Hvis du beskytter din hund eller kat med loppemiddel, før lopperne dukker op, sparer du både dit kæledyr for loppebid og dig selv for en langvarig skyttegravskrig mod hele loppecirkusset – dvs. loppen i alle dens livsstadier.
Når hunden eller katten får lopper, har vi mennesker en tendens til at koncentrere os om at bekæmpe de lopper, der sidder på kæledyret, men de udgør kun ca. 5 % af problemet. 95 % af lopperne lever som æg, larver og ikke mindst uangribelige pupper i rundt om i dit hjem.
De voksne lopper, som man har i sin hustand, er nemme at finde – de er jo netop på kæledyret. Her bekæmper man dem ved regelmæssig kæmning, der fjerner lopperne, og ved at give dyret et kombinations-loppemiddel – dvs. et loppemiddel som både er forebyggende og behandlende – som f.eks. Frontline Combo Vet.
Puppen er et fort
Du kan kæmme din hund eller kat over en periode og støvsuge og vaske gulv med stor grundighed – og så en dag tror du, at nu er det hele overstået! Lopperne er væk, ude af huset, slut-finale!
Beskyt dit kæledyr effektivt. Start korrekt behandling i dag.
Men måske glæder du dig for tidligt – for nede i gulvsprækker og tæppeluv har de forpuppede larver klistret sig fast og er uimodtagelige over for gulvvask, kemikalier m.m.
- Loppen spinder sig ind i en klistret kokon. Man kan sammenligne det med små edderkoppereder, man har siddende i vinduesrammerne, siger Nordisk Teknisk Chef i Merial, dyrlæge Helle Lynge Matzen.
Over 3-6 måneder udvikler larven sig til en voksen loppe, der så snart den forlader puppen, springer på din hund eller kat og starter hele loppecirkusset forfra.
Loppecirkusset tager fart
Når hunloppen har lagt æg, kan man stadig nå at sætte ind. Æggene triller ud af pelsen og ligger rundt om i boligen, hvor hunden eller katten færdes – især ved dyrets liggesteder. I æggestadiet er det stadig relativt nemt at slippe af med lopperne, hvilket sker ved grundig støvsugning. Æggene er små grålighvide ovaler, der ikke kan ses med det blotte øje, så det handler bare om at støvsuge så godt som muligt i alle revner og sprækker. Det er selvfølgelig lidt lettere i et nyere parcelhus end i et gammelt hus med revner og sprækker i plankegulvet.
På larvestadiet er loppen følsom overfor udtørring i sollyset, hvorfor larverne netop søger hen mod revner og sprækker samt ned i tæppeluven og andre steder, hvor det er svært at komme til dem. På larvestadiet bekæmpes de med masser af grundig gulvvask, hvilket fjerner deres spisekammer: Nemlig den voksne loppes ekskrementer, der falder ned fra dyrets pels og ligger i omgivelserne, hvor larven finder dem og æder dem. Efter 1-2 uger forpupper larverne sig imidlertid, og når først det er sket, ja så er loppecirkusset som sagt for alvor i fuld gang.