En truende atomkrig, den største sportsbegivenhed nogensinde på dansk grund, fake news som aldrig før. Vi slår - i alfabetisk rækkefølge - ned på 25 begivenheder og tendenser, der kommer til at sætte markante præg på det kommende år.
Hvilke tendenser, begivenheder og personer vil præge de kommende 12 måneder? Vi pudser krystalkuglen og skuer ind i et år, der tegner til at blive både dejligt, dekadent og dramatisk.
Dejligt, fordi Danmark ikke er chanceløs under sommerens gigantiske Putinparade, VM i fodbold i Rusland, hvor Christian Eriksen har alle muligheder for at blive nationalhelt.
Dekadent, fordi nye »intelligente« teknologier vil forføre og manipulere os og bl.a. gøre det vanskeligere end nogensinde at skelne mellem løgn og sandhed.
Dramatisk, fordi det globale dommedagsur synes at tikke ubønhørligt frem mod midnatsklokken med stigende risiko for anvendelse af nukleare våben.
Men 2018 bliver også et år, hvor vi herhjemme vil gyse med Lars von Trier og hans kommende seriemorderepos, hvor vi sammen med verdenspressen vil følge dommen over den grænsesøgende ubådskaptajn Peter Madsen samt ranke ryggen i stolthed over, at Danmark nu kan lægge haller til den største sportsbegivenhed nogensinde på dansk grund: VM i ishockey.
Og ude i den store verden vil vi i fascination følge de første turister på en eventyrlig og milliarddyr rejse rundt om Månen, se om præsident Trump kan bevare magten over kongressen efter midtvejsvalget og med spænding iagttage det svenske riksdagsvalg og ikke mindst det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraternes kamp for at opnå politisk indflydelse i den selvudråbte »humanitære stormagt«.
Velkommen til 2018.
1: Ansigtet bliver guld værd
For nylig forsøgte BBC at måle, hvor længe en af deres korrespondenter kunne vandre rundt i gaderne i den kinesiske millionby Guiyang uden at blive opdaget af overvågningskameraer. Nøjagtig syv minutter gik der, før hans ansigt var genkendt og dermed matchet med et foto af ham i en database – hvorpå han blev omringet af tililende politifolk. Overvågningskameraer forbundet med ekstremt omfattende fotodatabaser tilkoblet kunstig intelligens er blevet en voldsom og stærkt voksende magtfaktor i Kina. Med disse midler kan partistyret overvåge millioner af borgeres færden i det offentlige rum og identificere menneskers køn, alder og etnicitet på et splitsekund. Så stort er markedet i dag for ansigtsgenkendelse, at man er begyndt at tale om fremkomsten af et »ansigtsindustrielt kompleks« i milliardklassen, og det skyldes ikke alene den nye iPhone X, der åbner ved at scanne og identificere brugerens ansigt. Snart kan vi, ligesom i Kina, begynde at betale i butikker blot ved at stikke næsen frem mod et skjult kamera. I hoteller og butikscentre er teknologien på vej ind med den konsekvens, at eksempelvis tidligere butikstyve risikerer at blive mødt af en lukket skydedør, når de forsøger at få adgang. I 2018 kan dit ansigt blive guld værd – med tilsvarende forøget risiko for, at det bliver hacket og misbrugt.
2: Baby-overraskelse
FN forventer, at det nye år vil markere et opsigtsvækkende skifte for menneskeheden: I 2018 forventes der at blive født en anelse færre nye jordboere end i 2017, og i årene fremover ser antallet af globale fødsler blot ud til at dale yderligere en smule. Det indebærer ikke, at der også vil blive færre mennesker på kloden, i hvert fald ikke i de nærmeste årtier. For i samme åndedrag bliver klodens borgere i gennemsnit ældre og ældre. Men det er en indikation på, at Jordens svimlende høje befolkningstal nærmer sig sit maksimum og tilmed kan begynde at falde, formentlig engang i slutningen af århundredet. Babynedgangen er mest dramatisk i lande som Indien, Bangladesh, Brasilien og Mexico. Den eneste større region, hvor den for alvor stiger, er i Afrika syd for Sahara. Det er således sandsynligt, vurderer FN, at der i 2050 vil blive født flere nigerianere end kinesere. Det kan vi jo så overveje de mulige konsekvenser af her på Afrikas lille nabokontinent.
3: Castro siger farvel
For første gang siden 1959 vil Cuba blive regeret af en person uden efternavnet Castro. Fidel Castro døde i 2016, men havde allerede i 2006 overladt (cigar-)styringen til sin lillebror Raúl, der nu trækker sig tilbage i februar. Men ikke helt, for Raúl Castro vil fortsætte som chef for Cubas magtfulde kommunistparti, så det store spørgsmål er i hvor høj grad, at den kommende leder af den fattige, men veluddannede ønation vil indføre reformer, som kan booste den svage økonomi og måske åbne yderligere op for den store og rige kapitalistnabo få timers sejlads borte. Det er endnu et åbent spørgsmål, hvem der overtager landets styring, men pilen peger på den 59-årige og ret ukendte vicepræsident Miguel Diaz-Canel.
4: Dommedag kommer nærmere
I 2017 blev klodens officielle dommedagsur, The Doomsday Clock, sat et halvt minut frem – til to et halvt minut i midnat. Det er det tætteste, vi har befundet os på dommedag siden 1953, da Den kolde krig for alvor blev indledt med monstrøse amerikanske og sovjetiske brintbombeprøvesprængninger. Det er slet ikke utænkeligt, at dommedagsuret bliver stillet yderligere et halvt eller et helt minut frem i 2018, for atomtruslen synes i dag omtrent lige så nærværende som under Cubakrisen. Årsagen er først og fremmest to mere eller mindre løstgående pegefingre med adgang til at igangsætte klodens første nukleare krig i over 70 år. Den ene sidder på USAs præsident Donald Trump, den anden på Nordkoreas leder Kim Jong-un – i hinandens øjne henholdsvis en »gammel idiot« og en »lille raketmand«. Hvis der bliver skruet yderligere op for statslederretorikken i det kommende år – og hvis Kim Jong-un demonstrerer, at hans imponerende langtrækkende Hwasong 15-missiler kan nå USA MED nukleare sprænghoveder i spidsen – vil risikoen for en atomkrig blive overhængende. De humanitære konsekvenser, ikke mindst på og omkring Den Koreanske Halvø og i Japan, tør man i givet fald slet ikke tænke på.
5: Exitten nærmer sig
Britisk politik går ind i et tumultarisk år, og det samme kommer til at ske for den britiske økonomi. Årsagen er naturligvis den famøse Brexit, der har deadline 30. marts 2019. Hvis Storbritannien skal gøre alvor af at forlade EU inden da, skal en ubegribelig mængde aftaler med EU falde på plads i de kommende måneder, og det komplekse puslespil skal tilmed lægges af en konservativ mindretalsregering præget af dyb intern splittelse om Brexit. Man kan hævde, at det er selveste Storbritanniens storhed og Londons rolle som globalt finanscenter, der er på spil. Hvilken (fri)handelsaftale kan nationen få med Bruxelles, hvilke rettigheder kan man sikre EU-borgere på fremtidens britiske arbejdsmarked og vice versa, og hvad bliver den samlede økonomiske pris for Storbritannien? Dertil kommer ubehagelige økonomiske konsekvenser for vækstnationen Irland samt et Nordirland og ditto Skotland, der muligvis vil forsøge at genvinde EU-medlemskab efter Brexit. Imens dykker pundets værdi og væksten i Storbritannien. »Uncool Britannia«, som The Economist skriver.
6: Falskhedens år
Hvis vi synes, at 2017 var præget af fake news, der spredte sig som steppebrande på de sociale medier, kan vi desværre godt belave os på, at 2018 bliver værre. For vi vil i stigende grad også blive manipuleret med falske stemmer og falsk video. Eksempelvis har softwarefirmaet Adobe udviklet en slags Photoshop for lydbølger ved navn Project Voco. Hvis man har lydoptagelser af en bestemt person – det kunne være præsident Trump – kan man køre dem ind i programmet og dernæst lade præsidenten sige bogstavelig talt hvad som helst. Eller rettere: en overbevisende digital lydkopi af Trump. Dernæst kan man i særlige billedbehandlingsprogrammer manipulere videooptagelser af Trump på en sådan måde, at hans læber og ansigtsudtryk passer til det horrible, man måtte lade ham sige. Og så ellers ud på de sociale medier med det. Dertil kommer et hav af falske profiler på bl.a. Twitter og Facebook, der er styret af kunstig intelligens, og som spreder flodbølger af falske nyheder eller inficeret software til sagesløse brugere. Hvis der ikke udvikles effektiv digitale våben mod tsunamien af stadigt mere overbevisende falske nyheder, risikerer vi ikke bare at miste tilliden til information og nyheder på nettet. Den globale sikkerhed står også på spil, for både krig og terror kan i princippet blive udløst af en stærkt overbevisende falsk video.
7: Hovedløs Frankenstein-operation på vej
Vi får se det, før vi tror på det, men den italienske læge og kirurg Sergio Canavero har bebudet, at han i løbet af de kommende 12 måneder vil foretage verdens første hovedtransplantation på en levende krop. Allerede i november påstod han, at han med succes havde »sammensvejset« hoved og krop fra to lig, men nu skal forsøget angiveligt gøre med en levende og lam person, der vil lægge hoved til, samt med en velfungerende donorkrop fra en hjernedød. Den sindsoprivende operation, der giver minder om Frankensteins monster, er imidlertid så kompliceret, at de færreste eksperter tror, at det vil lykkes. Men tænk sig at vågne op med en ganske anden krop under sig...
8: Hør hvad jeg siger - og gør det
Forestil dig, at du vil se en film på HBO og blot siger ud i rummet: »Afspil næste afsnit af ’Game of Thrones’«, hvorefter din fladskærm tænder og episoden begynder. Eller forestil dig, at du kører i bil og siger ud i luften: »Bestil maki maki-sushi til to personer hos Sticks’n’Sushi til levering med Just Eat kl. 19 og afbestil min tid hos lægen på mandag.« Hvorefter ordren automatisk udføres. Det handler om »intelligente« stemmestyrede højttalere, som i stigende grad vil finde vej ind i vores hjem, vores biler og arbejdspladser. I USA er de allerede ret almindelige med Amazons Echo og Googles Home som bannerførere, og Apple har sin HomePod på vej. Men de ventes også snart at ankomme herhjemme med dansk talegenkendelse. Dertil kommer det spirende marked for såkaldte hearables – små apparater med højttaler, mikrofon, wi-fi og Bluetooth, som man anbringer direkte i øret. Derefter er vejen banet for talestyring af sin mobil i lommen og af øjeblikkelige oversættelser af fremmedsprog på rejser i udlandet.
9: Is her, der og alle vegne
Alt peger på, at Danmark vil komme i vintersportshumør som aldrig før i de kommende måneder. Om godt fem uger går vinter-OL i gang i Pyeongchang i Sydkorea – med dansk deltagelse. I skrivende stund har mindst tre speedskatere kvalificeret sig og det samme har, med en hårsbred, såvel kvinde- som herrelandsholdet i Curling. Dermed burde der være en vis sandsynlighed for, at Danmark atter bliver ramt af den sjældne sygdom curlingfeber, ligesom i 1998, da de effektivt fejende danske kvinder hev vores til dato eneste vinter-OL-medalje hjem. Men årets altoverskyggende sportsbegivenhed på dansk grund bliver VM i ishockey for A-landshold 4.-20. maj med Boxen i Herning og Royal Arena i København som de publikumsjublende omdrejningspunkter. I Herning, hvor Danmark i sin åbningskamp møder Tyskland, er alle hotelværelser for længst booket, men en stor teltby til overnattende fans er heldigvis planlagt. Omvendt bliver København fuld af blågule svenske isfans, der får Royal Arena som hjemmebane.
10: Jacks hus kan blive det nye Bates' Motel
Set med danske øjne bliver årets altoverskyggende filmbegivenhed Lars von Triers gyser »The House That Jack Built«. Trods Triers uheldige nazibemærkninger i Cannes i 2011 ventes filmen at få premiere under den prestigeombruste festival i filmbyen i maj, hvor det skal blive interessant at følge instruktøren og filmens hovedperson, Matt Dillon, på den røde løber. Dillon spiller en intelligent seriemorder i en gyser, der med von Triers vanligt opsigtsvækkende ord »fejrer ideen om at livet er ondt og sjælløst, hvilket desværre er bevist med den nylige fremkomst af Homo trumpus – rottekongen«. Danske cineaster vil ligeledes med spænding følge premieren på Nicolas Winding Refns TV-serie for Amazon »Too Old to Die Young«. Serien skildrer Los Angeles’ kriminelle underverden og har William Baldwin i hovedrollen. Herhjemme er DR på vej med TV-serien »Liberty« baseret på den afdøde forfatter Jakob Ejersbo store afrikanske drama, mens TV 2 kommer med miniserien »Lykke-Per« baseret på Henrik Pontoppidans klassiker og med Bille August bag kameraet. De største blockbusters fra Hollywood bliver med næsten statsgaranti en række serieopfølgere, herunder nye »Avengers«-, »Star Wars«-, »Mission Impossible«- og »Jurassic Park«-film. Dertil kommer to musikalske storfilm: Den produktionsplagede »Bohemian Rhapsody« om rockgruppen Queens vej til megasucces samt en ny Mary Poppins-film med Emily Blunt som paraplyflyvende barnepige. Det tegner med andre ord til at blive et superphantaphænomenogenialilistisk filmår – som det hedder på poppinsk.
11: Kædereaktioner ruller ind over Danmark
Danmark er og bliver en snusfornuftig købmandsnation, og det vil blive yderligere understreget i det kommende år. Tag bare discountkæden Normal, der åbnede sin første butik i 2013 med et udvalgt af billigt importerede kosmetikmærkevarer og lignende. I dag, bare godt fire år senere, har kæden, der nærmest er overtaget af mangemilliardæren og Bestseller-koncernchefen Anders Holch Povlsen, over 80 butikker herhjemme, og omkring 100 nye af slagsen er på vej i især Sverige. Eller tag Lagkagehuset og Joe & the Juice. Sidstnævnte har efterhånden, foruden 70 cafeer i Danmark, næsten 200 af slagsen i udlandet fordelt på fire kontinenter, mens førstnævnte nu har ca. 60 hjemlige butikker og er begyndt at ekspandere i udlandet. Det er en fortsættelse af en efterhånden klassisk dansk businesstradition, der blev indledt med bl.a. Jysk, Netto, (Flying) Tiger, Søstrene Grene og af den nævnte Bestsellerkoncern, der i øvrigt snart går i gang med opførelsen af et angiveligt hele 320 meter højt skyskraberdomicil i den midtjyske hjemby Brande. En sand dansk kædereaktion er i gang.
12: Landet af ild og is i spotlyset
I forhold til befolkningstallet findes der næppe en nation på kloden, der er lige så kendt og omtalt som Island. Men i 2018 vil det gå helt amok. Den væsentligste årsag er landets sensationelle kvalifikation til VM i fodbold som den mindste nation nogensinde. Selv om oddsene taler for, at det islandske landshold ikke overlever den indledende runde i Rusland mod bl.a. Argentina, vil landets i forvejen eksplosivt stigende turistmængder utvivlsomt få yderligere et kraftigt boost af et par milliarder TV-øjne på sig. Dertil kommer en reel risiko for et nyt og stort vulkanudbrud på den nordatlantiske ø med bare 340.000 indbyggere, for det syder, bobler og ryster i stigende grad omkring landets spektakulære gletsjer Vatnajøkull. Hvis en ny islandsk askesky atter grounder europæisk flytrafik, vil Island få medieomtale som aldrig før.
13: Medvind som aldrig før til vind og sol
Flere internationale medier og tænketanke forudser, at i 2018 vil vind- og solkraft blive billigere end kul- og kernekraft. Det vil sige, at vedvarende energi efter utallige års tilløb endelig er blevet konkurrencedygtig på prisen, tilmed på en energibane helt uden statslige subsidier. Bl.a. fastslår den amerikanske finansvirksomhed Lazard Ltd. i en nylig rapport, at i »mange regioner« vil vedvarende energi set over systemets samlede levetid nu være billigere end omkostningerne ved konventionelle teknologier som kul- og atomkraft. Nogenlunde samme konklusion nåede World Economic Forum frem til i en tidligere rapport i fjor. Den konkurrencedygtige pris løser ganske vist ikke det problem, at der ikke produceres strøm, når solen ikke skinner, og når vinden ikke blæser. Det kræver et dramatisk skifte mod et næsten rent eldrevet samfund med omfattende lagringsmuligheder for strøm. Men her kommer bl.a. elbilerne til hjælp, eksempelvis de snarligt kommende og lynhurtige »Tesla-dræbere« Jaguar i-Pace og Porsche Model E, der begge lover Tesla-matchende rækkevidder på en opladning. For de mere prisbevidste ser Nissans nye og forventeligt storsælgende Leaf-model lovende ud med en rækkevidde på over 300 km.
14: Månen bliver det helt store mål
2018 kan blive året, hvor turismen for første gang når (næsten) helt til Månen. Tesla-grundlæggeren Elon Musk har således planer om inden årets udgang at sende verdens to første rumturister i kredsløb om Jordens store satellit med et af sine SpaceX-rumfartøjer. Om få måneder ventes Google at kunne offentliggøre, hvem der modtager selskabets 30 mio. dollar Lunar X Prize. Vinderen bliver den første private virksomhed, der kan landsætte et robotkøretøj på Månen, fjernstyre det over mindst 500 meter og sende videobilleder af begivenheden tilbage til Jorden. Et af de konkurrerende selskaber, Moon Express, har tilmed planer om at udgrave en ordentlig klump af Månen og sende den tilbage til Jorden, hvor man vil sælge det i småbidder som eksotisk månestøv og månesten til højestbydende. Imens planlægger Kina at landsætte det første fartøj på Månens »bagside«, og USAs præsident Trump har for nylig offentliggjort planer om en snarlig »genenobring« af Månen med amerikanske astronauter.
15: Naturligt »kød« til danskerne
Fra i morgen vil man i Netto, Føtex og Bilka kunne finde pakker med 400 gram »Naturli’Hakket« plantefars i kølediskene. Produktet, der kommer til at koste 25 kr., vil ifølge Dansk Supermarked have samme struktur, farve og frem for alt smag som ægte hakkekød, men det vil udelukkende være lavet af planter som hvede, soja, rødbede og tomat. Vi spår, at det bliver en succes. Det er imidlertid kun begyndelsen. I laboratorier verden over eksperimenters der med stigende succes med udvikling af såkaldt kultiveret kød ved at dyrke stamceller fra husdyrs muskelvæv. Prisen for en dyrket bøf er fortsat høj, men den falder konstant, og smagen skulle være glimrende. Samtidig vil EU i det kommende år i stigende omfang tillade fødevareproducenter at tilsætte forskellige former for insektprotein – melorm, fårekyllinger, græshopper – i forarbejdede madvarer. Eksempelvis kiks med iblandet insektmel. Imens introducerer et stigende antal danske familier kødfrie dage, bl.a. i erkendelse af at de animalske proteiner, ikke mindst fra kvæg, koster dyrt på såvel drivhusgasudledningerne som arealforbruget ude hos landmændene. Vi er på vej ind i en æra, hvor især oksekød vil blive ugleset og med tiden brandbeskattet. Samt ind i en verden af stadigt flere molekylært bearbejdede fødevarer, der bl.a. vil kunne reducere sukkerindholdet betragteligt i kager og slik – uden at vi opdager det.
16: Peter Madsens skæbne afgøres
Indtil 11. august 2017 var det nok de færreste danskere, der havde hørt om den grænsesøgende ubådskaptajn og raketentusiast Peter Madsen. Men han endte med at blive årets mest googlede og formentlig også forhadte dansker, alt sammen på grund af en skæbnesvanger ubådssejlads, som skabte overskrifter verden over. 8. marts indledes retssagen mod ham i Københavns Byret, hvorefter der er håb om at få opklaret et mysterium, der har optaget store dele af verdensoffentligheden i måneder: Hvordan og hvorfor omkom den svenske stjernejournalist Kim Wall, der blev parteret i ubåden og – som Madsen har formuleret det – »begravet« til søs? Dommen ventes at falde 25. april, hvorefter der forhåbentlig kan blive sat punktum for et makabert og stærkt opsigtsvækkende kapitel i dansk kriminalhistorie.
17: Public (u)service med et slankere DR
Danskernes og især de unges medievaner ændrer sig dramatisk. Gammeldags flow-tv, hvor man zapper mellem kanalerne, er på vej til at blive fortid. Til gengæld streamer vi mere og mere, både på Netflix og HBO, men så sandelig også på DRs og TV 2s apps og hjemmesider. Samtidig er der et stigende folkekrav om, at public service-kolossen DR med dens lige så kolossale cheflønninger kommer på slankekur og bør finansieres over skatten frem for med »frivillig« licensbetaling. Til foråret skal regeringen fremlægge et udspil til en ny fireårig medieaftale, der skal træde i kraft fra næste årsskifte, og allerede nu er DR udsat for et betydeligt pres. Dansk Folkeparti vil have DR skattefinansieret og slanke mediet med 12,5 procent, hvilket nogenlunde svarer til at lukke hele DR2. Omvendt forestiller generaldirektør Maria Rørbye Rønn sig, at man skruer ned for den rene underholdning og i de kommende år overfører DR3 til ren streaming. Samtidig vil politikerne forsøge at lægge pres på bl.a. Netflix i et forsøg på at få streaminggiganterne til at investere i dansk drama.
18: Rumlyn på vej - også fra Danmark
Går alt efter planen, får Danmarks største rumprojekt siden Ørstedsatellitten i 1999 vinger om få måneder. I marts ventes det 314 kilo tunge og danskudviklede ruminstrument ASIM opsendt til Den Internationale Rumstation. Deroppe, godt 400 km over Jorden, bliver det robotmonteret på ydersiden af rumstationen, hvorefter det skal holde et vågent øje med ekstreme lyn, der springer fra toppen af tordenskyer og næsten 100 km op i atmosfæren. Men Danmark er naturligvis langt fra ene om at indtage rummet i 2018. Til foråret opsendes NASAs rumteleskop TESS, der kan mangedoble antallet af kendte planeter uden for solsystemet. I oktober opskydes den japansk-europæiske Merkur-sonde BepiColombo, der skal undersøge solsystemets mindste og næstvarmeste planet i uhørte detaljer. Den mest spektakulære rumbegivenhed ventes imidlertid at indtræffe sidst på året, hvor NASAs Osiris-Rex-rumfartøj vil hale ind på asteroiden Bennu og til sidst udgrave en klump af den ca. 500 meter brede rumsten, som derefter skal returneres til Jorden. Bennu er i teoretisk risiko for at ramle ind i Jorden mod slutningen af næste århundrede, så formålet er også at få indblik i, hvordan man afværger potentielle asteroider på jordkurs.
19: Skandaler, forsinkelser og signalforvirring
På byggefronten tegner 2018 til at blive præget af tre sider af samme sag: skandaler, forsinkelser og signalforvirring. Åbningen af Metro Cityringen i København har længe været udskudt til 2019. Den længe ventede og mindst ni mia. kr. dyre jernbane mellem København og Ringsted åbner ikke i år som oprindelig planlagt på grund af nærmest kafkask signalsystemkaos. Så er der Københavns Universitets prestigebyggeri, Niels Bohr Bygningen, der oprindelig skulle være åbnet ved Universitetsparken i 2016. Nu bliver den tidligst indviet i 2019, bl.a. som følge af fejl i el- og VVS-installationer, og i mellemtiden er regningen steget fra 1,6 til omkring tre mia. kr. Til gengæld skulle det være sikkert og vist, at dansk arkitektur og designs allerede udskældte og voluminøse glasbyggeklods, Blox, ved Christians Brygge i København officielt kan indvies i foråret. Og til efteråret burde man kunne stå på ski eller snowboard ned ad kunstige pister på et nyt vartegn for hovedstaden: den 85 meter høje Amager Bakke på Amagerforbrænding. Og for den sags skyld klatre op igen på en tilsvarende høj klatrevæg.
20: Sverigedokraterne kan udløse svensk kaos
Det mest interessante parlamentsvalg i det kommende år bliver – med danske øjne – Riksdagsvalget i Sverige til september. Dog med det forbehold, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke udskriver folketingsvalg herhjemme i god tid før den definitive deadline i juni næste år. I Sverige er risikoen for politisk kaos overhængende, først og fremmest som følge af stigende medvind i meningsmålingerne til det indvandrerkritiske Sverigedemokraterne (SD), der ved forrige valg fik 12,9 pct. af svenskernes stemmer. Nu står SD til at få omkring en femtedel af stemmerne og kan dermed blive det største parti på den svenske højrefløj. SD kan derfor blive den helt afgørende tunge på vægtskålen, hvis svenskerne peger på en borgerlig-liberal regering, hvilket synes sandsynligt. I den forbindelse vil fokus blive rettet mod det liberalt-konservative parti Moderaterne og dets nyvalgte leder Ulf Kristersson. Vil han begå en »Fogh« og gøre det næsten utænkelige: samarbejde med partiet, som ingen hidtil har villet røre med så meget som en svensknøgle? Eller er det fortsat umuligt at forestille sig i den selvudråbte »humanitære stormagt«?
21: Trumps skæbnemåned bliver november
Ja, han lyver, han er stærkt selvoptaget, hans popularitetstal er i bund, og ja, han har på mange måder isoleret USA på verdensscenen, bl.a. ved at melde sit land ud af Paris-klimaaftalen. Men det har ikke nødvendigvis den konsekvens, at Donald Trump mister grebet om magten i det kommende år eller for den sags skyld må forlade embedet som følge af en rigsretssag. 6. november er der midtvejsvalg i USA. Det indebærer naturligvis en mulighed for, at republikanerne mister flertallet i Kongressen, hvilket i givet fald vil svække Trump i alvorlig grad. Men hvorfor egentlig? De amerikanske vælgere er over en bred kam stadig stærkt kritiske over for Washingtons bureaukrati og magtbeføjelser og kan derfor meget vel tænkes fortsat at støtte manden, der har lovet dem at gøre USA stort igen. Samtidig er demokraterne svækket af indre stridigheder efter deres overraskende nederlag ved præsidentvalget. Demokraternes aktuelt største håb? At en demokrat i den ellers ærkerepublikanske delstat Alabama for første gang i 25 år for nylig vandt et sæde i senatet. Vinder demokraterne blot et enkelt senatsæde yderligere, kan en væsentlig del af magten tippe i USA.
22: Urbant som aldrig før
I 2018 åbner en 55 kilometer lang og 100 milliarder kr. dyr sekssporet broforbindelse mellem Hongkong og Macau på Kinas sydøstkyst. Dermed er en række megabyer ved det ekstremt tæt befolkede Perleflodsdelta nærmere forbundet end nogensinde før. Faktisk så nært, at man nu kan tale om, at Kina har virkeliggjort etableringen af verdens mest befolkede sammenhængende byområde: Perleflodsmegabyen. Denne »megalopolis« med kæmpebyer som Guangzhou og Shenzhen er endnu ikke officielt anerkendt af FN som verdens største byområde. Men i deltaregionen bor ca. 120 mio. mennesker, og halvdelen lever nu i ét stort, sammenhængende urbant landskab på størrelse med Sjælland. I dag bor langt over halvdelen af verdensbefolkningen i byer, og urbaniseringen fortsætter, selv i Danmark, hvor man bl.a. forventer over 10.000 flere indbyggere i Københavns Kommune i det kommende år.
23: Vladimir vil være verdensmester
I marts er der præsidentvalg i Rusland, og fra 14. juni til 15. juli er der VM i fodbold i klodens arealmæssigt mægtigste nation. Vladimir Putin vil vinde begge dele. Første del er en formalitet, nærmest en kroning, som tidsskriftet The Economist konstaterer, hvorefter den gamle KGB-mand vil ende med at stå i spidsen for sit land i næsten et kvart århundrede. Også i den anden del vil han gøre alt for at fremstå som sejrherre, for naturligvis vil Putin som dreven propagandamager ikke misse chancen for at lade sig selv og russisk grandiositet fremstå ufejlbarlig i øjnene på over tre milliarder TV-seere. Men det bliver svært. Ruslands krigsførelse i Ukraine og Syrien og ikke mindst den gigantiske russiske dopingskandale under vinter-OL i Sochi i 2014 vil kaste skygger over Putin og hele landets sportslige troværdighed. Alligevel kan ingen benægte, at det kommende VM tegner til at blive en sportslig fest, ikke mindst set med danske øjne. Det danske landshold er havnet i en overkommelig pulje. Peru og Australien bør vi kunne hamle op med, og på en god Eriksen-dag burde vi kunne slå selv Frankrig. Går vi videre, kan Argentina meget vel vente i en ottendedelsfinale. Netop Christian Eriksen har mulighed for at blive en af VMs helt store stjerner – samt årets danske nationalhelt. Han er i sin bedste alder, i topform, og skulle han score et par flotte mål, er det slet ikke utænkeligt, at storklubben Barcelona vil snuppe ham for en rekordsum.
24: Waters, Perry, Gaga og et stort poprumskib
Kunne du tænke dig at svine Donald Trump til med den politisk ubarmhjertige Pink Floyd-legende Roger Waters, brøle »Roar« med popdronningen Katy Perry eller afprøve dit spanske sangtalent med latinopopkongen Enrique Iglesias? Så er muligheden til stede i danske koncertsale i det kommende år. Du kan også »Just Dance« med Lady Gaga, flyve op i et blændende poprumskib med sangsnedkeren Jeff Lynne og hans gamle Electric Light Orchestra eller drage til Roskilde Festival og svinge hofterne med Gorillaz, Bruno Mars og den rablende Talking Heads-frontmand David Byrne. Men det mest sensationelle på det kommende års danske koncertfront er nok i virkeligheden den sjældne mulighed for et genhør med en af dansk rockhistories allerstørste og det nærmeste, vi kommer en hjemlig Dylan: C.V. Jørgensen. Foruden på Roskilde giver han blot seks koncerter, og billetterne er desværre for længst revet væk.
25: Ø-byen fejrer 400 år
I det kommende år vil den københavnske bydel Christianshavn stå på den anden ende, for i 2018 er det 400 år siden, at Christian 4. grundlagde Christianshavn som en kanalgennemskåret fæstningsby efter hollandsk forbillede. Jubilæumsåret skydes i gang 6. januar med koncert, taler og priser, men det er planen, at hele den maleriske bydel skal bære præg af jubilæet året ud, bl.a. med kaffebord i Torvegade, historiske retter på lokale restauranter og udstillinger i både butikker og institutioner. Til gengæld vides det endnu ikke, om de i forvejen hårdt prøvede danske TV-seere endnu engang »beriges« med en DR-genudsendelse af samtlige 84 afsnit af den efterhånden noget bedagede »Huset på Christianshavn«.
Kilder: The Economist, Wired, New Scientist, BBC, Berlingske o.a.
