Et helt specielt syn kan vente Premier League i den kommende sæson.

For lørdag har upåagtede Luton Town muligheden for at spille sig i Premier League. når de møder Coventry i playoff-finalen i Championship.

En sejr kan sende en milliard i klubkassen, en ny tilværelse i Premier League og ændre alt for Luton Town, der på blot et årti kan have gået fra at være helt ude af det engelske ligasystem til at spille i landets bedste række.

Men det er især klubbens stadion Kenilworth Road, der tiltrækker sig opmærksomhed.

Indgangen passeres dagligt af de lokale borgere.
Indgangen passeres dagligt af de lokale borgere. Foto: CARL RECINE
Vis mere

Det ydmyge stadion fra 1905 med plads til knap 11.000 tilskuere vil blive det mindst nogensinde i den bedste engelske række, og indgangen for udefans – Oak Stand – er et helt specielt syn.

For at komme ind på stadion skal man nemlig igennem almindelig bebyggelse, og før man kan se Premier League-fodbold, går man igennem private baghaver. Dét skæve faktum har fået det til at gå amok på sociale medier.

»Det irriterer mig og får mig til at grine, når jeg ser det på sociale medier. Det har været sådan siden anden verdenskrig eller måske endda før,« siger klubbens direktør Gary Sweet til ESPN.

»Erling Haaland (City-topscorer, red.) skal ikke igennem den indgang. Han skal igennem nogle af de andre lortede indgange, vi har. Vi er ikke tyndhudede, det viser også, at du ikke behøver luksuriøse omgivelser for at få succes. Du kan gøre det hele uden at have et smuk stadion. Det er dog smukt. Den gamle dame er smuk,« siger han.

Sådan kan det komme til at se ud for Premier League-fans, hvis de skal på besøg hos Luton Town i næste sæson.
Sådan kan det komme til at se ud for Premier League-fans, hvis de skal på besøg hos Luton Town i næste sæson.
Vis mere

Og selvom klubben har godkendte planer om et nyt stadion med plads til 17.500, kommer Premier League til at blive spillet på Kenilworth Road. Man vil bruge 80-100 millioner på forbedringer, inden man lukker dørene op for en helt speciel oplevelse.

Først skal Coventry dog besejres. Det sker lørdag 17.45 på Wembley.