Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Kogemanden Thomas Alcayaga havde aldrig smagt havredrik, før B.T. bad ham blindteste den populære erstatning for mælk i denne omgang af 'Det bedste af det billige'.
Han var skeptisk på forhånd, og han var da heller ikke lige begejstret for alle de seks varianter, han blev præsenteret for.
»Det ser bare rigtig ulækkert ud,« udbryder han under testsmagningen.
Men undervejs får han faktisk smag for to af varianterne, som han sætter ord som 'blød' og 'rund' på. Hvilken variant der løber af med sejren, kan du se i videoen i toppen af denne artikel.
Havredrik kaldes også havremælk, da det ofte bliver brugt som alternativ til komælk. Produktet er udvundet fra gryn af havre og fås i flere forskellige varianter med og uden smag.
Produkterne, som er med i testen, er alle indkøbt i danske discountsupermarkeder og har en literpris på 12,95 kroner.
Som altid sniger vi et dyrere alternativ med i testen, og i denne omgang er det en havredrik fra firmaet Naturli', som koster 22 kroner for en liter.
Thomas Alcayaga fik sig en positiv overraskelse, da han smagte dagens vinder.
»Den har en let havresmag og er dejlig rund i munden. Jeg kan godt lide den og synes, den smager godt.«
Se, hvordan testen gik til i videoen i toppen af artiklen.