Lyder det et nummer for banalt, at du skal huske at være dig selv, når du holder en tale? At det ikke trækker ned, hvis gæsterne kan se, du er smånervøs? Ned med paraderne og alle attituderne. Fyr den af på den ærlige og oprigtige måde. Det er sæson for festtaler. Se seks eksempler på gode taler i slutningen af artiklen.
Det kan godt være, at man hedder Henning Jensen og er en af Danmarks mest anerkendte skuespillere. At man er vant til at stå på en scene og tale til en masse forventningsfulde mennesker, flere hundrede ad gangen.
Men hvis man forbliver i en rolle og forskanser sig bag attituder, rører det ikke ved dem, der skal lytte til talen. Så bliver talen ligegyldig. Det gik op for Henning Jensen, at han var skuespilleren Henning Jensen, der talte og holdt foredrag, ikke privatpersonen, som havde noget personligt på hjerte, han gerne ville formidle.
»Jeg havde spillet en form for komedie. Selv om foredraget handlede om mig selv, investerede jeg ikke mig selv. Det var en skuespiller, der talte. Det var oven i købet min dårlige skuespiller, der talte. Jeg ville ikke engang spille teater på den måde,« siger han i forordet til en ny bog »Lyt mens du taler«, der netop er udkommet.
Det er årstid for taler: Konfirmationstalen, talen til den runde fødselsdag, til brudeparret eller værterne ved sommerfesten.
Smid paraderne
Hvordan holder man en tale, der ikke kun er form og indhold? Og hvordan når man for alvor ind til dem, der sidder og lytter, så det ikke bare bliver et »show off« i præsentationsteknik med nul fejl?
»Det er først, når vi smider paraderne, at det bliver interessant«, forklarer Henning Jensen i bogen, der er skrevet af Anders Stahlschmidt, tidligere underholdningschef på Nordisk Film, studievært og i dag underviser i præsentationsteknik og ledelseskommunikation. Han peger på, at dét at holde en tale egentlig er en sindssyg situation.
»Vi risikerer vores anseelse, vores status, vores position. En stemme siger: »Hvad bilder du dig egentlig ind? Med hvilken ret stiller du dig op?« Der er ikke noget at sige til, at mange mennesker bliver nervøse og føler, de skal til eksamen, hvad enten det drejer sig om en tale til en konfirmation eller at holde et oplæg for virksomhedens medarbejdere.«
Nærvær, lydhørhed og autenticitet er ifølge Stahlscmhidt det, der er behov for, hvis vi gerne til holde en tale, som stikker lidt dybere. Ikke fordi talen skal være specielt klog, reflekterende eller hylende morsom. Men en tale, hvor gæsterne mærker en oprigtighed og ærlighed hos taleren. At han mener det, han siger. For alvor. At han er passioneret, forklarer Anders Stahlschmidt. Og at han samtidig er i stand til at skabe en forbindelse mellem gæsterne.
»Det kan være gennem små historier, som gæsterne kan genkende fra den person, talen måske bliver holdt til. Eller anekdoter, som gæsterne kan relatere sig til. Vi elsker at høre historier om andre mennesker.«
Indimellem må man godt bevæge sig lidt ud til kanten af, hvad der på nogen kan virke provokerende, sjovt, frækt eller farligt. Der må gerne være noget på spil, uden at man behøver gå over grænsen.
De fleste kan holde en tale, selv om nogen har mere talent end andre. Men talentet har intet med uddannelse eller social baggrund at gøre.
»Det er ikke rutinen i at tale til mange mennesker eller være i centrum, der er afgørende. Erhvervsledere eller akademikere, der er vant til at være »på«, er ofte i risiko for at være så professionelle, at ordene ikke trænger ind noget sted, fordi de bliver fremført mere eller mindre til perfektion. Rutine kan føre til mentalt dovenskab, så taleren bliver fraværende og nonchalant. Det er ikke et hak bedre, end en taler, der er nervøs og ufokuseret.«
»Og se dem så i øjnene«, opfordrer Anders Stahlschmidt.
»Ofte glemmer vi i situationen, at vi står og taler til andre mennesker. Få talen til at ramme den enkelte ved at se dem i øjnene. Øjenkontakt er noget af det vigtigste. Ikke til alle, det kan man selvfølgelig ikke, men hold øjenkontakten et stykke tid på skift mellem gæsterne. Det giver en oplevelse af nærvær.«
Husk den røde tråd
Ifølge retoriker og stemmetræner Thea Sejr er det afgørende, at der er en rød tråd eller et gennemgående tema i talen.
»Noget skal binde en tale sammen og »holde gæsterne i hånden« undervejs. Retorisk er det også godt med gentagelser.«
Hun nævner klassikeren over alle store taler: Martin Luther Kings »I Have a Dream«.
»Han havde et tema, og han brugte gentagelsen til at indlede hver ny passage. Men gentagelsen kan lige så godt komme i slutningen af nogle sekvenser. Det er med til at fastholde opmærksomheden og gør det lettere at huske det, man gerne vil sige.«
Og husk så påstand og belæg, som er noget af det, retorikere arbejder med.
»Det er ikke nok at sige: Du er sød. Fortæl hvorfor, gerne med konkrete eksempler.«
Alvorlig eller sjov tale?
De senere år er tendensen gået stadig mere i retning af mindre formelle taler, vurderer Thea Sejr og understreger, at det ikke er noget, hun har undersøgt nærmere.
»Vi driller mere på den kærlige måde og bruger humoren. Vi er blevet mere »risky« og tør i højere grad sætte noget på spil, hvilket kun styrker en tale, så den ikke bliver alt for pæn og poleret. Og kedelig.«
Legendariske talere
- udvalgt og kommenteret af Anders Stahlschmidt
Martin Luther King
Den velnok mest legendariske tale, som er tilgængelig på YouTube er Martin Luther Kings »I Have a Dream«-tale fra 1963.
Han taler, som om han sang en sang. Den messende måde at tale på virker måske gammeldags i dag, men vi kan høre, at Obama og andre gode talere står på skuldrene af King.
Barack Obama
Barack Obama bliver altid fremhævet som taler. Han er en moderne taler, der lytter, mens han taler, men som også kan næsten alt, en taler kan drømme om. Her er den tale, mange mener banede vejen for ham til presidentembedet, en forholdsvis ukendt Obama ved demokraternes konvent i 2004.
Malala Yousafzai
I dag skal en taler helst fremstå som et menneske – gerne som en, der både er sårbar og stærk. Malala Yousafzai gør det rigtig godt. Her takker hun for Nobels fredspris: Nede på jorden, med humor og stor autoritet:
Dygtige danske talere
Niels Villemoes
I Danmark er humor vigtigt, når man taler. Vi skal ned på jorden. Niels Villemoes, foredragsholder om ledelse. Det er tørt stof, der bliver udført som ren stand-up. Jeg ved, at der er nyere klip med Villemoes på nettet, men jeg synes stadig dette klip er det sjoveste.
Mogens Lykketoft
Mogen Lykketofts nederlagstale fra 2005 bliver tit fremhævet som hans bedste. Lykketoft er langt fra Obamas niveau, han blinker med øjnene og kigger meget ned i sit manuskript. Men her viser den ellers tilknappede politiker et boblende kar af følelser: vrede, sorg, bitterhed og håb. Med låg på, men alle mærker, hvordan han har det.
Søren Pind
Som et modstykke Til Mogens Lykketoft kan man se Søren PInds tale ved Venstres landsmøde i 2010. Her er det, som om Pind prøver at gå i Obamas fodspor rent taleteknisk. På mange måder gør han i modsætning til Lykketoft alt det rigtige. Spørgsmålet, som jeg ikke selv har et svar på, er: gør han det i virkeligheden lidt for godt?
Døm selv:
