Alene i 2017 går Region Hovedstadens hospitaler glip af 150 mio. kr. i indtægter fra staten, fordi der bliver behandlet færre patienter på grund af det nye it-system Sundhedsplatformen.
Der bliver behandlet færre patienter i Region Hovedstaden efter indførelsen af det nye it-system Sundhedsplatformen.
Det betyder, at regionen i år må vinke farvel til 150 mio. kr. i tabte indtægter til staten, som yder støtte ud fra, hvor mange behandlinger hospitalerne foretager. Svarende til et tab på 410.000 kr. om dagen.
Det kom frem på et møde i Region Hovedstadens forretningsudvalg tirsdag.
Dermed fortsætter udviklingen fra 2016, hvor regionens hospitaler gik glip af ca. 100 mio. kr., hvilket især skyldes lavere aktivitet på grund af Sundhedsplatformen, har regionen forklaret.
I regionsrådet vækker de nye oplysninger om store milliontab frustration.
Venstres Martin Geertsen kræver en strammere styring med it-projektet, så det ikke ender med at ruinere regionen.
“Vi bliver nødt til fra det politiske niveau at stille nogle noget skrappere krav til udrulningen af Sundhedsplatformen, så vi ikke ender i økonomisk uføre,” siger han.
Dyrere og uden gevinster
Ud over at regionen går glip af indtægter, har det også vist sig, at det nye it-system bliver dyrere end planlagt. BT fortalte i sidste uge, at politikerne på næste års budget må finde 80 mio. kr. til ekstraudgifter til Sundhedsplatformen.
BT har tidligere afdækket, at de store milliongevinster, som Sundhedsplatformen skulle give, heller ikke kommer i det tempo, der var lagt op til i den såkaldte business case for økonomien bag it-systemet.
Nu kræver Martin Geertsen svar på, hvad udsigterne til, at Sundhedsplatformen begynder at tjene penge, er, før han vil være med til at investere yderligere i it-systemet. Penge som politikerne fra start blev stillet i udsigt, da de investerede 2,1 mia. kr. i Sundhedsplatformen.
“Jeg trykker ikke på ja-knappen til flere investeringer i Sundhedsplatformen, før administrationen kan sandsynliggøre, at der relativt hurtigt kan indhentes økonomiske gevinster på driften i sundhedsvæsenet,” siger han.
Overlægeformand: Frustrerende tidsrøver
En central forklaring på, at regionen går glip af store millionbeløb fra staten, er, at det tager længere tid at behandle patienter på mange af hospitalernes afdelinger.
Ifølge overlæge og formand for overlægerådet på Rigshospitalet, Fin Biering-Sørensen, skyldes det blandt andet, at Sundhedsplatformen har problemer med at interagere med eksisterende systemer på hospitalerne. Eksempelvis Det Fælles Medicinkort, FMK.
“Mange oplever problemer med at føre ting ind og ud af FMK, og må gentagne gange starte forfra. Det er frustrerende, og det tager tid. Det samme har gjort sig gældende med kodninger, som også for nogen tager lang tid at lave korrekt i systemet,” siger Fin Biering-Sørensen og fortæller, at nogle læger også oplever, at deres arbejde tager længere tid, fordi de selv skal bestille prøver og lignende. Opgaver der tidligere blev varetaget af lægesekretærer.
“Der er ingen tvivl om, at systemet kan rigtigt meget, og vi bliver bedre og bedre til at bruge det, men jeg tvivler på, at alle funktionerne på hospitalerne kan komme op på den aktivitet, de havde før. Jeg har kollegaer i USA, der har haft systemet i fire år, og som stadig ikke er oppe på samme aktivitet,” udtaler Fin Biering-Sørensen.
Region: Vi ved ikke, hvornår det kører 100 procent
Det er uvist, hvornår hospitalerne i Region Hovedstaden vil være i stand til at behandle det samme antal patienter, som før Sundhedsplatformen blev indført.
Sådan lyder det nu fra Region Hovedstaden, som oprindeligt vurderede, at hospitalerne inden for få måned med det nye it-system ville være tilbage på niveau. Det har nu vist sig ikke at holde stik. På blandt andet på Herlev og Gentofte Hospital, som har haft Sundhedsplatformen i over et år, halter man stadig bagefter.
“For nærværende kan der ikke siges noget om, hvornår regionens hospitaler vil være tilbage på samme aktivitet som før Sundhedsplatformen, men der arbejdes målrettet med at forbedre brugen af Sundhedsplatformen og intensivt for at sikre, at aktiviteten registreres korrekt og kommer korrekt til udtryk ved opgørelsen af bl.a. behandlingsindtægterne,” udtaler koncerndirektør i Region Hovedstaden, Jens Gordon Clausen, i et skriftligt svar til BT.
De 150 mio. kr., som regionen mister i indtægter fra staten, skal blandt andet hentes fra en pulje, som ellers skulle bruges på renovation.
“I den seneste vurdering af vores økonomi er der skønnet et rum i den regionale økonomi i 2017. Noget af dette mindreforbrug holder vi i reserve til at klare fald i indtægterne. Herudover har vi foreløbigt reserveret nogle af de midler, der er afsat til vedligeholdelse af vores bygninger,” skriver koncerndirektøren.
