Elsker du gin og tonic? Så hører du måske til dem, der går op i hvilken tonicvand, du blander med din gin. I denne uge tester 'Det bedste af det billige' billige tonic-vand.

Barchef Mathias Broksø blindsmager fem billige – og én dyr tonicvand. Han arbejder til daglig som barchef og cocktailbartender i Timm Vladimirs Køkken.

Mathias Broksø har vundet flere priser for sine drinks i nationale og internationale mesterskaber og er blandt andet danmarksmester i at lave en espresso martini.

Men i dag skal han altså teste billige tonicvand.



Tonicvand er en bitter sodavand, opfundet af britiske kolonister i Indien.

De drak tonicvand for at undgå malaria, da tonicvand indeholder kinin, som siges at have en beskyttende effekt mod malaria.

I dag har drikken dog et markant lavere kinin-indhold, men kendes for sin karakteristiske bitre smag. Tonic bruges ofte til at blande i drikkevarer, især i gin og tonic.

Vil du gerne se flere afsnit af 'Det bedste af det billige'? Du kan finde alle afsnit HER.