Alexander Sørloth bliver ifølge den norske avis VG en velholden herre med sit skifte fra FC Midtjylland til Crystal Palace.

16 millioner om året + præstationsbonusser = mange penge.

Jo, regnestykket går i den grad op for Alexander Sørloth, der på sidstedagen af transfervinduet blev solgt fra FC Midtjylland til Premier League-klubben Crystal Palace. For et beløb, der sætter Superliga-rekord - læs den historie her.

Facit på Alexander Sørloths løncheck skal være på 16 millioner kroner om året, og herudover kan komme en række bonusser, hvis han gør det godt, og hvis det går klubben godt. Med en kontraktlængde på fire et halvt år behøver Sørloth næppe bekymre sig for, at kontoen går i overtræk. På noget tidspunkt.

I toppen af artiklen kan du se et interview med Alexander Sørloth kort tid efter, at handlen med Crystal Palace var blevet officiel

Millionkontrakten med London-klubben prøver han dog at lægge lidt fra sig - i hvert fald mentalt.

Alexander Sørloth kommer til at tjene mange penge i Crystal Palace.
Alexander Sørloth kommer til at tjene mange penge i Crystal Palace. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Jeg føler mig meget heldig. Det er 'once in a lifetime'. At jeg har fået det ud af verden. Nu gælder det om at fokusere på fodboldspillet. Jeg må prøve ikke at tænke på det (pengene, red.). Jeg tror, at det vigtigste nu er, at jeg ikke bliver mæt, for så går det ud over spillet,« siger Sørloth til VG.

Alexander Sørloth nåede blot at være i FC Midtjylland i en halv sæson. I den periode scorede han 10 mål på 19 Superliga-kampe, og det var med til at overbevise Crystal Palace og manager Roy Hodgson om, at den 22-årige nordmand skal indlemmes i truppen.

Det var dog ikke uden drama, at handlen kom helt på plads, fortæller FC Midtjyllands bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen, til BT - læs mere om det lige her.

Dramatiske detaljer eller ej, så er Alexander Sørloth nu flyttet til London, og her skal han hjælpe Crystal Palace endnu højere op i tabellen. Palace, der søndag møder Newcastle hjemme på Selhurst Park i det, der kan blive Alexander Sørloths Premier League-debut, ligger numm 13 efter 25 kampe. Med tre point til nedrykningsstregen.

Hvis Crystal Palace overlever i Premier League, bliver det ifølge BTs oplysninger også en god forretning for FC Midtjylland, der scorer en flot ekstra bonus på¨22 millioner kroner.