Mobning er somaliske skolebørns følgesvend, men det stopper ikke, når de forlader folkeskolen. Somalierne er en udsat gruppe overalt i samfundet, mener somalisk organisation.
28-årige Said Hussein er far til fem børn, hvoraf de to er tvillinger. Det ældste barn – en datter – skal begynde i skole efter sommerferien. En forventningsfuld tid, fuld af håb for fremtiden, har dermed taget sin begyndelse hjemme hos familien Hussein, ligesom det er tilfældet i andre familier med små kommende skolebørn.
Glæden står dog ikke alene. For Said Hussein har en klump i maven af uro. Som generalsekretær for den somaliske forening, Somali Diaspora Organisation, kender han til den massive mobning, som somaliske børn udsættes for i danske folkeskoler. Mobning, som kan komme til at ramme hans egen datter.
Negativ holdning til somaliere
»Nu begynder hun i Tingbjerg Skole, hvor der i forvejen er mange andre børn af anden etnisk baggrund. Men det betyder jo ikke, at hun vil blive mindre mobbet. Jeg er bekymret for, hvordan den negative holdning til somaliere vil påvirke mine børn i fremtiden. For mobning påvirker somaliernes succesrate i samfundet,« fortæller Said Hussein.
Berlingske har valgt at spørge Said Hussein om hans og foreningens oplevelse af problemer med mobning i danske folkeskoler, efter at en ph.d.-afhandling baseret på videooptagelser fra to folkeskoler har afsløret racistisk mobning af somaliske elever, primært begået af arabiske skoledrenge.
»Neger« er det værste
Said Hussein bekræfter, at de somaliske børn oplever massiv mobning. Han synes bare ikke, at børn med arabisk baggrund er værre til at mobbe somalierne, end danske børn og andre etniske minoritetsbørn er.
»Vi er dem, man må mobbe. Vi er nederst. Det er sådan, vi oplever det. Det er et massivt problem, men det er ikke kun arabere, der mobber, og det er ikke kulturelt betinget. Jeg er godt klar over, at der er kæmpe problemer med indvandrerbørn i folkeskolen, men vi er selv med til at skabe de problemer, vi ser i samfundet, og vi skal som samfund tage ansvar for at løse dem i stedet for at reducere dem til bestemte etniske grupper,« siger Said Hussein.
Han kom selv til Danmark som seksårig og begyndte i folkeskolen til en hverdag fuld af øgenavne. Han blev kaldt alt fra chokolade og analfabet til terrorist, pirat og neger.
»Jeg har været barn i en dansk folkeskole og kan huske, hvordan det var. Jeg er selv blevet mobbet med min hudfarve og med, at jeg var terrorist og med alt muligt andet. Jeg gav også igen og begyndte at kalde andre for »smør« eller for »hummus«, når de kaldte mig for »chokolade«,« husker Said Hussein.
At blive kaldt »neger« var det værste, erindrer han. Derfor har Said Hussein det skidt med debatten om retten til at kalde andre »neger«, som opstod, da Søren Espersen fra DF for en måned siden kickstartede diskussionen om retten til at bruge betegnelsen »neger«, som Søren Espersen ikke selv betragter som et skældsord.
»Men sådan bliver det brugt ude i skolerne. Og man tænker ikke på, at der er masser af somaliske skolebørn, som nu skal kaldes neger hver dag på grund af den diskussion,« siger Said Hussein.
Politikerne er de værste mobbere
Hans pointe er, at somalierne ikke kun mobbes i skolegården og klasselokalet. Faktisk er det slet ikke børnene, der er de værste mobbere.
»Det begynder i folkeskolen, men det følger os hele vejen til uddannelser, arbejdspladser, og når vi handler i Netto – ja, overalt. Somaliere som gruppe udsættes for en massiv hetz i det danske samfund. Og hvem er det, der gør det muligt? Det er politikerne, som har gjort det legitimt, at man må tale grimt om andre mennesker uden at tage hensyn til, at det kan påvirke de mennesker, man taler om. Politikerne er de største mobbere,« understreger han.
»Jeg er godt klar over, at børn ikke er politisk aktive, men det smitter af. Derfor vælger rigtigt mange somaliske familier folkeskolen fra og vælger en privatskole, fordi de tror, at der vil være mere styr på mobning. Jeg har også selv overvejet det og arbejder sammen med andre familier på at undersøge muligheden for at etablere en international skole.«
Said Hussein har meldt sin datter i folkeskolen. Men med bævende hjerte.
