Lyt til artiklen

Er autotoget et reelt alternativ til motorvejsturen sydpå via autobahn når sommerferien skal spenderes i sydeuropa? BT tester alternativerne på en tur til bilmessen i Geneve.

Som motorjournalist føler jeg mig tæt på nøgen uden min bil. Sådan er det bare. Vil have muligheden for at køre til bageren eller stranden hvis indskydelsen præsenterer sig, og det gælder også når jeg er på ferie. Og jeg er ikke alene.

Hvert år triller tusindvis af danskere sydpå igennem Europa på den årlige bilferie. Og de sveder gør de. Sidder i kø omkring Hamborg, holder i kø omkring Kassel og holder generelt i kø på autobahn fordi uerfarne feriebilister laver fejl og ulykker fordi de ikke er vant til de fartbefriende forhold syd for Padborg. De første par dage af ferien går derfor med at restituere og reflektere over, hvordan man slår de andre køfjolser på hjemvejen.

Skal man køre østover igennem Østrig og Tjekkiet, kører om natten eller tage tre dage tidligere hjem? Ikke just hvad man forbinder med afslappende ferie. Men der findes et alternativ. En mulighed for ikke at stresse helt op på vejen sydpå, og samtidigt få bilen med til Rivieraen. Den hedder Autozug – eller autotog for os der ikke er velbevandret udi germansk. Konceptet er simpelt. Man kører bilen ombord på en togvogn, stiger ud af bilen og ind i toget, hvor man – afhængigt af budget – får siddeplads, liggeplads eller en sovekupe til turen.

Efter en god nats søvn er man 1000 kilometer tættere på destinationen, og man har fået slappet godt af på vejen. Det lyder særdeles tiltalende, og skriger på en efterprøvning. Så det gør vi. Målet er Geneve. 1300 kilometer fra København i det sydvestlige hjørne af Schweiz. Vi kører derned i en Fiat Bravo med 165 dieselheste. Den perfekte autobahnbil med solidt bundtræk og et fornuftigt forbrug på 18,9 km/l. Turen derned går som forventet. Kører fra København søndag aften klokken 22, og er fremme næste dag halv et.

Fordelen ved at køre om natten er, at der stort set ingen trafik er. Ulempen er, at trætheden er allestedsnærværende. Det tager 14,5 time, og fotografen og jeg får hver cirka 3 timers søvn på turen mens den anden kører. Er fuldstændigt skeløjet da jeg når frem, og hopper under hoteldynen til en 2 timers skraver. Er dog først helt frisk igen dagen derpå. Efter en veloverstået bilmesse går turen hjemad, og nu skal autotoget til eksamen. Kører fra Geneve klokken 15 torsdag eftermiddag mod Lörrach i sydtyskland lige på den anden side af grænsen fra Schweiz. Der er ca. 250 kilometer, og vi er fremme allerede klokken 18. Toget kører klokken 20, men vi skal tjekke ind senest klokken 19. Det går dog ikke så ligetil, for vi skal ind på togstationen i centrum for at få printet vores bookede billet, og der er halvanden kilometer og en uigennemskuelig parkeringsseance mellem biltogsterminalen og stationen. Når det dog til klokken 19, triller bilen om bord og indtager kupeen.

En hyggelig lille indretning med egen vask og en halv flaske chilensk vin med venlig hilsen DB. Efter lidt forsinkelser sætter toget sig så småt i bevægelse ved en 21-tiden, og det er tid til at slappe af med lidt vin, en sandwich og den bløde pude i nakken mens sydtyskland passere revy i mørket. Går til køjs ved en 23-tiden. Sover egentligt okay men ikke fremragende. Briksen er ikke i Hästens-klassen. Er dog langt mere udhvilet end efter bilturen da purseren banker på 6.15 fredag morgen.

Efter morgenmad på sengen og en kop kaffe der er marginalt bedre end det man trækker på tankstationerne langs Autobahn kører toget ind på Hamborg-Altona banegården 7.20. Vi træder ud på perronen til 25 minutters hundekold venten. Så triller biltoget ind på perronen, vi går ombord og rammer den Hamborgske myldretidstrafik lidt over otte om morgenen. Det tager lidt tid, og virker ikke fremmende for autotogets sag. Myldretid og en del ventetid i både Lörrach og Hamborg. Men vi kommer på motorvejen med fri bane mod Puttgarten. Når færgen 10.15 og er i København cirka 12.30. 21,5 timer efter vi forlod Geneve. På tiden taber toget altså, og det samme gælder prisen. Vores togtur koster i omegnen af 200 euro afhængigt af klasse og afgang, mens vi kun sparede 50 euro på diesel. Så det er både dyrere og langsommere at snuppe toget. Men komforten er superb. God service og en nats søvn redder dagen derpå. Kunne snildt være fortsat mod Oslo da vi rammer København, og er også arbejdsduelig. Som motorjournalist kan jeg dog ikke komme udenom de semibureaukratiske udfordringer som autotoget leverer, og det kombineret med pris og den ekstra tid giver autobahn og bilen sejren. Men har man råd og skal ikke skynde sig, er toget en oplevelse, og kombinationen tog den ene vej og motorvej den anden er ikke så tosset. HENRIK@BILEN.DK