Busselskabet Movia underskylder for den hændelse, hvor to billet-kontrollører i onsdags overfusede en lille syvårige dreng i forbindelse med en billetkontrol.

Det har vakt livlig debat på de sociale medier, efter en oprørt mor i onsdags kunne oplyse, at hende kun syvårige dreng var blevet tilbageholdt i en bus og bedt om at holde sin kæft af to voksne billet-kontrollører. 

Fredag tager Movia det fulde ansvar for hændelsen og udsender en undskyldning på deres Facebook-side.

- I medierne omtales en sag om en tilbageholdelse af en 7-årig skoledreng under en billetkontrol i Haslev onsdag. Der er sket en stor fejl fra Movias side og vi undskylder uforbeholdent til alle, der er berørte af sagen, skriver busselskabet.

Hændelsen fandt sted i onsdags, da drengen fra Haslev, Midtsjælland, skulle fra skole til fritidshjem. To billet-kontrollører bad drengen om blive tilbage i bussen, hvor han skulle holde sin kæft, efter de havde rodet hans skoletaske igennem for at finde buskortet.

Årsagen var, at kontrollørerne mente, at drengens buskort ikke var gyldigt - hvilket forældrene ikke mener er sandt. Drengen modtog en bøde og var meget ked af det efterfølgende.