Tog du en taxi i juledagene... eller stod du over?

Taxibranchen leverede i tiden op til jul et direkte selvmål. Enkelte selskaber udnyttede deres monopol til i helligdagene at hæve startpriserne. Det mest griske selskab skruede prisen op, så det pludselig kostede 135 kroner blot at sætte sig ind i bilen.

B.T. fortalte om prisstigningerne i vores december-serie, der hedder 'B.T.s Taxitjek' og her i juledagene kan vi berette om den ene rasende kunde efter den anden. De føler sig bondefanget.

Det er ikke alle brancher, der kan tåle monopol - faktisk er det svært at komme i tanker om nogen. Konkurrence er grundlæggende sundt, for det holder alle på tæerne til gavn for... kunderne!

Taxiselskaberne er i servicebranchen, og derfor er kunderne det vigtigste. Det virker dog som om, at nogle af selskaberne og deres chauffører helt glemte dette og blot fokuserede på en hurtig gevinst.

Det er derfor helt retfærdigt, at den pludselige prisstigning har givet bagslag. Kunderne er sure, og nu melder politikerne sig også på banen, for det er deres lov, der sidste år banede vejen for prisstigningerne. Lad os se, om der ikke kommer ændringer.

B.T. har i løbet af året lavet lignende serier, hvor vi har beskrevet virkeligheden set fra brugernes side. Det er der kommet flere opsigtsvækkende nyheder ud af. Hver gang har politikerne været nødsaget til at ændre lovgivningen eller komme med nye initiativer.

B.T. beskrev henover sommeren, hvordan ofre for voldtægt oplever tiden og behandlingen efter forbrydelsen. Gennem mere end 60 artikler og snesevis af aktindsigter dokumenterede vi, at dommene for voldtægt er lavere, end folketinget ønsker det. Nok så opsigtsvækkende føler de fleste ofre, at tiden efter en voldtægt er lige så slem som selve overgrebet. De fleste fortrød faktisk deres anmeldelser, fordi systemet slet ikke forstod at tage sig af dem.

I oktober præsenterede justitsminister Søren Pape Poulsen en række initiativer. Han nedsatte et ekspertpanel, der skulle forbedre forholdene for ofrene. Han lovede stramninger i lovgivningen og ønskede ikke mindst, at regler om samtykke skulle være en del af dansk lovgivning.

Bording er en lille by i Midtjylland, som blev landskendt, da B.T. beskrev, hvordan Udrejsecenter Kærshovedgaard er en belastning for det lille samfund. Borgerne i byen følte sig forladt og glemt af det øvrige Danmark. De mange kriminelle og udviste flygtninge skabte store problemer i området, og mange beboere var ganske enkelt bange.

Da finansloven blev præsenteret i november, var den mest opsigtvækkende beslutning, at de fleste kriminelle fra Kærshovedgaard i 2020 skal flyttes til øen Lindholm. Man kan diskutere, om beslutningen er den rette, men borgerne i Bording fik i allerhøjeste grad opmærksomhed, der betød ændringer for deres lille by.

'Trynet af kommunen' hedder en serie om forholdene, hvor ganske almindelige københavnere møder magtens arrogance. Flere beboere i Københavns Kommune har oplevet, at de blev trynet af kommunens teknik- og miljøforvaltning. Byggesagerne blev lemfældigt håndterede - indimellem hjalp bestikkelse - og mange borgere følte sig i sagsbehandlingerne magtesløse. De mange historier i vores serie førte til flere fyringer og ændringer af allerede udstedte byggetilladelser.

Den 13-årige Mint kender alle. Hun blev sendt ud landet med et prædikat: Kan ikke integreres. Faktum var, at hun var intergreret og boede med sin nye mor, lillebror og nye papfar i Herfølge. Mint blev offer for en lov, der blev lavet i 2004 for at forhindre, at børn fra muslimske forældre blev sendt på koranskoler. Dem er der ikke længere mange af .Til gengæld sender vi hvert år adskillige dygtige børn - typisk asiatiske - ud af landet og skiller dem fra deres familier.

Endnu er der ikke kommet en 'Mint-lov'. Men den er på vej. Et stort flertal i Folketinget og ikke mindst i befolkningen kan se det urimelige i denne sag. Loven skal nok blive ændret, men det tager alt for lang tid, fordi ministre sjældent indrømmer fejl. Men Mint skal nok komme til Danmark på et tidspunkt.

B.T. skal sørge for at være med hele vejen.

Fælles for de fem eksempler er, at vores journalistik står på borgernes side. Det er journalistik, hvor vi vedholdende har brugt tid på at beskrive og dokumentere virkeligheden for ofre, der føler sig trynet i systemet. Ofte har det været mennesker, der har råbt op og kæmpet imod en overmagt i mange år, men som stort set har givet op. B.T. laver journalistik, der nytter og er til gavn. De mennesker, vi har kæmpet sammen med, har alle mærket de forandringer, som vores journalistik skabte.

På B.T. har vi kun et nytårsfortsæt: Journalistik med hjertet det rette sted.

Godt nytår!