Prins Nikolai. Modelprinsen. Joachims førstefødte.
I denne uge gav Kongehusets tronarving nummer syv et interview til B.T., hvori han fortalte, at han sagtens kan se sig selv i udlandet – både i forbindelse med karriere og liv.
Som sædvanlig gik en del af prinsens undersåtter amok på Facebook over den bemærkning, for når man er født til privilegier, kan man åbenbart ikke bare vælge og vrage mellem interesser og leve præcis, som man vil.
Jeg har faktisk aldrig forstået de der raseriudbrud mod enkelte af Kongehusets medlemmer – hele institutionen er jo i sig selv både ulogisk og udemokratisk.
Men hvad jeg alligevel har forstået, er, at Kongehusets berettigelse er følelser, og mange føler åbenbart, at prins Nikolai er et skvat, fordi han ikke gennemførte militæret, ligesom han skylder Danmark et eller andet, fordi han er prins.
Men må jeg stilfærdigt spørge, hvad det præcis er, man forestiller sig, at kronprins Frederik laver, på trods af at han er inden for landets grænser.
Kigger man i hans kalender, er den ikke ligefrem overtegnet med vigtige opgaver – den er pinligt tom, også før corona – og af samme grund har han fået skrevet banale tossearrangementer, som overværelse af DR Sportsgalla, i kalenderen som en officiel opgave.
Faktisk er det forbløffende svært at finde opgaver i Kronprinsens kalender, der handler om andet end at sidde som tilskuer til et sportsarrangement, og jeg håber, både for hans egen og Danmarks skyld, at hans stærkt begrænsede interessefelt udvides, inden Dronningen træder af.
Men tilbage til prins Nikolai, for hvad er det lige præcis, han skylder nogen som helst? Prins Nikolai er medlem af Kongehuset – så langt er jeg med. Bliver han inviteret med til mormors fødselsdag? Ja. Til bryllupper og begravelser? Ja. Men derudover er det jo mere i titel og mindre i praksis, vi andre kan blande os.
Kritikere kan ikke engang smide dollarkortet og hyle op om, at vi jo betaler den unge mand adskillige millioner om året, eftersom han jo slet ikke er på finansloven.
Han får – i modsætning til manges fejlbefængte opfattelse – præcis nul kroner af staten og skal derfor tjene sine egne penge. Og han lader til at være god til det. Senest med en forside på modemagasinet Vogue. I fuld gang med en uddannelse på CBS. Semester i udlandet og med udsigt til et fornuftigt jobmarked inden for sit felt.
Når man forlanger, at en titel i sig selv skal afkræve mennesket en stavnsbundethed, så kan det kaldes slaveri. Tanken om at begrænse mennesket virker nærmest diktatorisk. Det kan også virke helt fornuftigt, hvis altså titlen kom med en masse offentlige goder. Det gør Nikolais titel bare ikke.
PETER DINKLAGE
Nogle gange overgår virkeligheden fantasien. Og det, som har været min hedeste drøm i den vildeste verden, udspiller sig lige nu i Hollywood. Den ultimative krænkelsessag, som ikke engang jeg havde troet ville blive en realitet.
'Game of Thrones'-skuespilleren med dværgvækst er gået ud i offentligheden med højlydte klager over, at de syv små dværge i fortællingen om Snehvide bor i en hytte sammen.
Det er ifølge Dinklage stereotypt at fremstille de små mænd med dværgvækst som nogle, der bare kan proppes ind i en hule eller en hytte, som var det et underligt dværgkollektiv, og derfor opfordrer han folkene bag filmen til at tænke nyt.
Der er endnu ikke forlydender om klager over, at det er kvindedegraderende, at det er en mand, der skal vække hende til live – og med noget så banalt som et kys. Det kommer måske.
Disney har taget kritikken til sig, og jeg venter i spænding på løsningen.
PAPRIKA STEEN
17 år på lykkepiller. Det er satme lang tid – og det er ikke uden konsekvenser. I denne uge meldte skuespilleren ærligt ud, at hun har været på antidepressiv medicin i snart to årtier, og at kampen for at komme ud af forbruget er ulidelig. Hun har hovedpine, grænsende til migræne, hun græder hele tiden og er fysisk og mentalt meget påvirket.
Hvis man skal bruge sin stemme til noget, ud over brillant skuespil, så er det fandeme at fortælle den stride sandhed om en psykisk tilstand, der på nogle punkter er en folkesygdom – og det er at dele rejsen, på godt og ondt, med sine følgere.
Paprika har i kreative kredse været kendt som en diva, og det kan være en god ting. Men når man lader masken falde, så er man en dronning.
MARIE KRARUP
DFs markante præstedatter udtrykker ifølge citat i Berlingske, at hun ikke vil have Morten Messerschmidt som partileder, fordi han »kan være dømt om et øjeblik«. Marie Krarup foretrækker derimod Inger Støjberg til at stå i spidsen for partiet. Vi lader den lige stå et øjeblik …
PER CHRISTENSEN
Jeg havde engang en nabo, hvis mand levede et dobbeltliv. En kone og en kæreste. To kvinder, han prøvede at gøre gravide. To kvinder med samme kælenavne.
Det må være pænt anstrengende at navigere mellem alle de løgne, og jeg tænker, at hvis 3Fs afgåede formand bruger bare 30 procent af sin frigivne energi på andet end sine egne behov, så bliver verden et bedre sted.
