Ståplads: B.T. var på bustur med pensionist Bolette Lippmann. Selvom hun bruger både stok og halskrave, var der – næsten – ingen, som rejste sig.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>På Nørrebros Runddel i København træder 72-årige Bolette Lippmann ind i en propfyldt bus midt i eftermiddagens myldretid. Ingen af bussens mange passagerer tilbyder sin plads til den ældre kvinde – på trods af, hun går med både stok og halskrave.TAGER VI FOR LIDT HENSYN TIL DE ÆLDRE? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN På en af bussens første pladser sidder en lille pige klædt i lyserødt fra top til tå og sutter på en slikkepind. Hendes brune øjne stirrer op på den ældre kvinde, der står med sin stok i hånden og forgæves kigger efter en ledig plads i den fyldte bus. Pigens mor, en ung kvinde i armygrøn blazer, en mand i 30erne med skulderlangt hår og alle de andre mennesker, som sidder på de første sæder beregnet til ældre og folk med småbørn, ser også på Bolette. Men de kigger hurtigt væk igen. Moderen tager ikke sin lille pige med slikkepinden op på skødet for at gøre plads. Alle bliver siddende.
Folk reagerer ikke
B.T. er taget på bustur med pensionist Bolette Lippmann, der bærer en halskrave på grund af nakkesmerter. Vi kører med en bus på linje 5A, som ofte er proppet til randen med mennesker i alle aldre og af forskellig etnisk herkomst. Vi vil med egne øjne se, hvor gode danskerne er til at vise hensyn over for de ældre og rejse sig for dem i bussen. Ifølge formændene for nogle af Ældre Sagens største afdelinger er det nemlig noget, som vi simpelthen er for dårlige til. - Selvom den ældre stiller sig ved de pladser, som er reserverede til gangbesværede, og kigger på dem, som sidder der, så reagerer folk overhovedet ikke, siger formand for Ældre Sagens bestyrelse i Københavns Kommune, Mogens Taarup. Det er den melding, han får fra sine medlemmer. - Og de ældre vil jo ikke gå i diskussion med folk, fordi de frygter at få et beskidt svar tilbage, så de vælger at tie stille og blive stående, fortsætter Mogens Taarup. Tilbage i 5A har Bolette stadig ikke fået en siddeplads og står af ved næste stop på Nørrebrogade. Vi venter på den næste bus. Flere og flere mennesker samles ved stoppestedet, og som en af de sidste stiger vi på en ny bus – som også er proppet. Heller ikke denne gang rejser én eneste person sig for at gøre plads til den 72-årige pensionist. Det er dog ikke kun i hovedstaden, folk er dårlige til at stille sig på fødderne for de ældre. - Vi har det samme problem. Det er især, når bussen er fyldt med unge på vej hjem fra skole, det er slemt. De rejser sig ikke, siger Kathrine Sørensen, der er formand for Ældre Sagen i Odense Kommune. - De sidder bare på deres rumpet og taler, og jeg har overhovedet ikke indtryk af, at de så meget som holder øje med, at der er en ældre, som hænger i bussens strop. Det er jeg faktisk ret bitter over, siger hun.Det er blevet slemt
Formanden for Ældre Sagen i København er enig: - Jeg har kørt i bus de sidste 20-30 år, og de seneste år er det altså blevet slemt. Før i tiden var man flink nok til at rejse sig, men det gør man ikke mere, siger Mogens Taa-rup, der er 77 år. Ifølge ham skyldes det ganske enkelt, at danskerne er blevet mere egoistske. - Vi tænker kun på os selv og ikke på de andre. I Danmarks fjerdestørste by, Aalborg, er problemet ikke nær så omfangsrigt som i de to større byer. - Den kollektive trafik fungerer rigtig godt, så vi har normalt ikke overfyldte busser. Der er næsten altid siddepladser til alle, fortæller Hans Vinter Buss, der er formand for Ældre Sagens afdeling i Aalborg.Hun rejser sig
I København bevæger Bolette sig længere ned i bussen. På et af sæderne reserveret til gangbesværede sidder en kvinde med kort hår og briller. Hun rejser sig for den ældre dame med et smil og et imødekommende nik. Endelig får Bolette en siddeplads. Den høflige kvinde er servicemedarbejder Susanne Vesterbrandt på 47 år. Hun rejser sig altid for de ældre, for det er ’almindelig opdragelse’. - Hvis folk kommer ind og er usikre på benene, så er det jo det mindste, man kan gøre, siger hun.TAGER VI FOR LIDT HENSYN TIL DE ÆLDRE? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
I den næste bus, vi stiger på, er alle sæder igen optaget. Bolette bevæger sig med små skridt ned i bussen, hvor folk sidder på begge sider af midtergangen iført overtøj og stirrer ud ad vinduet eller rundt i bussen. På en af pladserne beregnet til ældre, sidder to teenagepiger med blondt hår og sorte jakker. De – og mange andre i bussen – ser Bolette, men bliver siddende.
En del af vores kultur
Hun har næsten nået enden af bussen, da en mand med udenlandsk baggrund og fuldskæg rejser sig op og tilbyder sin plads med en armbevægelse. Manden hedder Asar Jan og bor til dagligt i Sverige. - Jeg rejser mig altid op, når der kommer ældre mennesker. Det er en del af vores kultur som muslimer. Vi respekterer de ældre, siger den 32-årige computeringeniør, mens Bolette smider Spar-posen op på skødet og sætter sig til rette i det mørkeblå sæde. - Nu må turen godt gå hjemad, siger Bolette og lukker øjnene bag brillernes mørke glas.Tager vi for lidt hensyn til de ældre? Bør man kunne forvente, at folk rejser sig for ældre i bussen?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.
