’Hvad er det for noget at rende rundt med en kalot på hovedet på Nørrebro? Hold nu op, hvad skal det gøre godt for.’

90-årige Svend Allan Horwitz tager sig til hovedet. Han er med egne ord dansk heljøde, og om han begriber, hvorfor den konservative københavnske politiker Rasmus Jarlov i dag har indkaldt til en protestmarch på Nørrebro i København, hvor han og de andre deltagere med kalot på hovedet vil demonstrere for Svend Allan Horwitz og andre danske jøders ret til at bære religiøse symboler offentligt.

Provokation

Svend Allan Horwitz forstår simpelthen ikke, hvad Rasmus Jarlov og kompagni vil opnå med marchen. Som han ser det, er det en provokation, der kun er ’med til at hælde benzin på bålet i forholdet mellem landsmænd’, som han udtrykker det.

- Det er populisme og handler om at promovere sig selv. Det kalothalløj, det hører ingen steder hjemme. Demonstrationen er bare med til at trække konflikten mellem Israel og palæstinensere yderligere til Danmark og gøre det til en konflikt mellem jødiske og muslimske landsmænd. Det er da vanvittigt, en happening, hvor danske politikere klæder sig ud som jøder, siger han:

- Jeg har aldrig i mit liv oplevet antisemitisme. Heller ikke dengang i 1943, da mine danske landsmænd hjalp mig til Sverige.

Først dansker – så jøde

Landsmænd... Svend Allan Horwitz fra Virum gentager ordet flere gange. Hans familie kom som så mange andre jødiske familier til Danmark i midten af 1800-tallet. Han opfatter sig først som dansker og siden som jøde.

- Hør nu her, vi er alle landsmænd, og jeg er en landsmand af jødisk afstamning, færdig. Og pludselig, efter vi har brugt så mange år på at få religionen ud af de offentlige rum, bliver en hovedbeklædning gjort til et vigtigt og stort problem, siger han:

- I stedet for at gå med kalot, så snak da med muslimerne. Lad os tale med dem, lad os holde nogle foredrag. Gik jeg i dag eller på mandag en tur på Nørrebro, vil jeg ikke mærke nogen former for antisemitisme. Stillede jeg mig op på en muslimsk skole på Nørrebro for at fortælle om integration, er jeg sikker på, de ville være søde ved mig.

Hvis du nu sad over for Rasmus Jarlov og de andre deltagere i demonstrationen, hvad ville du så sige til dem?

- Jeg ville sige, tag nu den kalot af og lad være med at provokere unødigt, lyder det fra ham.

Hat eller kalot

Svend Allan Horwitz nærer ingen særlige følelser for eller imod kalotten.

- Det almindelige for jøder, der er integreret i samfundet, er, at de har kalot på i synagogen. Modsat en kristen som tager hatten af i kirken. Men ellers ikke. Sådan er det, siger han:

- Dem, der går med kalot, det er jo dem, der holder med Israel. Men som så mange andre danske jøder nærer jeg ingen særlige følelser for Israel. Ja, jeg har aldrig været der. For mig er Gaza det samme som Ukraine, Afghanistan eller Irak. Det er ganske forfærdeligt, det, der foregår i Gazastriben, men jeg kan ikke tage mere stilling til det end til de uhyrligheder, der foregår andre steder i verden. Og det, tror jeg, også gælder andre integrerede jøder i Danmark, siger Svend Allan Horwitz.