Mew og den amerikanske rapper og sanger Pharrell er klar til Nordic Music Awards.

To nye navne har sagt til at optræde ved Nordic Music Awards.

Mew, der netop har udsendt deres anmelderroste album 'Mew And the Glass Handed Kites', er sammen med den amerikanske rapper og sanger Pharrell klar til at indtage Forum. Dermed slutter de sig til store navne som Robbie Williams, Coldplay og Shakira.

Det sker lørdag 29. oktober ved årets store musikbegivenhed i Danmark, Nordic Music Awards 2005.

Hvor Mew efterhånden har etableret sig i den danske rockelite, så klinger amerikaneren Pharrell måske ikke lige så velkendt. Det skyldes formentlig, at han har været involveret i et hav af projekter under andre navne.

Han er en del af producerteamet The Neptunes, gruppen NERD, han har produceret for navne som Justin timberlake, Snoop Dogg, Britney Spears og Gwen Stefani. Og så har han også en sideløbende solokarriere.

pba@bt.dk