Politiet må i stigende grad rykke ud til opgaver, hvor psykisk syge har brug for hjælp. Opgaverne burde i stedet håndteres i psykiatrien, mener politi og psykiatriformand.
25-årige Jonatan Heide Becker blev 26. august i år udskrevet fra det psykiatriske hospital ved Risskov i Aarhus på grund af for få sengepladser. 48 timer efter blev han fundet druknet ved Risskov strand.
Om Jonatans tragiske skæbne kunne have været undgået, står tilbage i det uvisse. Men det efterlader spørgsmålet om, hvorvidt Jonathan burde være blevet udskrevet den sommerdag i august. For i mange tilfælde, som Jonathans, ender psykisk syge på egne ben. Andre gange ender de hos politiet, der føler sig magtesløse og ikke kan forstå, at de psykisk syge ikke får hjælp.
»Vi bruger uforholdsmæssigt meget tid på psykisk syge borgere. Og med det mener jeg, at vi jo ikke er eksperter i at behandle psykisk syge. Det er et stort tiltagende problem for dansk politi. Det bør være fagpesoner, der har bedre forstand på det her, ikke mindst for de psykisk syges skyld. Det er bare ikke godt nok,« siger Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet.
En politimand fortæller til Berlingske om et konkret eksempel med en person, der er for psykisk syg til at blive anholdt, men ikke nok til en fast plads på en af landets institutioner. I perioder må politiet dagligt rykke ud til personen. Det sker, at politiets løsning bliver at sætte personen af på en mark nogle kilometer udenfor byen.
»Så er der da ro i et døgns tid,« som betjenten bemærker.
Sagen er ikke unik for denne politimands politikreds. Det viser en rundringning, Berlingske har foretaget til landets 12 politikredse. Her svarer ni af kredsformændene entydigt, at omfanget af problemet har nået en bekymrende størrelse.
»Vi bliver i stigende omfang kaldt ud til opgaver med psykisk syge. Det er uanset, om det er på et bosted, hvor personalet ikke kan styre dem, eller om det er i det offentlige rum,« siger Jørgen Jensen, der er formand for Vestegnens Politiforening.
Han og kollegerne er frustrerede over, at der ikke tilbydes nok hjælp til psykisk syge, fordi det både belaster politiets arbejde og efterlader dem magtesløse. Han afviser dog ikke, at politiet skal kunne rykke ud.
»Det tager en stor del af vores tid, og vi er helst fri for de her opgaver, fordi personerne som oftest burde være indlagt. Vi undrer os over, at de ikke får hjælp. Vi kommer selvfølgelig, når der bliver kaldt på os, men vi kan kun løse opgaven her og nu. Vi kan altså ikke give dem den hjælp, de i virkeligheden har brug for. Det er der nogle, der er bedre til end os,« siger han.
Enighed om behovet
Det mener Torsten Bjørn Jacobsen, der er overlæge og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, også. Han bekræfter, at man er vidende om, at psykisk syge fylder mere og mere.
»Det er ikke ideelt, at politiet skal tage sig af psykisk syge. Det er klart, at det ville være bedre, hvis det var nogle med bedre forstand på det, der tog sig af dem. Jeg synes, der skal være en samfundsdebat om det, hvis vi langsomt lader omsorgen for psykisk syge glide over til at være en politimæssig opgave. Det er trist, hvis det er den vej, det går,« siger han.
Løsningen er at tilføre flere ressourcer til psykiatrien. Det mener Liselott Blixt, der er psykiatriordfører for Dansk Folkeparti.
»Det er ikke godt nok. Hver region bør have et akutteam, der kan rykke ud i de situationer, og jeg mener, at vi skal have mange flere resurser til psykiatrien, så der er tilbud nok,« siger hun.
Socialdemokratiets psykiatriordfører Yildiz Akdogan finder det »bekymrende«. Hun lover, at problemet sættes på dagordenen.
»Jeg er meget opmærksom på det, og det pres, som politiet oplever, bekymrer mig. Vi har brug for deres kræfter andre steder, og samtidig er det ikke tilfredsstillende over for vores psykisk sårbare medborgere,« siger hun.
Spørger man Heino Kegel, formand for Østjyllands Politiforening, kan problemet hænge sammen med nedskæringer inden for psykiatrien.
»At det sker parallelt med, at man har skåret ned på sengepladser og andre pladser inden for psykiatrien, kan tyde på, at det hænger sammen,« siger han.
Berlingske har spurgt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om hendes holdning til problemet, samt hvad der skal gøres for at udbedre det. I et skriftligt svar skriver hun:
»Det er stærkt bekymrende, at politiet oplever flere udkald til mennesker med psykisk sygdom. Vi ser desværre alt for mange genindlæggelser, og den udvikling skal vi have vendt. Det arbejde er i gang. Med etableringen af de 150 særlige pladser skal vi også sikre et bedre tilbud til nogle af de psykisk syge, som vi svigter i dag. Derfor har vi øget udgifterne til psykiatrien med 13 procent siden 2011 og er i gang med at kulegrave hele psykiatrien. Vi skal kunne tilbyde en bedre behandling af psykisk syge.«
Berlingske har forsøgt at indhente statistik hos Rigspolitiet, der viser omfanget af politiets opgaver med psykisk syge. Det har dog ikke været muligt, da »politiet ikke særskilt registrerer, når der er tale om en hændelse med en psykisk syg person«. Rigspolitiet bekræfter dog, at det fylder mere og mere.
