Det er Danmarks farligste rovdyr...

Nå, nu kommer historien om ulvene igen, tænker du. Nej. Jeg er rimelig afslappet med hensyn til ulvens ankomst til Danmark, men jeg bor altså heller ikke i et område, hvor mit lille barn skal færdes sammen med dyret. Det skulle ikke gøre mennesker noget, men noget behageligt møde mellem barn og dyr kan man vel næppe kalde det, uden at repetere historien om Rødhætte og ulven.

Nej, der er et dyr, meget meget mindre, der ikke desto mindre af en skovkyndig blev kaldt Danmarks farligst rovdyr. Det er faktisk så lille, at man knapt kan se det, før det vokser sig større ved at suge blod. Og ja, jeg taler om flåter.

For mange år siden kendte jeg intet til de satans dyr. Flåter var sådan noget, man pillede af hunden eller katten, og det gjorde man ikke et større nummer ud af.

Men jeg skal lige love for, at jeg blev klogere. Flåter kan, hvis de bærer borrelia-smitten, ødelægge en god del af helbredet, og de kan i værste fald være livsfarlige.

Jeg skal spare dig for en lang sygehistorie, men en flåt kostede mig faktisk flere års sygdom og i dag, nu 20 år efter flåtangrebet, har jeg stadig mèn af borreliaen.

Voldsomme smerter i ryg og skuldre, gradvise lammelser i hele ansigtet, ikke tale, ikke smile, ikke se ordentligt, og så en fantastisk træthed. Det var resultatet af mit møde med rovdyret.

Jeg var overbevist om, at jeg aldrig kunne vise mig som offentlig person igen, med et ansigt der havde ændret sig til ukendelighed. Et job som bogopsætter i en kælder under det kongelige bibliotek virkede som en fremtidsmulighed. Men at være 'kendt' som politiker, at optræde på tv og i andre medier, kunne der i hvert fald ikke være tale om.

Som årene gik, blev det bedre, jeg fik repareret det værste ved to ansigtsoperationer, men jeg har stadig eftervirkninger. Kan ikke smile som før, kan ikke fløjte, ej heller ryge store cigarer, men min mand siger da, at jeg kysser rimeligt godt. En depression er det også blevet til undervejs.

Mimi Jakobsen med cerut i 2003 Vis mere

Hvorfor så hele denne jammerhistorie?

I de forløbne 20 år har jeg fået flere hundrede henvendelser fra ulykkelige mennesker, der er blevet ramt af sygdommen. Mange tror, jeg fik en særlig fin behandling dengang, men der var kun en vej: En ordentlig gang kemisk krigsførelse i form af penicillin i et par uger. Og sådan er det mig bekendt stadig.

Derfor er der rigtig gode grunde til, igen og igen, at advare mod flåterne, og jeg forsømmer da heller ikke en lejlighed og gør det derfor også her på denne side.

Har du et rødt mærke efter et stik, der er på størrelse med en tokrone , så GÅ TIL LÆGEN OMGÅENDE. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Spil ikke smart, som jeg gjorde det og ikke fik behandling i tide og stadig betaler for min dumhed. Lægen tager en blodprøve og kan så få efterprøvet, om der er en borreliainfektion. Og hvis det er tilfældet, er det bare i gang med behandlingen.

Det lumske ved flåterne er, at de ofte gemmer sig steder på kroppen, hvor man ikke lige ser dem, og især børn skal efterses meget grundigt. De kan nemlig af og til bare blive dvaske, utilpasse og pivede, uden der egentlig er så meget som et stik at finde på dem.

Så nyd din sommer, men pas på de små, forbandede flåter.