'Hey man, jeg har hørt, at de har fundet liget.'

Den tidligere New York Jets-spiller Bart Scott siger i WFANs program 'The Afternoon Drive', at spillerne i den amerikanske fodboldliga NFL mobbede den nu afdøde Aaron Hernandez med hans mulige involvering i en mordsag.

»Vi plejede altid at drille ham med det, når vi var på banen, ved at sige 'hey man, jeg har hørt, at de har fundet liget. Og vi troede, at det var en joke - ikke at det rent faktisk havde noget på sig. Men vi vidste, at han var en 'bad guy',« siger Bart Scott.

Scott fortæller videre, at Hernandez ikke umiddelbart fik det skidt over de mange jokes - at han var en 'sjov fætter'. Men senere skulle det vise sig, at der måske var noget om snakken.

Allerede i sin collegetid på University of Florida blev den tidligere New England Patriots-tight end afhørt af politiet for sin påståede rolle i en mordsag, der aldrig er blevet opklaret. Og Hernandez har ikke fået nogen dom i den forbindelse.

I toppen af artiklen kan du se traileren til filmen 'Concussion', som NFL ikke var meget for kom ud.

I 2013 blev Aaron Hernandez så fundet skyldig i overlagt mord på Odin Lloyd, der blev skudt i en grusgrav. Hernandez blev med det samme fyret af New England Patriots og røg bag tremmer, og her tog han i 2017 sit eget liv som den tragiske kulmination på skæbnehistorien om en feteret sportsstjerne, der endte som en morder. Det kostede ham karrieren og til sidst livet i en alder af blot 27 år.

LÆS OGSÅ: Lægerne kunne ikke tro deres egne øjne, da de så den afdøde stjernespillers hjerne

Aaron Hernandez, der efter sin død fik konstateret en sjælden hjernesygdom, som flere NFL-spillere menes at have problemer med, spillede for New England Patriots i hele sin karriere. Han var med i en Super Bowl i 2012, da New York Giants slog New England Patriots med 21-17.

Denne sæsons Super Bowl bliver spillet natten til 5. februar dansk tid og står mellem New England Patriots og Philadelphia Eagles.