Mike Jensen og resten af Rosenborg-trupper er langt fra tilfredse med fyringen af Kåre Ingebrigtsen.

Fredag holdt spillerne et møde med ledelsen, og her var beskeden klar. Spillerne ville have, at ledelsen skulle genansætte både Kåre Ingebrigtsen og assistenttræneren Erik Hoftun.

»Vi, den samlede gruppe, er uenige i forhold til ledelsens beslutning om at fyre Kåre og Erik. Hele spillergruppen har stået bag trænerteamet helt til den sidste, og vi mener i gruppen, at de var og ville være de bedste til at udvikle os yderligere. Spillergruppen har bedt bestyrelsen om at genansætte Kåre og Erik, men ledelsen stod fast,« skriver Rosenborg-spillerne i en pressemeddelelse til NTB efter et møde, der ifølge VG varede to timer.

Kåre Ingebrigtsen blev fyret torsdag eftermiddag.
Kåre Ingebrigtsen blev fyret torsdag eftermiddag. Foto: Wold, Ole Martin
Vis mere

Meddelelsen er underskrevet 'Spillergruppen i Rosenborg,' og blandt de deltagende spillere på dagens møde var Mike Jensen. Derudover sender spillerne en stor tak til Kåre Ingebrigtsen for hans tid i klubben.

»Vi takker for fire fantastiske år med meget gode resultater og genrejsningen af Rosenborg som Norges største klub. Ingen tidligere Rosenborg-træner har fået ligeså gode resultater i sine fire første år i klubben. Vi vil forholde os professionelt til dem, der kommer ind og vil gøre vores yderste for at præstere i de kommende kampe. Klubben er vigtigst. Udover dette vil vi ikke komme med yderligere kommentarer, så vi kan have fuldt fokus på den kommende periode,« lyder det fra spillerne.

Mike Jensen (tv.) var med på mødet fredag.
Mike Jensen (tv.) var med på mødet fredag. Foto: Wold, Ole Martin
Vis mere

Kåre Ingebrigtsen blev fyret torsdag aften - dagen efter Rosenborg spillede sig videre i kvalifikationen til Champions League - og Rosenborgs bestyrelsesformand, Ivar Koteng, gav følgende årsag til, at den populære træner fik sparket:

»Vi kigger på, hvad der kan gøres bedre og tror vi har udnyttet hele Kåres potentiale. En træner skal have mindst tre niveauer: fagperson, leder og pædagog, og på alle punkter ønsker vi forbedring,« sagde Ivar Koteng.