’Vild med dans’-værtinden Sarah Grünewald har været en rebel, der boede på gaden, fjernede alt sit hår og lavede 14 piercinger, før en skønhedskonkurrence trak hende i en ny retning.

Det er svært at forestille sig, at den 29-årige tidligere model og nuværende ’Vild med dans’-værtinde, Sarah Grünewald, der fredag efter fredag optræder i store kjoler op med opsat hår, har sovet på gaden, barberet alt sit hår af og selv lavet 14 piercinger.

- Som ung var jeg nysgerrig på det hele. Der var så mange ting, der skulle afprøves, og jeg ville ikke kun have den ydre lak som punker eller hippie. Jeg ville helt ind og mærke, hvordan det var at sove på gaden eller i en garage kun med et fyrfadslys, fortæller Sarah Grünewald i et interview til BT.

Tidligere har Sarah Grünewald frygtet, at hendes rebelske ungdomsår ville blive gravet frem. Men nu er hun selv klar til at fortælle hele historien om, hvordan den pæne pige, der voksede op i et hjem med klassisk musik og klaverspil, forvandlede sig til en skaldet punker med piercinger. Også selvom det ikke just hænger sammen med den glamourøse værtinderolle, som hun lige nu har i ’Vild med dans.’

Læs hele historien og se billeder af den unge Sarah Grünewald i BT lørdag.