I dag førstebehandler Folketinget et lovforslag, der skal sikre flere børn plads i folkeskolen i stedet for specialskoler. De senere år er flere børn - især drenge - nemlig blevet udskilt til specielle skoletilbud.
På et almindeligt fodboldhold med 11 raske drenge og et par udskiftere vil den ene dreng være lidt for speciel. Ikke for speciel til at drible og tackle på grønsværen, men for speciel til at kunne gå i samme skoleklasse som holdkammeraterne.Den danske folkeskole ekskluderer stadigt flere drenge, der i stedet for den lokale skole må gå i specialskoler. Trods års forsøg på at vende udviklingen viser nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning, at det nu er hver 13. dreng, der ikke kan rummes i folkeskolen, mens det tilsvarende er hver 30. pige.
Det er på høje tid at gøre op med den pige-pædagogik, der dominerer barndommen, lyder det fra både den ansvarlige minister og en række eksperter.
- Det er damerne, der har taget magten i familierne og institutionerne. Drengene er ofre for, at de ikke har nogle fædre, der stiller op, tumler og slås med dem og sparker dem i røven. De mangler en måde at omsætte deres maskuline energi på, og det kan man ikke lære af en kvinde, uanset hvor dygtige og omsorgsfulde kvinderne i øvrigt er, siger familieterapeut Jesper Juul.
Lever i en forvirret dagligdag
Skolepsykologerne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) støder dagligt på drenge, der skal have diagnoser og specielle skoletilbud.
- I skolen skal der være trygge rammer, forudsigelighed, få voksne og et begrænset antal kammeratskabsrelationer. Den store gruppe af disse børn er ikke syge eller skadede, men de lever i en forvirret dagligdag. De har ikke brug for en skole, hvor de skal tage et stort ansvar og shoppe rundt i forskellige holddelinger. Men det er det, vi byder dem, siger Bjarne Nielsen, formand for psykologerne i PPR.
Ifølge professor i specialpædagogik, Niels Egelund, er drengene ikke blevet værre.
- Drenge er, som drenge er - mere urolige, mere interesserede i konkurrence, mere præget af aggressivitet og hierarki. Og så er det ikke særlig maskulint at interessere sig for skolearbejde og lektier, men meget mere maskulint at sige, at skolearbejde er noget lort og række fuckfinger til den kvindelige lærer, siger han.
For nylig viste en undersøgelse fra Aalborg Universitet, at dobbbelt så mange drenge som piger mistrives i børnehaven. På samme vis dokumenterede en undersøgelse af 25.000 danske skoleelever og deres lærere i 2010, at lærerne på alle områder vurderer pigerne mere positivt end drengene og opfatter næsten hver tredje dreng som et problembarn.
Et smalt normalitetsbegreb
I dag førstebehandler Folketinget et lovforslag, som skal sikre, at færre børn udskilles fra folkeskolen til specialskoler og -klasser. Specialundervisning skal kun gives til elever, der har behov for mere end ni ugentlige støttetimer, mens de øvrige børn skal sikres den nødvendige støtte i normalundervisningen.
Også undervisningsminister Christine Antorini (S) er bekymret over drengene.
- Det er så bemærkelsesværdige tal, at vi tager det op på vores første møde i partnerskabet om folkeskolen. Jeg har svært ved at tro, at så mange drenge skal have en diagnose. Vi har ikke meget viden om årsagerne, men der er undersøgelser, der antyder, at normalitetsbegrebet er blevet for smalt, og at skolen bruger undervisningsformer med vægt på sociale kompetencer og gruppearbejde, der taler mere til piger end til drenge, siger Antorini.
Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, støtter intentionerne i lovforslaget, men påpeger, at skolerne ikke er klar til opgaven:
- De fleste steder er man ikke klar til den øgede inklusion. Vi har mange eksempler på, at elever med særlige behov er blevet placeret i almindelig undervisning sammen med de 23 andre elever, og så kan læreren ikke løfte opgaven.
