Lyt til artiklen

Folkeskoleelev Ida Glitre mener, bladet Vi Unge giver teenagepiger dårlig selvtillid med en stereotyp fremstilling af piger. I et debatindlæg efterlyser hun et intelligent og mere mangfoldigt magasin. Chefredaktøren svarer, at bladet gør alt for at favne alle piger og give pigerne en større tro på sig selv.

»Hvorfor skal jeg give en fuck for, om de kan lide min læbestift? Hvorfor skal jeg gå op i, om de kan lide mit udseende? Eller om, hvad de synes om min personlighed? Hvorfor er en pige kun god nok, hvis drengene synes det?«

Sådan spørger 15-årige Ida Glitre i et debatindlæg i Politiken. Hun retter hårdt kritik mod ungdomsbladet, som hun mener, giver unge piger dårlig selvtillid med en ensformig og stereotyp fremstilling af piger og med stribevis af artikler, hvor drenge fortæller, hvad de synes om pigers udseende.

»Jeg synes ikke, Vi Unge har styr på nutidens ungdom, hvordan den er, og hvad vi har brug for. Vi har brug for at lære, at det er okay at være anderledes, og at lære at acceptere hinanden,« forklarer hun i et interview med Berlingske.

Ida Glitre, der til daglig går i 9. klasse på Billesborgskolen i Køge, har læst ungdomsbladet, siden hun var 11 år gammel. Men efterhånden som hun blev ældre, blev hun mere kritisk over for indholdet.

»Det gik op for mig, at der var mere, jeg skulle finde ud af, end hvilken fyr jeg passede sammen med, eller hvilken kendis der mindede om mig. I 2014 købte jeg mit sidste Vi Unge-blad efter at have læst en hel udgave, der udelukkende handlede om, hvad drenge synes om piger,« forklarer hun i debatindlægget.

En følelse af ensomhed

De glittede magasiner fik hende til at føle sig udenfor og forkert. Og selv da hun fandt frem til, at det var bladet og ikke hende, den var gal med, følte hun sig ensom, fordi hun var den eneste blandt veninderne, der ikke kunne relatere til bladets indhold.

»Og der er jo ikke andre ungdomsblade at købe,« siger hun.

I debatindlægget forklarer Ida Glitre også, at hun er træt af, at bladet kun er til piger, der i forvejen har det godt.

»Hvad med fattige piger? Hvad med piger, der står i lort til halsen? Hvad med indvandrere? Hvad med udlændinge? Hvad med at bruge et helt blad på at lære os, hvordan vi kan elske os selv, hvordan vi kan lære at passe på hinanden, hvordan vi kan være tilfredse med det, vi har, i stedet for at lære os at vi skal stræbe efter topkarakterer, drømmekroppen og drømmefyren?« skriver hun i Politiken.

Ida Glitre blev inspireret til at skrive sit debatindlæg, efter hun for nylig læste Vi Unge igen på en skoletur til Berlin. Hun opfordrer redaktionen på Vi Unge til at sørge for, at der kommer flere forskellige typer af unge med i bladet, så alle kan genkende sig selv i det og lære at omfavne forskellighed.

»Du er smuk, som du er«

Hos Vi Unge afviser chefredaktør Julie Lund Mikkelsen imidlertid, at bladet fremstiller unge piger på en stereotyp måde. Hun fortæller, at redaktionen hver dag kæmper for at give danske teenagepiger selvtillid og tro på sig selv.

»Det er vores erklærede mål. Og vi får simpelthen så mange henvendelser med tak for, at vi har hjulpet unge piger til at være sig selv og til at få mere selvtillid,« siger hun.

Chefredaktøren fremhæver en undersøgelse blandt 12-16-årige danske piger, som bladet gennemførte i maj 2015. Den viste, at mange havde det dårligt med dem selv og måden de så ud på.

»Derfor lancerede vi i april i år en kampagne, som vi kalder »Du er smuk, som du er«. Det er den ånd, der gennemsyrer Vi Unge,« siger hun.

Men man kan jo godt have et ønske om at formidle dette budskab, uden at det lykkes. Og så har I vel et problem?

»Som sagt får vi hver evig eneste dag henvendelser fra piger, der takker os for det blad, vi laver. Men vi lytter altid til læsernes feedback og laver løbende undersøgelser, og det hele tager vi med i vores udvikling af Vi Unge,« svarer Julie Lund Mikkelsen.

Gør det ikke indtryk, at Ida Glitre har en markant anden oplevelse af at læse bladet?

»Naturligvis gør det mig rigtig ked af det, at hun har det sådan. Men jeg må også konstatere, at der er rigtig mange, der føler det andet. Jeg kan også se, at det er noget tid siden, hun har været Vi Unge-læser, og bladet har ændret sig en hel del, efter vi lavede den her undersøgelse og satte ekstra meget fokus på selvtillid,« lyder svaret.

Et gigantisk problem

Julie Lund Mikkelsen forklarer eksempelvis, at der den seneste tid har været meget fokus på andre former for seksualitet end heteroseksualitet, hvilket Ida Glitre efterspørger i debatindlægget. Og selvom Vi Unge er et positivt blad, som de unge skal blive i godt humør af at læse, har der også været interviews en syrisk flygtning, en pige med bipolær lidelse og en døv pige. I det nye nummer er der et interview med en pige med kræft, fortæller chefredaktøren.

»Vi gør det absolut bedste vi kan for at favne alle piger og skrive om alle mulige slags ting,« lyder det fra Julie Lund Mikkelsen.

Debatindlægget fra Ida Glitre har dog fået mange til tasterne på de sociale medier. Omkring 6.800 har liket Politikens opslag på Facebook med debatindlægget, og Ida Glitre har også selv været overrasket over opbakning på sociale medier og fra skolekammerater og lærere, som har tilkendegivet, at de er enige med hende.

»Det kommer bag på mig, at så mange føler det, for så er det jo et gigantisk problem,« siger hun.