To mandlige S-togskontrollører blev d. 7. september i år filmet, da de uretmæssigt holdt en 19-årig psykisk syg passager mod gulvet i over otte minutter, indtil politiet tog over på Nørreport Station. Se videoen her på siden.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den unge, grædende og rædselsslagne 'Simon' bliver kastet mod gulvet af de to S-togsrevisorer, som under påskud af at 'passe på dem selv' sætter knæ i ryggen og bagbenene på ham. Det viser en video, Politiken.dk har offentliggjort og som du kan se her på siden.

- Vi ved godt, det er noget skidt det her, men vi bliver nødt til at passe på os selv, siger en af kontrollørerne på et tidspunkt, hvor de godt ved, de bliver filmet.Flere gange beordrer de passageren med mobiltelefonen om at holde op med at filme, og alt imens bryder flere andre passagerer ind og beder dem slappe af eller rejse den unge, tilsyneladende autistiske mand op.

Gentagne gange under forløbet skriger 'Simon', at han ikke kan få luft.

- I kvæler mig! I kvæler mig! Lad være, siger manden uden nævneværdig respons fra de to S-togsbetjente.

- I har gjort, så jeg ikke kan trække vejret, siger han på et andet tidspunkt.

Alt imens henviser kontrollørerne til, at de beskytter dem selv, eller at de ikke holder ham længere.

Det er nemlig slet ikke tilladt for S-togsrevisorer at lægge hånd på passagerer, hvis de ikke har købt billet.

Ifølge Politiken er det kun i yderste nødstilfælde, at S-togsbetjente i selvforsvar må gribe til hånde mod passagerer. Men salgsdirektør i DSB S-tog, Niklas Marschall, siger til netavisen, at dette tilfælde langt fra berettiger det fysiske forløb, som videoen viser.

- Der kører en personalesag på medarbejderne, og imens den interne undersøgelse kører, er de fritaget fra tjeneste, siger direktøren til Politiken.dk

Den eskalerede billetkontrol bliver da også meget hurtigt dæmpet ned, da to betjente finder vej til toget, som er ankommet til Nørreport Station.

Det første en kvindelig betjent gør, er således at vende den unge mand om på ryggen og rejse ham op.

Se uddrag af videoen øverst i denne artikel eller se hele videoen herunder.