Så giver B.T.s klummeskribent Morten Bruun sit bud på, hvem der gør det godt, og hvem der skal tage sig sammen.
Denne uge går de positive ord til Watfords manager, Nigel Pearson, der har skovlet et hav af point sammen for den lille London-klub siden han tiltrådte i december måned.
Ja, traditionen tro skal der også en skideballe til, og den får Manchester United, fordi de nogle gange når et bundniveau, man næsten ikke tror er muligt at ramme.
Du får Bruuns barometer her!
Nigel Pearson på banen igen
Sikke en start, Nigel Pearson har fået som manager i Watford. I løbet af de fire kampe i det tætte juleprogram har han skaffet flere point, end klubben fra Londons sydlige udkant fik i de foregående 17 kampe.
Det er godt at se den Pearson på banen igen, for den principfaste mand var selve årsagen til, at Leicester overhovedet fik muligheden for at vinde det engelske mesterskab i 2015/16. Først rykkede Pearson op med Leicester, og siden var han manden bag den sensationelle redningsaktion i sæsonen inden mesterskabet.
Hvis historien gentager sig, bliver Watford således mestre i næste sæson, men det sker nu næppe.
Mindre kan også udmærket gøre det, for hvis Nigel Pearson kan redde skibbrudne Watford, er det i sig selv en stor præstation.
Utroværdige Manchester United
Hvor er Manchester United dog utroværdige. Sådan skrev jeg på Twitter efter første halvleg af Arsenal-Manchester United. Mange spurgte efterfølgende, hvad jeg mente.
Det skal jeg fortælle jer: United er nemlig ikke elendige hele tiden, som de største sortseere har det med at påstå. Men af et formodet storhold at være, svinger de ubegribeligt meget.
Den ene dag viser de topklasse og autoritet som i de to julesejre over Newcastle og Burnley, men i de to andre kampe i julen var de nærmest skræmmende elendige.
I 0-2-kampen mod Watford og i særdeleshed før pausen mod Arsenal nåede holdet et bundniveau, som jeg nærmest ikke troede muligt. Deri består det utroværdige, for uden en vis form for stabilitet er der ingen, der kommer til tops i Premier League.
