Det jo ikke første gang, der kommer halvtotalitære, tåbelige (og utvivlsomt velmenende) forslag fra børne- og socialministerens skrivebord.

Og så er ministeren ikke engang sådan en alternativ type i lysegrønt tylskørte. Nej, Mai Mercado er såmænd konservativ. Helt almindelige konservativ.

Det er dem, der almindeligvis også (uden at være helt liberale), er en slags frihedsapostle, der kæmper for at få ansvaret tilbage til borgerne. Sådan var det i hvert fald engang. Men sidste år foreslog ministeren statslig ægteskabsrådgivning for at undgå, at folk bliver skilt. Det gav i det mindste point på den reaktionære småborgerlige fløj.

(ARKIV) Undervisning på Højdevangens Skole 30. august 2017. Børn skal opdrages hjemme, så de ikke forstyrrer i skolen, mener Mai Mercado (K). Hun vil igangsætte debat. Det skriver Ritzau, mandag den 25. december 2017.. (Foto: Anne Bæk/Scanpix 2017) Vis mere

Senere foreslog hun gudhjælpemig demokratisk medbestemmelse til vuggestue- og børnehavebørn i institutionerne. Jeg ved ikke, om det gav point eller bare omtale, fordi det var skørt.

Nu er børneopdragelse så også blevet et statsanliggende for den konservative minister, der forleden lancerede 'Opdragelsesdebatten'. Undersøgelser viser nemlig, at børn er umulige og uopdragne, forkælede og ikke kan sidde stille i skolen. Det er der for så vidt ikke noget nyt i, men det nye er, at en borgerlig regering blander sig i børneopdragelse.

Og ministeren har ovenikøbet nedsat et opdragelses-panel af såkaldte eksperter på området (læs: et mærkeligt sammenrend af kendisser). Bl.a. en skuespiller, en chefredaktør og en hjerneforsker. Og ikke at forglemme en 19-årig 'influencer' - en person der har mange følgere på sociale medier - med 200.000 følgere, der hver dag deler ud af sin livsvisdom på Youtube. Hun giver gode råd om, hvordan du skal dække en bums, afblege håret og tegne øjenbrynene op. Og så selvfølgelig Özlem Cekic, der ved en masse om dialogkaffe og omskæring. Ja, det bliver stort.

Formanden for panelet har kvalificeret sig ved at være tidligere direktør for Løkke-Fonden (vi bliver vel i familien), skrive opdragelsesbogen 'Kærlighed er ikke nok' og være vært på programmet 'Opdrag en vinder'. Opdrag en vinder. Det er måske konkurrencestatens børneopdragelsesideal? Men hvad er det egentlig, ministeren vil? Som regel er der alligevel en politisk dagsorden bag. En eller anden mening må der vel være med galskaben. Og udgiften? På skatteborgernes regning.

Selv står ministeren på banaliteternes holdeplads og siger, at der er »rigtig mange rigtig måder at opdrage på«. Ja, og som borgerlig eller konservativ skulle hun lade folk rode med det selv. Politikerne skal ikke blande sig i hjemmets liv. Kun den totalitære stat trænger helt ind bag hjemmets lukkede døre for at styre folks sjæleliv. Det er ganske vist under påskud af demokratiet, så børnene bliver gode samfundsborgere. En opdragelse til det gode. Det mente de revolutionære i Rusland, uden sammenligning i øvrigt, også, at de gjorde. En opdragelse til det sovjetiske menneske.

Men opdragelse handler altid om det enkelte barn. Forældrenes barn, ikke statens barn. Det er ikke et ekspertspørgsmål, men et etisk spørgsmål. Derfor skal ingen sætte noget i værk om andres opdragelse – både ministeren og hende TV-værten, der opdrager en vinder er fejlbarlige, ufuldkomne mennesker. Ministeren præsenterede en Gallupundersøgelse, der viste, at 99 procent af forældre mener, opdragelse er deres ansvar. 56 procent var mindst en gang om måneden i tvivl, om de gjorde det rigtige i forhold til opdragelse. Ja, selvfølgelig er der ængstelse og usikkerhed. For opdragelse er ikke et program, men et liv man har sammen i et hjem.

Jeg har ingen børn. Men min mor har altid sagt, at vi ikke fik nogen opdragelse. Vi er blevet 'opelsket'. Nu var det ikke fordi, der var særlig meget hønsestrik, ø-lejr og blomsterbørnskultur i mit hjem. Men 'kærlighed er nok'. For kærlighed er mere end en hyggekrog. Kærlighed er, at der tales sandt og trækkes grænser. Sættes på plads og gives ansvar.