengepolitikken. Inflationen er kommet for højt op, og den er også ved at bide sig fast. Det betyder, at de må sætte renterne op.«

For når renterne hæves yderligere, slår man efterspørgslen ned. Det betyder mindre aktivitet i økonomien og på boligmarkedet, der derigennem kan mindske prispresset.

Noget der ifølge Christian Hilligsøe Heinig er stor usikkerhed omkring.

»Og så bliver spørgsmålet så, om de finder den rette balance. Kommer de til at slå efterspørgslen for lidt ned, rammer de den helt perfekt, eller slår de så meget ned, at det får økonomien til at gå i bakgear?«

Inflationstallet for maj lød herhjemme på 7,4 procent. Det er det højeste siden 1983.

Det er især prisudviklingen på varer – eksempelvis el, fødevarer, gas og brændstof – som trækker inflationen op med en stigning på 11,1 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Andre læser også