Ifølge BTs kilder i Tyskland har storklubben Hamburger SV forhøjet deres bud på Emil Berggreen.

Storklubben har afleveret et bud på 1,5 millioner euro -  svarende til godt 12 millioner kroner - til Eintracht Braunschweig for den danske profil, der var med det danske U21-landshold til EM i Tjekkiet. Det sker efter, at HSV tidligere har fået afvist et bud på cirka ni millioner kroner.

Emil Berggreen har længe stået højt på HSVs ønskeliste, og selvom om Braunschweig stritter imod et salg, er et skifte fortsat sandsynligt efter et nyt bud er landet på skrivebordet i 2. Bundesliga-klubben. Angiveligt forlanger klubben i omegnen af 15 millioner danske kroner for danskeren.

BTs kilder fortæller endvidere, at Berggreen er så opsat på et skifte til traditionsklubben, at han er klar til at gå hårdt mod hårdt for at presse på for et salg.

Og det burde være muligt at få kabalen til at gå op efter, at Braunschweig onsdag hentede Mads Hvilsom i Hobro, mens Hamburger SV solgte angriberen Jonathan Tah til Leverkusen.

Det er nu de penge, HSV er klar til at tage i brug for at sikre sig den danske U21-landholdsspiller til den kommende sæson. Berggreen imponerede i foråret, hvor han blev noteret for fem mål, efter sit skifte fra Hobro i januar.

BT har forsøgt at få en kommentar fra Annfinn Gaard, der er agent for Emil Berggreen, men uden held.