For nylig har man på DR TV kunnet følge serien 'Hvorfor er Ludwig ikke konge?' om den 19-årige Ludwig af Rosenborg, der er oldebarn af arveprins Knud, der var yngre bror til kong Frederik IX.

Hvis ikke arvefølgereglerne var blevet ændret i forbindelse med den nye grundlov i 1953, så Frederiks datter, Margrethe, kunne arve tronen efter ham, ville Knud have efterfulgt ham, og en af Knuds efterkommere ville i dag have været Danmarks konge.

Nærmere bestemt ville det have været Ludwig, lader serien antyde. Men er det nu rigtigt?

I allerbedste fald bygger det på, at op til flere forudsætninger skulle have været anderledes. Hvis Knud var blevet konge efter Frederik IX i 1972, ville hans ældste søn, Ingolf, siden have efterfulgt ham, skulle man mene.

Ludwig af Rosenborg er søn af Camilla af Rosenborg, som er barnebarn af prins Knud.
Ludwig af Rosenborg er søn af Camilla af Rosenborg, som er barnebarn af prins Knud. Foto: Balthazar Hertel
Vis mere

Men Ingolf havde imidlertid mistet sin prinsetitel og dermed sin plads i arvefølgen til tronen, da han i 1968 blev gift med en borgerlig (d.v.s. en af ikke-fyrstelig familie) og i stedet fik titlen greve af Rosenborg. Han har ingen børn.

Også hans lillebror, Christian, mistede sin arveret og blev greve af Rosenborg, da han giftede sig med en ikke-kongelig i 1971.

Så ingen af Knuds sønner og disses efterkommere ville altså have kunnet efterfølge ham på tronen. Medmindre altså de havde giftet sig kongeligt i stedet. At kongelige kun må gifte sig med andre kongelige for at kunne bevare deres status, er på den anden side ikke nogen lov, men en norm.

Og i dag gælder den ikke mere: Både kronprins Frederik og prins Joachim har giftet sig med ikke-kongelige, og de har ikke blot bevaret arveretten, men deres ægtefæller og deres børn er blevet kongelige.

Så normen har altså ændret sig. Og selvfølgelig kunne man have ændret normen tidligere.

Men der er imidlertid flere hindringer for Ludwigs vej til tronen. Christian af Rosenborg fik tre døtre, men ingen sønner. Og ifølge den lov om arveret til tronen, der gjaldt indtil 1953, kunne kun mænd arve tronen. Derved ville der ikke være nogen efterkommer af prins Knud tilbage, der kunne blive regenter.

Det ville i så fald kræve, at man på et tidspunkt havde ændret arvefølgelovgivningen, så den ældste af Christians tvillingedøtre, Josephine, ville kunne være blevet regerende dronning, eller at hun p.g.a. sit køn kunne være blevet sprunget over til fordel for sin ældste søn.

Men det er ikke Ludwig, han hedder derimod Julius. Ludwig er søn af den yngste af grev Christians tvillinger, Camilla. Og skønt han er født året før Julius, så ville denne ikke desto mindre komme foran ham i arverækken, fordi hans mor er den førstefødte tvilling.

Der er altså mange grunde til, at Ludwig ikke er konge. Det ville for det første have forudsat, at normerne for, hvem kongelige kan gifte sig med og vedblive at være kongelige, var blevet ændret tidligere – eller at Ludwigs morfar havde giftet sig royalt i stedet.

For det andet, at arvefølgebestemmelserne på et tidspunkt var blevet ændret, så en dattersøn ville kunne efterfølge sin morfar på tronen. For det andet tredje, at Ludwigs mor enten havde været grev Christians ældste barn, eller at hendes ældre tvillingsøster ikke havde haft noget afkom.

Så Ludwigs vej til den danske trone ville altså af mange grunde have været lang og udsigtsløs og ville forudsætte både en ny tronfølgelov og andre familiære omstændigheder. Det er altså vel at mærke ikke blot p.g.a. grundlovsændringen i 1953.