Hovedrig ejendomsadvokat har købt et hus i Hellerup for 27 mio. for at rive det ned og bygge en villa, tegnet af BIG. Kommunen og naboer har indtil videre bremset projektet. Og advokaten vil nu købe lejligheder til 128 flygtninge i Gentofte – medmindre han får tilladelse til sit nye hus.

Ejendomsadvokat Jan Leth Christensen er rig. Hovedrig. Han er så rig, at han kan købe et hus i Hellerup helt ud til Øresund med udsigt til Middelgrundsfortet for 27 mio. kr. for at jævne det med jorden. Jan Leth Christensen har nemlig hyret verdensstjernearkitekten Bjarke Ingels til at tegne Villa Leth i stedet for.

Han er så rig, at han kan købe 30 lejligheder i Gentofte til alle de flygtninge, som borgmesteren i Gentofte, Hans Toft, siger, at han ikke kan finde bolig til. Det kan Jan Leth Christensen. Hvis det skal være.
Men han vil meget hellere bygge sit drømmehus.

Villa Leth og Gentoftes flygtningeproblem er bundet sammen af en historie om privat ejendomsret, og om hvordan en bitter strid om jura og moral mellem ganske få mennesker kan føre til en ny lokalplan for alle 75.000 mennesker i Gentofte Kommune.

Jan Leth Christensens blå habit blafrer i vinden fra Øresund, mens han skridter af fra vejen ind til det sted, hvor huset efter tegningerne skal ligge.

»Cirka her,« siger han og vender sig mod vejen.

Det gamle hus er ikke revet ned endnu, men han har fået lavet en komplet Virtual Reality-model af Villa Leth, så han kan tage VR-briller på og gå rundt og nyde sit drømmehus indefra. Det er bare ikke helt nok. Jan Leth Christensen vil hellere bo i huset i virkeligheden, men Gentofte Kommune gør det svært for ham, og advokaten er overbevist om, at borgmesteren i Gentofte, Hans Toft, har ladet sig påvirke af rige og kendte naboer.

Blandt naboerne er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, tidligere bestyrelsesformand i Mærsk Michael Pram Rasmussen og en god håndfuld direktører og virksomhedsejere – og så arkitekturprofessor Christoffer Harlang, der advarer mod at omdanne Hellerups kyststrækning til Abu Dabi.

Et hus tegnet af BIG stikker ud i på Sigridsvej. Andet ville også være mærkeligt. BIGs arkitektur stikker ud selv på Manhattan.

Villa Leth er blevet tegnet om adskillige gange i samråd med Plan og Byg i Gentofte Kommune. Der må kun bygges på en vis procentdel af grunden, og Villa Leth er bygget oven på en forhøjet kælder – en såkaldt plint – som er større end selve huset, og det giver flere kvadratmeter. Den løsning er i overensstemmelse med lokalplanen, har det lydt fra embedsmændene, som har virket begejstrede for projektet det seneste år.

Men da de folkevalgte politikere i byplansudvalget i Gentofte Kommune 10. august i år skulle tage stilling til byggetilladelsen til Villa Leth, troppede borgmester Hans Toft op og bremsede hele processen.
Jan Leth Christensen er rasende og er nu i gang med et sagsanlæg mod kommunen.

»Jeg har været ejendomsadvokat i 25 år. Jeg arbejder sammen med firmaer, der bygger 2.000-3.000 boliger om året i forskellige danske kommuner, og jeg har aldrig oplevet noget lignende,« siger Jan Leth Christensen.

»Men jeg har selvfølgeligt aldrig bygget et hus i Gentofte før.«

Et mystisk byggeri

For naboerne i Sigridsvej nummer 23 er Jan Leth Christensen naboen fra helvedet.

86 år og 88 år er de pensionerede læger Astrid og Ove Lauritsen blevet, og de har boet 45 af årene på Sigridsvej, mens de bl.a. har arbejdet for WHO i verdens brandpunkter. På Sigridsvej var der ro. Nu har de en retssag med 14 punkter kørende med naboen og udtaler sig igennem deres søn, Sigurd Lauritsen.

Efter jul 2016 fik de nys om et orienteringsmøde for naboer til et nyt byggeri på Sigridsvej – et møde, de ikke var blevet inviteret med til.

Da de endelig fik invitationen, blev familien mistænksom.

»Jeg kunne ikke forstå, at der ikke var noget materiale på den bygning, vi skulle til møde om. Det virkede dybt mystisk,« fortæller Sigurd Lauritsen.

Dagen før mødet skulle afholdes, kom der så to billeder. Sigurd Lauritsen bed med det samme mærke i, at det var et hævet hus med store vinduer, så man fra huset ville kunne kigge ind i naboers stuer og haver.

»De mødte fem man op fra BIG. Kommunen mødte op med cirka det samme antal. Alle vi naboer bemærkede med det samme, at nogen var meget interesseret i at få bygget det hus, siden de mødte så talstærkt op,« siger Sigurd Lauritsen, der deltog i mødet sammen med sine forældre.

Protesterne kom med det samme. Huset så stort ud i forhold til grunden, og naboerne kunne ikke forstå, hvordan grunden efter et besøg af en landinspektør var vokset. Uffe Ellemann Jensen mente, at det ødelagde det samlede indtryk langs kystlinjen, og ejerlauget for parallelvejen Sundvænget var bekymrede over, at Villa Leths store vinduer ville give konstant udsigt til Sundvængets strand, hvor beboerne bader nøgne om vinteren.

»Jeg gjorde opmærksom på, at et hævet hus med stort terrasseareal ikke er så velegnet til at absorbere regnvand. Hvordan ville man undgå, at det løb ind til naboen? Det mest bekymrende var, at da vi til sidst spurgte, om vi kunne få mødereferatet tilsendt, fik vi at vide, at der ikke blev taget referat. Mødet ville altså ikke blive registreret,« fortæller Sigurd Lauritsen.

Til gengæld opfordrede kommunen mødedeltagerne til at skrive deres bekymringer ned og sende dem til kommunen.

»Så ringede Jan Leth. Han havde åbenbart fået aktindsigt i vores brev,« fortæller Sigurd Lauritsen.

»Det var min mor, der tog telefonen, og da hun blev truet med et erstatningskrav, bad hun ham ringe til mig. Jeg var lige kommet hjem fra London, og klokken var vel 22, så jeg havde ikke lyst til at diskutere med ham.«

»Næste dag mødte han op med to store håndværkere og savede hegnet ind til mine forældres have ned.«

Konflikten bryder ud

»Nu ligger det der,« siger Jan Leth Christensen og peger på en bunke brædder i haven.

Hvorfor truede du med at sagsøge naboerne aftenen før, du fik hegnet savet ned?

»Det gjorde jeg heller ikke. Jeg gjorde bare opmærksom på, at hvis de påførte mig et tab, så kunne jeg rejse et krav imod dem,« siger Jan Leth Christensen.

Hvad er forskellen?

»Tjah, det kan du jo sige, men nu er jeg jo advokat, så jeg ser det ikke som noget dramatisk at blive stævnet. Det er en måde at løse uoverensstemmelser på.«

Men hvis vi et øjeblik lader, som om du ikke er advokat, men f.eks. en 88-årig læge, der aldrig har haft brug for en advokat, tror du så ikke, det kan virke lidt voldsomt?

»Det kan godt være, men det var jo helt klart, hvordan de forholdt sig til mit byggeri. Jeg syntes, at sønnen var enormt flabet i telefonen. Han afsluttede med at sige, at jeg skulle passe mine interesser, så ville de passe deres. Det var i min interesse at fjerne hegnet,« siger han og viser de skelpæle, som landinspektøren har sat.

De er helt nye, men Jan Leth Christensen mener ikke, at der er uenighed om, hvor skellet går.

Familien Lauritsen valgte at stævne Jan Leth Christensen og vandt den efterfølgende hegnssynssag. Jan Leth Christensen skal genopføre et hegn magen til det, han rev ned.

»Men i skellet. Det gamle hegn stod på min grund,« siger han og peger igen på de træpinde, der markerer skellet mellem hans private ejendomsret og familien Lauritsens private ejensomsret

120 år gammel servitut kommer i vejen

Imens hegnssynssagen kører i foråret, arbejder Jan Leth Christensen og BIG videre på at imødekomme kommunen.

Både naboerne og Jan Leth Christensen har søgt aktindsigt i processen, og uanset hvilken aktindsigt man kigger i, er der en god dialog mellem Jan Leth Christensen og BIG på den ene side og kommunen på den anden. Lidt for god dialog, mener den kritiske gruppe naboer, som mistænker kommunen for at være så begejstret for at få en Bjarke Ingels villa, at de er villige til at bøje reglerne.

Saglig og konstruktiv dialog uden politisk indblanding, mener Jan Leth Christensen.

Men der er stadig forhindringer, som kræver naboers samtykke. F.eks. en 121 år gammel servitut, som fastslår, at der fra vejen og 12 alen – ca. 7,5 meter – ind på hver grund ikke må være bygninger eller træer, der er højere en 1.88 meter, og hegn rundt om grundene må ikke være højere end 1.55.

Man behøver ikke at gå længe rundt i kvarteret for at konstatere, at 12-alenservitutten ikke bliver overholdt. Det ville gå hårdt ud over garager, hække og hegn, og man ville være nødt til at tage livet af de sirligt klippede træer foran den græske ambassadebygning i nummer 16.

Jan Leth Christensen skriver et brev til de nærmeste naboer og foreslår, at de kollektivt dropper den gamle bestemmelse, og han får flere positive tilkendegivelser. Men naboen i nr. 23 får han ikke noget af.

»Det er sådan set kun to naboer, jeg har problemer med,« siger Jan Leth Christensen, mens en rød Ferrari kører forlader grunden skråt overfor.

Her bor familien Liisberg, der i solidaritet med familien Lauritsen – ifølge flere aktindsigter i sagen – har skrevet flere harmdirrende protestbreve til borgmester Hans Toft.

Halvdelen af udsigten ryger

At have en garage eller et træ tæt på vejen er ikke det samme som at bygge en 12 meter høj villa, mener familien Lauritsen.

»Rent praktisk gør det en ret stor forskel, om Jan Leth bygger fem meter fra vejen eller 7,5 meter fra vejen. Hvis han bygger fem meter fra vejen, vil det tage halvdelen af mine forældres udsigt til Øresund,« siger Sigurd Lauritsen.

Efter hegnet blev fjernet, skrev familien Lauritsen til kommunen og klagede over truende adfærd og selvtægt. Kommunen svarede, at det var beklageligt, men tog i øvrigt ikke affære.

Flere andre naboer har skrevet til både kommunen og borgmester Hans Toft med indvendinger mod Villa Leth, men på dagsordnerne for møderne i Byplansudvalget bliver protesterne og bekymringerne kogt ned til ganske få linjer, mens argumenter for dispensation i forhold til lokalplanen bliver uddybet i længere passager.

»Det er dybt bekymrende for os som demokratiske borgere at se, at vores bekymringer åbenbart fylder så lidt,« siger Sigurd Lauritsen.

Slut med adgang til stranden

I begyndelsen af sommeren fik familien Lauritsen mere at bekymre sig om.

Villa Leth støder ind i endnu en servitut. Jan Leth Christensen bladrer i tegningerne fra BIG, mens han fortæller om problemet.

Nummer 23 har en adgang til stranden gennem Jan Leth Christensens grund. Problemet er, at der fra Villa Leths sydvendte terrasse skal gå en trappe ned, og den overskrider den passage, familien Lauritsen har lov til at bruge, når de skal til stranden.

»Jeg har tilbudt, at de da gerne må træde på min trappe. Det er ældre folk, men de kan nok godt komme uden om eller over et trappetrin, men sådan ser de ikke på det,« siger Jan Leth Christensen.

»Og de er altså ikke mere gangbesværede, end at de kort før sankthans gik herind med en buskrydder og fjernede buske,« fortæller Jan Leth Christensen, som straks beskyldte naboerne for selvtægt.
»Derfor ophævede jeg servitutten.«

Kan du bare gøre det? Skal der ikke en retsinstans indover for at gøre det?

»Det mener jeg ikke. Det ville ikke være nødvendigt at rydde buske, hvis de rent faktisk benyttede sig af deres ret til at bruge passagen, og hvis de ikke bruger den, så misligholder de servitutten,« argumenterer Jan Leth Christensen.

Han fik nogle håndværkere til at sømme lågen fast, så den ikke kan åbnes.

»Det finder de så ud af, da en af sønnerne og et barnebarn vil ned på stranden til sankthans. De kan ikke komme igennem lågen, og jeg fortæller dem, at jeg har ophævet deres ret til at passere gennem min grund,« fortæller Jan Leth Christensen, som for en god ordens skyld stævner familien Lauritsen for miligholdelse af deres passageret.

Indvendingerne afvises

Stævningen om misligholdelsen af passageretten kommer ikke alene. Jan Leth Christensen prøver også hegnssagen i byretten. Han rejser en sag om, hvor skellet går, og han stævner også familien Lauritsen for ikke at overholde 12-alensservitutten på deres egen grund, og så fyger det med beskyldninger om selvtægt.

De andre kritiske naboer bliver bestemt ikke mildere stemt af konflikten mellem Jan Leth Christensen og familien Lauritsen.

Men konflikten kører rent juridisk i Byretten i Lyngby og har som sådan ikke noget med Jan Leth Christensens byggetilladelse at gøre.

I et dokument fra Plan og Byg i Gentofte Kommune dateret 4. august 2017 lister embedsmændene alle indvendingerne op og afviser dem en for en.

Konflikterne mellem familien Lauritsen og Jan Leth Christensen skal afgøres af anden instans og ikke af kommunen. Tegningerne til Villa Leth er blevet tilpasset, så byggeriet overholder 12-alensservitutten, opmålingen af grunden er foretaget af en certificeret landinspektør, mener Plan og Byg. Kun et punkt står tilbage, nemlig spørgsmålet om bortledning af regnvand, som Plan og Byg kræver bragt i orden.

Herefter indstilles bygningstilladelsen til Villa Leth til drøftelse i Byplansudvalget ved et møde 10. august.

Jan Leth Christensen mener, at det dokument er i fuld overensstemmelse med et indtryk, han har fået på de mange møder med kommunen. Også familien Lauritsen har en fornemmelse af, at det går den vej.

»Vi beslutter os for at skrive til samtlige medlemmer af Byplansudvalget, hvad der er foregået, hvordan Jan Leth Christensen har opført sig, og hvor frustrerende det er ikke at blive hørt som demokratisk borger i kommunen,« fortæller Sigurd Lauritsen.

128 flygtningeboliger

På mødet 10. august dukker borgmester Hans Toft op, og så ryger punktet om byggetilladelsen til Villa Leth i skraldespanden.

I stedet beslutter Byplansudvalget at varsle et såkaldt »paragraf 14-forbud«, som kan fastfryse byggeriet i op til et år, fordi kommunen vil undersøge muligheden for at lave et nyt regelsæt – en såkaldt temalokalplan.

Den skal sikre ens regler i hele Gentofte for alle udestuer, vinterhaver og hævede terrasser. Og den skal begrænse byggeri på plint, som er byggeteknisk for at bygge på en hævet sokkel.

»Det er jo en konflikt om ingenting, for så bygger jeg vel bare huset uden vinterhave og plint. Huset bliver jo bygget alligevel,« erklærer Jan Leth Christensen.

Han har protesteret mod det varslede forbud, for huset er netop tegnet med vinterhave og på plint efter samråd med byggeforvaltningen i kommunen. Han er også i gang med at sagsøge kommunen, og så har han besluttet, at der nu skal flytte 11 pakistanere ind i huset.

De skulle være flyttet ind søndag 17. september, men Jan Leth Christensen afventer lige, om det varslede forbud bliver til noget. I mellemtiden har han fået en ny idé.

»Jeg vil gerne hjælpe Gentofte Kommune og borgmester Hans Toft med at skaffe permanente boliger til de 128 flygtninge, som Hans Toft siger, at han ikke kan finde bolig til. Jeg har tænkt mig at købe 30-35 lejligheder. En lejlighed i Blidahpark kan man få for 2,5 millioner i kroner. Det har jeg fint råd til,« forklarer Jan Leth Christensen og holder en kunstpause.

»Men lad os nu se, om det paragraf 14-forbud bliver til noget.«

En æstetisk afgørelse

Den idé er naboerne vilde med. Fra en situation, hvor alle taber, kan det blive en situation, hvor alle andre end Jan Leth Christensen vinder.

»Pakistanerne er velkomne. Alt andet end Jan Leth. Og det vil da være fint at få løst flygtningeproblemet,« siger Sigurd Lauritsen.

Men borgmester Hans Toft tager ikke imod den slags tilbud gennem pressen. Hvis Jan Leth Christensen mener det, må han henvende sig på borgmesterkontoret.

»I den konkrete sag skal man forstå, at når forvaltningen i Plan og Byg indstiller en bygningstilladelse til drøftelse i Byplansudvalget, så er det, fordi man har vurderet, at sagen ikke kan løses rent forvaltningsmæssigt, fordi der er noget, som politikerne skal tage stilling til,« siger Hans Toft.

Han har fået alle brevene fra kendte og ukendte naboer og kender udmærket til konflikten mellem Jan Leth Christensen og familien Lauritsen, men han afviser, at noget af det har betydet noget. Det drejer sig i stedet om, at Gentoftes kommunalpolitikere i de 24 år, han har været borgmester, har været meget opmærksomme på kommunens »æstetiske udtryk« og risikoen for »fortætning af byggeri«.

»Når det så viser sig, at reglerne giver mulighed for at bygge oven på den her plint og altså på mere af grundens areal end ved et normalt hus, så skal vi tage stilling til det,« siger Hans Toft.

»I Gentofte bygger man mere end nogensinde, og der skal ikke ret meget til, før kommunens æstetiske udtryk ændrer sig, og vi pludselig får en masse massivt byggeri. Og vi kan jo ikke lave regler, der kun gælder for Sigridsvej 25. Huset overfor er også til salg, og reglerne skal også gælde der, hvis der kommer en køber, som vil bygge nyt, så derfor vil vi lave en temalokalplan, som gælder for alle i kommunen,« forklarer borgmesteren.

Det er politik, siger han - det de folkevalgte, er valgt til.

»Vi gjorde det samme for ikke så længe siden omkring tagterrasser, så der er klare regler. Der skal være uigennemsigtigt rækværk, så folk på gaden ikke føler sig overvåget af dem på tagterrassen,« forklarer han.

De kritiske naboer er dog stadig ikke trygge ved situationen. De har søgt aktindsigt i, hvordan landinspektøren bar sig ad med at lægge flere hundreder kvadratmeter til grunden, og de har tænkt sig at protestere over, at man kan regne strandsand ved lavvande med til et grundareal. Så sagen kører videre.