For den 43-årige pædagoguddannede, Irene Renee Viggo, blev det for en måned siden for meget at se alt det skrald, der lå og flød på de stille villaveje i Høje Taastrup vest for København. Hun tog sagen i egen hånd.

- Jeg syntes, det var for ulækkert, at der lå cigaretskod, madpapir og gamle plasticposer og flød i vores pæne park­område, fortæller Irene Renee Viggo til B.T.

- Så derfor valgte jeg at tage arbejdshandsker og en plasticpose med, når jeg skulle følge min datter til børnehaven.

Fem gange om ugen følger Irene Renee Viggo sin fire-årige datter, Finuca, den 10 minutter lange tur til børnehaven Oasen, der ligger i et ’pænt’ parcelhuskvarter i Høje Taastrup.

Men alligevel ligger der meget skrald på den relativt korte rute.

- Den første gang fyldte vi en sort plasticpose halvt op med skrald, som folk havde efterladt, siger Irene.

Hun fortæller, at turen frem og tilbage normalt resulterer i, at der bliver fyldt en indkøbspose med skrald.

- Jeg føler sådan en tilfredshed, når jeg gør det, men det er altså ikke sådan, at jeg skal klappes på skuldrene af folk, fordi jeg samler skrald. Men jeg føler stadig, at jeg har gjort en forskel, siger hun.

Det er vigtigt for Irene Renee Viggo, at datteren i en tidlig alder forstår, at man ikke skal smide affald i naturen.

- På denne måde er det nærmest en form for leg for hende, hvor hun går rundt med et fejeblad og ’fejer’ affaldet op.

- Men nogle gange får hun lov til at lege på legepladsen, og så samler jeg skrald, siger hun.

Og de mennesker der bruger naturen som skraldespand møder ingen forståelse hos den initiativrige 43-årige kvinde.

- Jeg synes det er noget svineri, at folk smider affald på gaden og i naturen. Det er en mærkelig tankegang, at der er andre mennesker, der skal komme og rydde op efter en. Det er som om nogle mennesker er ret ligeglade i dag, når de smider affald, siger hun og fortæller, at hun tit tænker, at hun lige skulle gå over og prikke folk på skulderen, hvis de smider skrald, men hun ikke tør, fordi hun er bange for deres reaktion.