Tina Lunds svenske dansepartner svigter Danmark og stiller i stedet op i den norske udgave af Vild med dans.

Han har svunget både Tina Lund og Zindy Laursen rundt på TV2s dansegulv. Han har vundet det svenske 'Vild med dans' med tv-kokken Tina Norsström. Og om få måneder er han klar til at forvandle den norske 'Paradise Hotel'-værtinde og Playboy-model Triana Iglesias til en vaske ægte standard-latin stjerne.

Danseren Tobias Karlsson har nemlig valgt at stille op i den norske udgave af Vild med dans 'Skal vi danse'. Og dermed kan han brillere sig med at være den første danser, der har deltaget i alle tre skandinaviske danseprogrammer.

Tobias Karlsson er bedst kendt i herhjemme som Tina Lunds energiske dansepartner. Under sidste års 'Vild med dans' blev de to meget tætte venner. Så tætte, at de endte med at flytte sammen under 'Vild med dans'. Desuden gav begge udtryk for, at hvis den svenske danser ikke var homoseksuel, ville de være det perfekte par.

Men nu ser det ud til, at Tina Lund er blevet udkonkurreret af den sexede norske model og tv-vært Triana Iglesias. Til den norske hjemmeside side2.no siger han:

- Jeg har været heldig i tidligere runder (med mine partnere, red.), men ikke så heldig som nu, siger han om den 27-årige sexbombe.

'Skal vi danse' får premiere lørdag den 19. september og sendes på norsk TV2.