Et flertal af danskerne er klar til at indføre engelsk før 3. klasse samt gøre tysk eller fransk obligatorisk i folkeskolen. Undervisningsministeren vil dog kun indføre engelsk fra 1. klasse som forsøg.
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) åbner for at fremrykke engelskundervisningen i folkeskolen til 1. klasse, og debut i tysk eller fransk skal finde sted i 5. klasse. Tiltagene sker på forsøgsbasis og på opfordring af en arbejdsgruppe, som i juni gav anbefalinger til en ny sprogstrategi fra folkeskolen til universiteterne. Nu vil ministeren undersøge, om anbefalingerne skal udmøntes i praksis.
- Tidlig sprogstart koster en halv milliard kroner, så det har nogle økonomiske konsekvenser, og der er brug for mere konsolideret viden om skolernes positive og negative erfaringer med tidlig sprogstart. Derfor vil jeg i første omgang igangsætte forsøgs- og udviklingsprojekter for at få belyst konsekvenserne af mere sprog i skolen, siger Troels Lund Poulsen.
Usikkert om det hjælper
Ministeren får klar opbakning fra folkedybet. Ifølge en Gallup-undersøgelse mener 57 procent, at eleverne skal have engelsk inden 3. klasse, hvor eleverne i dag får faget.
- Danskerne er klar over, at vi er en lille økonomi i en global verden, hvor det ikke mindst er vigtigt, at vi bliver dygtigere til engelsk, siger Troels Lund Poulsen.
I flere europæiske lande har man i de senere år indført engelskundervisning fra 1. klasse. Det gælder bl.a. i Norge, hvor eleverne får engelsk, når de starter i skole. Men set over hele skoleforløbet har de norske elever ikke flere engelsktimer end de danske.
Ministerens initiativ bakkes op af Danmarks Lærerforening.
- Det er godt at starte med forsøg. Man må forvente, at flere engelsktimer alt andet lige giver bedre kundskaber, men vi ved ikke, om det er bedst at sprede timerne tyndt ud over mange skoleår eller have flere timer om ugen i færre skoleår. Vi har brug for mere viden, for forskerne er uenige om værdien af tidlig sprogstart. Nogle mener, at det gavner at begynde så tidligt som muligt, mens andre siger, at eleverne lærer et fremmedsprog hurtigere, hvis de først behersker deres modersmåls skriftsprog, siger Dorte Lange, der er formand for lærerforeningens skole- og uddannelsespolitiske udvalg.
Ud over fremrykket sprogstart, anbefalede arbejdsgruppen, at andet fremmedsprog - tysk eller fransk - skal være obligatorisk. I dag nøjes 11 procent af eleverne med engelsk som det eneste fremmedsprog.
Også dette er danskerne enige i. Seks ud af ti mener ifølge Gallup-undersøgelsen, at poderne skal tvinges til at vælge et fremmedsprog ud over engelsk. Det vil Troels Lund Poulsen dog ikke lægge sig fast på.
- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg mener, at der er behov for en større og mere fokuseret plan for at styrke tysk. Tysk er presset, selv om Tyskland er vores vigtigste handelspartner, siger han.
Socialdemokrater vil gå endnu videre
Til trods for vigtigheden af en styrket tyskundervisning mener Troels Lund Poulsen, at eleverne ligesom i dag skal kunne vælge mellem tysk eller fransk.
Socialdemokraterne hilser forslaget velkomment, men mener, at ministerens sprogpakke er for begrænset.
- Vi mener, at skolerne skal have mulighed for at tilbyde endnu et fremmedsprog i 7. klasse. Det kunne være kinesisk, spansk eller arabisk. Det er fjollet, at vi har elever med en masse spogkundskaber, de ikke kan få lov til at bruge,« siger uddannelsesordfører Christine Antorini.
Regningen på den halve milliard er ikke finansieret i oppositionens økonomiske visioner, men Christine Antorini er villig til at finde pengene, hvis sprogforsøget bliver en succes.
Troels Lund Poulsen præsenterer i denne måned en handleplan for styrkelse af sprogundervisningen, og i september følger ministerens initiativer for gymnasier og erhvervsudddannelser.
